Bedre rammer for cirkulært tøj og textil

13. august 2021

Bedre rammer for cirkulært tøj og textil

Nu tages der et vigtig skridt for klimaet – der skal nemlig sættes fælles europæiske standarder for cirkulær økonomi indenfor textiler. Textiler er en kæmpe klimabelastning, og der er derfor hårdt brug for, at vi bliver bedre til at genbruge og reparere vores tøj, boligtextiler og møbler.

Det europæiske miljøagentur anslår, at textiler er en af de mest klimabelastende forbrugsgoder. Faktisk medfører det europæiske forbrug af tøj, tæpper, møbelstof og andre textiler udledninger, der svarer til 654 kg CO2 per person om året. Det betyder, at textiler kommer umiddelbart efter det, man populært kalder bil, bolig og bøffer, og derfor er det et vigtigt indsatsområde for såvel den danske regering som for EU-Kommissionen.

Og nu bliver indsatsen styrket markant, da det netop er vedtaget, at der skal laves europæiske standarder, som skal understøtte den cirkulære omstilling af textilbranchen. De europæiske standarder er i høj grad med til at forme markedet, idet de skaber et fælles sprog og forståelse af, hvad fx cirkularitet betyder, og enighed om, hvilke krav markedet skal stille fremadrettet.

- Genbrug og genanvendelse skal fylde mere i forbruget af textiler fremover, og industri og detail skal være villige til at stille andre krav til deres design end gårsdagens. Derfor er det vigtigt, at der er enighed om, hvilken retning vi skal gå, så både indkøbere og forbrugere får noget konkret at forholde sig til og kan træffe bedre valg. Netop her spiller standarder en afgørende rolle, da de sikrer, at vi snakker samme sprog i hele kæden, siger Mathias Hvam, strategisk projektleder i Coop's CSR afdeling.

Fælles standarder er et vigtigt redskab for den grønne omstilling.

Textilbranchen er under hastig forandring, bl.a. fordi efterspørgsel og krav til større bæredygtighed, cirkularitet og øget producentansvar er stærkt stigende, og her kan fælles europæiske standarder være et vigtigt redskab for den grønne omstilling.

- Det er fuldstændigt afgørende, at mode- og textilbranchen i endnu højere grad omfavner den cirkulære økonomi. Men vi kan også mærke på branchens virksomheder, at der er behov for en fælles referenceramme, hvis vi skal have sat yderligere skub i udviklingen, og der spiller fælles europæiske standarder en central rolle, siger Jette Lindgaard, miljø- og bæredygtighedschef i Dansk Mode & Textil.

Standarderne skal bl.a. skabe rammerne for en mere cirkulær produktion og styrke bæredygtighed i alle stadier af værdikæden fra design til forbruger og tilbage igen. Som forbruger vil man altså få bedre muligheder for at købe mere ansvarligt og få lettere ved at aflevere brugte textiler, så de kan udnyttes optimalt igen.

- Vi kan allerede nu mærke en stor efterspørgsel fra branchen efter konkrete redskaber til en cirkulær tøjproduktion. Her kan standarderne være en stor hjælp til fx at løse udfordringen med indsamling og genbrug af textiler, ligesom der er behov for nogle fælles definitioner og krav til kvaliteten af recirkuleret textil. Samtidig kan man sikre tøj, der har en længere holdbarhed, hvilket vil have en af de største positive effekter på vores klimaudfordring, siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard.

Vær med til at sætte fremtidens markedskrav

Standarderne bliver udviklet af alle relevante aktører, herunder producenter, indkøbere, brancheorganisationer, NGO’er, myndigheder og forskere. Og danske interessenter har gode muligheder for at gå foran i denne udvikling og være med til at sætte deres præg på de forventninger og krav, der vil blive stillet til industrien og markedet.

Hør mere om mulighederne for at være med til at sætte standarderne og dermed forme fremtidens marked på Dansk Standards webinar 25. august 2021.

Læs mere her: https://www.ds.dk/da/ydelser/kurser/webinar-cirkulaer-oekonomi-inden-for-textiler

 

Kontakt

Berit Holbech Asmussen
Berit Holbech Asmussen Chefkonsulent | Chief Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: bha@ds.dk
T: 39 96 62 36

Se også

Investering i energibesparelser – hvornår kan det betale sig?

05. juli 2023

Investering i energibesparelser – hvornår kan det betale sig?

Når man skal investere i nye tiltag for at spare på energien, er der ofte flere gevinster at hente, end dem som umiddelbart er relaterede til det aktuelle tiltag. En ny standard skal give en metode til, hvordan man også får alle de relaterede besp...

Ny, dansk arbejdsgruppe skal udvikle FN-standard

26. juni 2023

Ny, dansk arbejdsgruppe skal udvikle FN-standard

En ny standard for FN’s verdensmål blev vedtaget i marts 2023 i den internationale standardiseringsorganisation, ISO. Formålet er at udvikle et ledelsessystem, som virksomheder kan blive certificeret i. Nu skal der nedsættes en dansk arbejdsgruppe...

Nøglen til et nyt erhvervseventyr er standarder. Og her har danske virksomheder gode kort på hånden.

12. juni 2023

Nøglen til et nyt erhvervseventyr er standarder. Og her har danske virksomheder gode kort på hånden

Markedspotentialet for de grønne brændstoffer er enorme, da det er samtlige industrier og sektorer, der i fremtiden kommer til at anvende dem. Men for at danske virksomheder kan påvirke de kommende internationale standarder og dermed markedskraven...

Det skal være slut med at smide 1/3 af al mad ud på verdensplan

09. juni 2023

Det skal være slut med at smide 1/3 af al mad ud på verdensplan

Madspild er en direkte kilde til op mod 10 % af verdens CO2-udledning, da madspild ikke bliver håndteret ens på tværs af landegrænser. Men det vil Dansk Standard gøre op med, da de sidder for bordenden i et internationalt samarbejde. Madspild bliv...