19. november 2025

Hvad er vigtigt at vide om den nye europæiske batteriforordning?

EU-forordning 2023/1542 stiller nye krav til virksomheder, der producerer, importerer eller markedsfører batterier og produkter med batterier på EU-markedet. Formålet er at styrke cirkulær økonomi og sikre mere bæredygtige løsninger gennem hele batteriets livscyklus. 

Med EU’s nye batteriforordning 2023/1542, der trådte i kraft i år, får virksomheder, der gør batterier eller produkter med batterier tilgængelige på markedet, et udvidet ansvar. Forordningen regulerer batterier fra produktion til bortskaffelse og har som mål at øge indsamling, genanvendelse og sporbarhed. 

Udvidet producentansvar og nye produktkrav  

Producentansvaret for batterier har eksisteret i EU siden 2009, men forordningen udvider både kravene og omfanget. Virksomheder, der første gang bringer batterier eller produkter med batterier i omsætning i EU, bliver ansvarlige for indsamling og genanvendelse.  

Producenter skal registreres i et producentregister og kan enten selv håndtere opgaverne eller gøre det via en producentansvarsorganisation. I Danmark er Miljøstyrelsen den kompetente myndighed. 

Forordningen indfører en række nye produktkrav, der implementeres gradvist. I 2026 tilføjes mærkning med kapacitet og øvrige oplysninger, og i 2027 bliver QR-koder obligatoriske. Der forventes desuden harmoniserede standarder for ydeevne, holdbarhed og sikkerhed. 

Kravene gælder også for stationære batteribaserede energilagre, hvor der blandt andet skal dokumenteres CO2-aftryk, sikkerhed og forventet levetid. 

Fokus på cirkulær økonomi 

Et centralt formål med batteriforordningen er at styrke den cirkulære økonomi. Det sker blandt andet ved at sætte mål for indsamling og genvinding. I 2030 skal mindst 73 procent af bærbare batterier indsamles, og for batterier til lette transportmidler er målet 61 procent i 2031. 

Der stilles desuden krav til genanvendelse af materialer. For industri-, start- og elkøretøjsbatterier fastsættes minimumsniveauer for genvundet indhold, eksempelvis 85 procent for bly og 16 procent for kobolt i 2031. Procenterne øges yderligere frem mod 2036. 

Forordningen fastlægger også, at bærbare batterier i apparater skal kunne udtages og udskiftes af brugeren senest i 2027. Batterier til lette transportmidler skal kunne udskiftes af en uafhængig fagperson. 

Nye krav til markedsføring og dokumentation 

Alle aktører i leverandørkæden – fra producenter til distributører – skal bidrage til at opfylde kravene. Oplysninger og dokumentation om overholdelse skal følge produktet gratis gennem forsyningskæden. Anvendelsen af harmoniserede standarder kan give formodning om overensstemmelse med forordningens krav. 

Virksomheder med en årlig omsætning over 40 millioner euro skal desuden leve op til krav om due diligence, der omhandler kontrol med råmaterialer og bæredygtighed. 

Som noget nyt indfører batteriforordningen krav om et digitalt produktpas – også kaldet batteripas. Formålet er at styrke sporbarheden og gøre det lettere at genbruge og genanvende batterier og materialer. Passet skal indeholde oplysninger som fremstillingssted, kapacitet, forventet levetid og sikkerhedsinformation. 

Vil du vide mere? 

Du kan læse mere om den nye batteriforordning og de tilhørende standarder her. 

Er du interesseret i at vide mere om udvalgs- og standardiseringsarbejdet inden for genopladelige batterier og el-forsyningssystemer til køretøjer og vejkøretøjer, er du velkommen til at bruge nedenstående kontaktinfo.