Fire danske eksperter får eftertragtet pris

26. oktober 2022

Fire danske eksperter får eftertragtet pris

Traditionen tro uddeles hvert år den prestigefulde pris, IEC 1906 Award. Den tildeles eksperter inden for den internationale standardiseringsorganisation, IEC, for at have opnået ekstraordinære resultater. I år har fire danske eksperter modtaget prisen.

IEC 1906 Award tildeles standardiseringseksperter, der har ydet en unik indsats og opnået ekstraordinære resultater inden for et projekt eller i forbindelse med andre aktiviteter, der bidrager væsentligt til at fremme IEC’s internationale arbejde.

Hele fire danske eksperter modtog i går prisen for deres særlige og engagerede præstationer. Prismodtagerne er blevet indstillet af andre IEC-eksperter - og netop det, at indstillingen kommer fra internationale IEC-kolleger, betyder, at prisen er en stor anerkendelse af de fire danskeres arbejde.

- Internationalt standardiseringsarbejde er vigtigere end nogensinde, hvis vi skal opnå de gode resultater, der gavner vores fælles klode, klima og samfund. Og derfor er jeg utroligt stolt over, at disse fire danskere får denne flotte anerkendelse. Vi kommer jo fra et lille land, hvor det måske ikke er vores størrelse, der tæller, men det gør til gengæld vores indsats og ikke mindst disse fire eksperters særlige indsats, hvilket vidner om de danske eksperters høje niveau og dedikation inden for hver deres felt, siger Jens.

De fire danskere, som i år har fået IEC 1906 Award, er:

Peter Nøhr Larsen, Nilfisk
Peter er nomineret af den tekniske komité TC 59, som beskæftiger sig med ydeevnen for elektriske husholdningsapparater og lignende.

Erik Nielsen, DGS Diagnostics
Erik er nomineret af den tekniske komité for elektroakustik, TC 29.

Kim Nielsen, Rambøll
Kim er nomineret af den tekniske komité TC 114, som beskæftiger sig med bølgeenergi.

Jochen Rainer Cleve, Ørsted
Jochen er nomineret af den tekniske komité TC 88, som beskæftiger sig med vindenergisystemer.

 

Kontakt

Torben Dalsgaard
Torben Dalsgaard Chefkonsulent | Chief Consultant
International & EU Politik
E: tod@ds.dk
T: 39 96 62 07

Se også

EEA: Der er brug for standarder til at udvikle markedet for genanvendte materialer

21. februar 2023

EEA: Der er brug for standarder til at udvikle markedet for genanvendte materialer

En ny undersøgelse fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) viser, at vi er langt fra målstregen med de cirkulære ambitioner. Således fungerer fem ud af otte markeder for genanvendte materialer ikke. Især manglende tillid er en barriere for at øge an...

18. januar 2023

Se eller gense webinar om cirkulær plastøkonomi

Se eller gense dette webinar om cirkulær plastøkonomi, hvor du får indblik i mulighederne for at få indflydelse på løsningerne, men også hvordan du kan få hjælp til omstillingen til cirkulær økonomi inden for plast med særligt fokus på emballage.

5 skarpe om forskellen på genbrug og genanvendelse

22. december 2022

5 skarpe om forskellen på genbrug og genanvendelse

Alle taler om det, men hvad betyder det egentligt? Vi stiller skarpt på nogle af tidens vigtige klimabegreber.

Standardisering og cirkulær omstilling af plastproduktionen

07. december 2022

Standardisering og cirkulær omstilling af plastproduktionen

Se eller gense dette webinar, hvor du bliver sat ind i de EU-standardiseringsprojekter, der skal hjælpe den cirkulære omstilling af plastproduktionen på vej.