DS-hæfte 69:2026

Neurodiversitet på arbejdspladsen - En guide til virksomheder

Hvordan skaber man en arbejdsplads, hvor flere neuroprofiler kan trives, bidrage og udvikle sig – til gavn for både mennesker, drift og konkurrenceevne?

Neurodiversitet på arbejdspladsen er en inspirationsguide til virksomheder, der ønsker at arbejde  systematisk og bæredygtigt med forskellighed i måden, vi tænker, sanser, føler og arbejder på.

Alle hjerner er forskellige. Neurodiversitet handler om de mange naturlige variationer mennesker har i deres neuroprofiler – altså vores individuelle styrker, præferencer og behov. Når arbejdspladsen indrettes med blik for denne forskellighed, kan flere medarbejdere trives og lykkes i opgaveløsningen. Samtidig kan virksomhederne få adgang til flere talenter, mindske fravær og medarbejderomsætning og styrke innovation og udvikling.

Guiden er udarbejdet af en bredt repræsenteret arbejdsgruppe med viden om neurodiversitet under Dansk Standards Bæredygtighedsforum S-1000. Gruppen har samlet viden, refleksioner og konkrete forslag til, hvordan virksomheder kan arbejde med neurodiversitet i praksis. Læs mere om gruppen i guiden.

Guiden er ikke en standard, men et inspirations- og arbejdsredskab, der kan anvendes fleksibelt og tilpasses den enkelte virksomheds kontekst, kultur og behov. Formålet er at skabe en fælles referenceramme og give konkrete forslag til, hvordan neurodiversitet kan tænkes ind i både ledelse, arbejdsmiljø og kultur.

Udfyld formularen og få adgang til publikationen

Virksomhed*
DS-hæfte 69:2026