Arbejdsområde
I den fysiske verden er børn beskyttet af omfattende krav og standarder for blandt andet legetøj, legepladser og produkter. I den digitale verden mangler der derimod i høj grad fælles rammer, der sikrer børns rettigheder, sikkerhed og privatliv online. Derfor skal udvalget bidrage til at styrke beskyttelsen af børn i digitale miljøer og fremme udviklingen af best practice for ansvarligt design og digitale løsninger med børn i fokus.
Standarder kan omsætte lovgivning, principper og politiske ambitioner til konkret praksis og skabe fælles forventninger til virksomheder, myndigheder og organisationer. Som medlem af udvalget får du indsigt i udviklingen af fremtidens standarder for børns rettigheder og digitale beskyttelse samt mulighed for at påvirke deres indhold. Udvalget har særligt fokus på de risici og skader, som børn kan blive udsat for online, og på hvordan standarder kan bidrage til mere sikre, ansvarlige og børnevenlige digitale miljøer.
Udbytte
Som medlem får du mulighed for at præge udviklingen af internationale standarder på et område med stor samfundsmæssig betydning. Du bliver en del af et dansk og internationalt netværk af virksomheder, myndigheder, forskere, civilsamfundsorganisationer og teknologieksperter, der arbejder for at skabe konkrete tryggere og mere ansvarlige digitale oplevelser for børn og unge.
Medlemskabet giver desuden tidlig indsigt i nye initiativer, kommende regulering og internationale tendenser inden for børns digitale rettigheder, online sikkerhed og ansvarlig teknologiudvikling.
Internationalt arbejde
Som medlem af udvalget har du mulighed for at deltage aktivt i det internationale standardiseringsarbejde. Udvalget er ansvarligt for at drøfte og fastlægge danske positioner til internationale standarder om børns rettigheder i digitale miljøer.
Udvalget følger arbejdet i:
- ISO/TC 356 Children’s Rights Management
Dansk Standard har desuden taget initiativ til og påtaget sig ledelsen af en ny arbejdsgruppe under komitéen med fokus på børns rettigheder i digitale miljøer:
- Ad Hoc Group 1: Children’s Rights Online
Udvalget vil fungere som den danske platform for at diskutere og koordinere input til dette arbejde og sikre, at danske erfaringer og perspektiver bringes ind i udviklingen af internationale standarder på området.
Sammen sætter vi standarder for fremtiden
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.
Ja tak, jeg vil gerne høre mere om udvalget
Vil du vide mere?
Standardisering | Digital & Bæredygtighed E: aah@ds.dk
T: 39 96 62 57
Standardisering | Digital & Bæredygtighed E: dku@ds.dk
T: 39 96 61 62