Standarder skaber værdi og konkurrencefordele for virksomheder

25. november 2019

Standarder skaber værdi og konkurrencefordele for virksomheder

Mange danske virksomheder bruger standarder og arbejder aktivt med at udvikle dem. Standarder sikrer blandt andet høj kvalitet, tillid og transparens i forhold til virksomheders produkter. De skaber adgang til nye markeder og giver virksomheder mulighed for at påvirke udviklingen i deres industri.

Mange af Danmarks store og succesfulde virksomheder anvender i dag standarder. En del af virksomhederne deltager også aktivt i udviklingen af dem.

Det er dog endnu ikke alle virksomheder, der er klar over, hvorfor standarder er en fordel for forretningen.

Læs her, hvordan standarder skaber værdi for tre af Danmarks succesrige virksomheder:

Grundfos: Standarder letter arbejdet med compliance

Det er en kerneværdi for Grundfos, at virksomhedens produkter har høj troværdighed og overholder lovgivningen – og det kan standarder være med til at sikre. Med standarder ved hånden kan Grundfos let dokumentere, at kvaliteten, produktsikkerheden og energieffektiviteten er i orden, når virksomheden eksporterer til udlandet.

De internationale standarder hjælper også Grundfos med at navigere rundt i nye markeders produktregler og lovkrav:

”Når vi har ro i maven over, at vores produkter virker, som de skal, og at de overholder lovgivningen i de mange markeder, vi eksporterer til, kan vi fokusere vores energi på det, vi er sat i verden for. Derfor anvender vi altid standarder som reference”, siger Katrina Sonne Einhorn, Director of Standardisation and Product Compliance i Grundfos.

Læs mere: Standarder giver Grundfos adgang til globale markeder

Velux: Standarder skaber tillid og transparens

Uden standarder ville Velux’ kunder have svært ved at sammenligne kvalitet og funktionalitet ved forskellige ovenlysvinduer på markedet. Standarder er et teknisk sprog, der hjælper Velux med at forklare kunderne, hvordan virksomhedens produkter for eksempel kan sikre et sundt indeklima, et godt dagslys, en rimelig temperatur og en god luftkvalitet.

”Når vores produkter lever op til standarder, kan bygherren, ingeniøren og den almindelige boligejer have tillid til, at de modtager produkter, der har præcis den ydeevne, som de forventer. Standarder gør det muligt at sammenligne produkter på de mange forskellige parametre, som kunderne efterspørger i dag”, siger Karsten Duer, som er ansvarlig for Standardisation & Product Regulation i VELUX Gruppen.

Standarder er med til skabe større tillid hos kunderne og mere transparens i markedet. Det giver et mere fair konkurrencegrundlag.

Vestas: Standardiseringsarbejde udvikler industrien

Når Vestas deltager aktivt i udviklingen af nationale, europæiske og internationale standarder, er virksomheden med til at udvikle designprincipper og krav til vindmøller i hele verden. Sådan kan Vestas være med til at skubbe industrien i den rigtige retning:

Vi ønsker at sætte barren højt for, hvordan vi i fremtiden bør udvikle sikre, effektive og bæredygtige vindmøller, der kan gøre vindenergi til en primær energikilde verden over – og det kan vi bidrage til ved at deltage i udviklingen af standarder”, siger Hans-Christoph Paul, Head of External Standards i Vestas.

Internationale standarder er med til at sikre, at Vestas kan sælge sine produkter på verdensplan, uden at skulle designe alle vindmøller specifikt til hvert enkelt markeds særlige krav og regler. Det giver virksomheden større fleksibilitet og mulighed for at udbrede vindenergi til nye markeder.

Læs mere: Vestas driver den grønne omstilling med standarder

 

Kontakt

Se også

To danske eksperter får tildelt prestigefuld pris

18. oktober 2023

To danske eksperter får tildelt prestigefuld pris

Traditionen tro uddeles hvert år den prestigefulde pris, IEC 1906 Award. Den tildeles eksperter inden for den internationale standardiseringsorganisation, IEC, for at have opnået ekstraordinære resultater. I år har to danske eksperter modtaget pri...

07. september 2023

Standarder øger handel og produktivitet

En ny rapport viser, at der er en sammenhæng mellem standarder og produktionsvækst og eksport.

Nu kan du tage et onlinekursus om CE-mærkning

11. november 2022

Nu kan du tage et onlinekursus om CE-mærkning

Dansk Standard tilbyder nu et onlinekursus om CE-mærkning. Kurset retter sig mod begyndere inden for CE-mærkning, som gerne vil vide, hvad det indebærer, og hvordan man får det.

Ny version af standarden for informationssikkerhed ISO/IEC 27001 ude nu

07. november 2022

Ny version af standarden for informationssikkerhed ISO/IEC 27001 ude nu

I takt med den stigende cybertrussel vælger flere og flere virksomheder at følge de internationale standarder for informationssikkerhed i ISO/IEC 27000-serien. Der er netop udkommet en ny version af kravstandarden ISO/IEC 27001, og certificerede v...