Ændringer i Dansk Standards bestyrelse

05 marts 2017

René M. Kræmer er tiltrådt som ny formand og Lone Just som ny næstformand i Dansk Standards bestyrelse. Niels Wingesø Falk er desuden indtrådt som nyt medlem.

Dansk Standards bestyrelse har fået ny formand og næstformand. René M. Kræmer, Project Director i COWI, er blevet ny formand, og Lone Just, rådgiver og ejer af Kommunikation og Udvikling, er ny næstformand.

Niels Wingesø Falk, Divisionsdirektør i MT Højgaard A/S, er desuden udpeget af Erhvervsminister Brian Mikkelsen som nyt medlem af Dansk Standards bestyrelse. 

Samtidigt er tidligere bestyrelsesformand Carsten Lønfeldt samt Julie Møller Lønhart udtrådt af fondens bestyrelse primo marts 2017, da de begge har været medlem af bestyrelsen i den maximale periode på 9 år, som vedtægterne foreskriver. 

Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder blandt andet for, at Danmark og danske virksomheder får størst mulig værdi af og indflydelse på europæiske og internationale standarder. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Dansk Standard og fastlægger retningslinjerne for og fører tilsyn med direktionens arbejde. 

Læs mere her om Dansk Standards bestyrelse.