Endagskursus

Bæredygtig omstilling gennem digitale løsninger

Få succes med den bæredygtige omstilling – sådan skaber du digitale løsninger i snitfladen mellem det private og offentlige.

Oversigt

Dette kursus vil give virksomheder og offentlige myndigheder et fælles sprog for arbejdet med den digitale, bæredygtige omstilling med udgangspunkt de relevante standarder, der findes på området. På kurset vil du også få en række konkrete værktøjer, der skal hjælpe med at styrke dialogen med dine samarbejdspartnere, når det kommer til udvikling og implementering af digitale løsninger med henblik på at styrke den bæredygtige omstilling. Kurset vil også give dig en række grundlæggende redskaber til arbejdet med digitalisering og bæredygtighed, herunder til iværksættelse af pilot- og udviklingsprojekter, arbejdet med data og forberedelse af udbudsmaterialer.

Kurset, der afholdes i samarbejde med WE BUILD DENMARK, vil tage udgangspunkt i Dansk Standards guide for bæredygtig, digital omstilling i Danmark samt en række oplæg fra eksterne talere med erfaring fra konkrete projekter inden for digital, bæredygtig omstilling i snitfladen mellem det private og offentlige.

Download guide til bæredygtig, digital omstilling i Danmark

Dyk ned i anbefalingerne og download rapporten gratis her
https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning/03-100-70-ledelsessystemer/ds-inf-1762021 

Du bliver sendt videre til Dansk Standards webshop, hvor du skal igennem en kort købsproces for at downloade guiden – guiden er gratis. Oplever du problemer med at downloade guiden, kan du finde hjælp her: https://www.ds.dk/da/kundeservice/salg/digitale-rettigheder-og-fileopen    

Kurset giver dig

  • Indsigt i de standarder, der er relevante for jeres arbejde med digital, bæredygtig omstilling
  • Indblik i, hvordan man kan skabe et fælles sprog og styrke dialogen i samarbejdet mellem private virksomheder og offentlige myndigheder
  • Viden om, hvordan små og mellemstore virksomheder kommer ind på det kommunale marked for digitale løsninger

Målgruppe

Kurset er rettet mod medarbejdere i private virksomheder, rådgivere og offentlige myndigheder, der arbejder med bæredygtighed, digitale løsninger og smart city-teknologi, fx:

  • Ansatte i virksomheder, der leverer digitale løsninger og smart city-løsninger til kommuner, styrelser og andre offentlige myndigheder
  • Udbudskonsulenter eller udbudschefer i kommuner og styrelser og andre offentlige myndigheder, der arbejder med udbud af digitale løsninger
  • Digitaliseringschefer eller digitaliseringskonsulenter i kommuner, styrelser og andre offentlige myndigheder.

Underviser

Anders Struwe Mynster, FORCE Technology

Anders Mynster er afdelingsleder for IoT-teknologi, arkitektur og data hos FORCE Technology. Han har arbejdet som specialist og konsulent de seneste 14 år i FORCE Technology med konceptdefinition, implementering og fejlsøgning af IoT. Han står også i spidsen for Nordic IoT-center, medlem af en række standardiseringsudvalg i Dansk Standard, ekspert i ISO og IEC indenfor IoT og digitale tvillinger, medlem af advisory board for D-mærket samt medlem af Dansk Industris EU-tekniske ekspertudvalg.

Martin Brynskov, Aarhus Universitet

Martin Brynskov er lektor i Informationsvidenskab på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet samt leder af Centre for Digital Transformation of Cities and Communities. Han er formand for Open & Agile Smart Cities, der er et globalt samarbejde mellem over 100 byer fra 22 forskellige lande samt koordinator for projekterne SynchroniCity og OrganiCity, der fokuserer på IoT i byer. Martin er formand for Dansk Standards udvalg for bæredygtige byer og samfund – smart city samt aktiv i standardisering inden for en lang række smart city-komitéer på globalt og europæisk plan.

Program for kursus

  • 09.00 Velkommen og introduktion til dagens program                                                        

  • 09.05 Bordet rundt og kortlægning af deltagernes egne cases                                        

             Anders Struwe Mynster, FORCE Technology                 

  • 09.40 Introduktion til guide til bæredygtig, digital omstilling i Danmark                 

             Martin Brynskov, Aarhus Universitet

  • 10.00 Baggrunden for anbefalingerne i guide til bæredygtig, digital omstilling i Danmark        

             Martin Brynskov, Aarhus Universitet

  • 10.30 Pause

  • 10.45: Konkrete anbefalinger til arbejdet med den digitale, bæredygtige omstilling – Del 1:

    • "Fokuser på data": Arbejdet med data i en digital, bæredygtig kontekst

           Martin Brynskov, Aarhus Universitet

    • "Byg med snitflader" & "Hav et minimum af interoperabilitet": Hvordan vælger I de rette systemer og skaber sammenhæng mellem dem

             Anders Struwe Mynster, FORCE Technology

  • 12.05 Case: Fællesskabet for Dynamiske Data: Hvordan kommuner og regioner bruger dynamiske data til at løse udfordringer på en bæredygtig måde

              Lise Søderberg, Gate 21                

  • 12:30 Frokostpause                                                                                

  • 13:00 Case: Erfaringer fra Os2IoT, en open source smart city løsning                                                               

            Emil Hede Skjold Andersen, Iterator IT

  • 13:30 Pause                                                                                                 

  • 13:45 Konkrete anbefalinger til arbejdet med den digitale, bæredygtige omstilling – Del 2:

    • "Vær åben over for teknologivalg" – Hvilke krav bør I sætte til funktionalitet og teknologi?

                   Anders Struwe Mynster, FORCE Technology

    • "Prioritér partnerskaber og økosystemer" & "Vær bevidst om modenhed og kompleksitet" – Hvordan sørger I for at afsætte de rette ressourcer og trække på de rette kompetencer og samarbejdspartnere?

                     Anders Struwe Mynster, FORCE Technology

    • "Start småt, tænk stort" – Hvordan kommer vi godt i gang med vores projekt?

                     Martin Brynskov, Aarhus Universitet

  • 15:00 Pause

  • 15:30 Opsamling på deltagernes egne cases: "Mit case i et nyt lys"

               Martin Brynskov, Aarhus Universitet

  • 15:50 Opsamling

  • 16.00 Farvel og tak

 

Kurset afholdes i samarbejde med We Build Denmark

Bæredygtig omstilling gennem digitale løsninger