Nye bestyrelsesmedlemmer i Fonden Dansk Standard

27. marts 2026

Nye bestyrelsesmedlemmer i Fonden Dansk Standard

To nye bestyrelsesmedlemmer er netop trådt ind i Fonden Dansk Standards bestyrelse. Sammen med den eksisterende bestyrelse skal de være med til at sikre, at Fonden udlever sit formål om at være til gavn for erhvervsliv og samfund.

På Fonden Dansk Standards ordinære bestyrelsesmøde den 20. marts trådte Winni Grosbøll, adm. direktør i Forbrugerrådet TÆNK, og Anders Stouge, CEO i Norlys Forsyning A/S & Norlys Infrastruktur A/S, ind i bestyrelsen for en periode på tre år.

Samtidig er Louise Høst, adm. direktør i Fjernvarme Fyn, og Arne Jensen, civilingeniør og tidligere specialkonsulent, udtrådt af bestyrelsen efter henholdsvis tre og seks år. 

- Sammen med den nuværende bestyrelse vil jeg gerne rette en stor tak til de to afgående bestyrelsesmedlemmer, som på hver deres måde har bidraget til Fondens arbejde. Samtidig glæder vi os til at byde velkommen til to nye profiler, der kan styrke bestyrelsens arbejde og den fortsatte udvikling af Fonden, siger Henrik Bodskov, bestyrelsesforperson og fhv. adm. direktør i Aeven A/S.

På mødet besluttede bestyrelsen desuden at fortsætte med det nuværende formandskab bestående af Henrik Bodskov som formand og Marianne Thellersen som næstformand.

Fonden Dansk Standards bestyrelse består således af følgende:

  • Formand: Henrik Bodskov, fhv. adm. direktør i Aeven A/S
  • Næstformand: Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entreprenørskab hos DTU
  • Danny Feltmann Espersen, partner i Executive Capital
  • Emilie Ava Møllenbach, Director of Department ‘Digital and Sustainable Innovation’ i FORCE Technology
  • Ny: Winni Grosbøll, adm. direktør i Forbrugerrådet TÆNK
  • Ny: Anders Stouge, CEO i Norlys Forsyning A/S & Norlys Infrastruktur A/S
  • Charlotte Wedel Friis, administrativ fagleder i Miljømærkning Danmark
  • Mikkel Hvass, redaktør i Dansk Standard
  • Berit Aadal, chefkonsulent i Dansk Standard

Fakta om bestyrelsen

Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af Fonden og fastlægger retningslinjerne for og fører tilsyn med direktionens arbejde. Det betyder i praksis, at det er bestyrelsen, som sætter retningen for Fondens tre forretningsområder Dansk Standard, Miljømærkning Danmark og ETA-Danmark. I samarbejde med direktionen har bestyrelsen desuden ansvaret for at sikre, at Fondens udvikling og drift sker med behørigt hensyn til interessenterne, herunder forbrugerne, erhvervslivet og relevante myndigheder. at der løbende sker en udvikling af og opfølgning på de nødvendige strategier.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren udpeger selv to bestyrelsesmedlemmer, og de øvrige fire udpeger erhvervsministeren efter indstilling fra henholdsvis Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet TÆNK og Fonden Dansk Standard.

Medarbejderne i Fonden Dansk Standard vælger derudover tre medarbejdere til bestyrelsen.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på tre år. Bestyrelsesmedlemmer kan udpeges for yderligere to perioder. Aldersgrænsen for bestyrelsesmedlemmer er 70 år.

Vil du vide mere?

Helena
Helena Schou Østergaard Konsulent, presseansvarlig
Marketing og kommunikation
E: hso@ds.dk
T: 39 96 62 74