Ny vejledning til SMV’er påpeger vigtigheden af standarder i arbejdet med informationssikkerhed

23. maj 2024

Ny vejledning til SMV’er påpeger vigtigheden af standarder i arbejdet med informationssikkerhed

Rådet for digital sikkerhed har udgivet en vejledning til SMV’er, der giver konkrete råd om cyber- og informationssikkerhed og fremhæver standarder som et vigtigt værktøj.

Informationssikkerhed i danske virksomheder – med gode råd til SMV’er hedder den nye vejledning fra Rådet for digital sikkerhed, for i takt med digitaliseringen står selv de små og mellemstore virksomheder over for et øget trusselsbillede. Og selvom ressourcerne til at arbejde med informationssikkerhed i mindre virksomheder ofte er begrænsende, er trusselsbilledet intakt.

Netop derfor bør de mindre virksomheder også iværksætte en række sikkerhedstiltag for at beskytte sig bedst muligt, og her kan standarder bruges som ramme til at komme rundt om alle aspekter.

- Både store og små organisationer kan have fordele af at læse it-sikkerhedsstandarder. Med inspiration i standarderne sikrer man, at man får den rette forankring i organisationen, og at man kommer hele vejen rundt om alle tænkelige sikkerhedstiltag og kan vælge at implementere netop dem, der giver mening i ens konkrete kontekst, udtaler formand for Rådet for digital sikkerhed, Henning Mortensen.

Vil du vide mere?

Vejledningen udkom i foråret 2024 og giver overblik over konkrete tiltag og standarder, som SMV’er kan bruge i arbejdet med informationssikkerhed, alt efter om virksomheden ønsker øget fokus på it-sikkerhed, databeskyttelse, OT-sikkerhed eller sikre produkter. Find hele vejledningen her.

Du kan også se Dansk Standards overblik over de mest anvendte standarder inden for privatlivsbeskyttelse og cyber- og informationssikkerhed her eller downloade denne guide, der hjælper SMV’er til at arbejde konkret med risikostyring ift. cyber- og informationssikkerhed.

Kontakt

Berit Aadal
Berit Aadal Chefkonsulent, digitalisering
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: baa@ds.dk
T: 39 96 62 96

Se også

Europas første gældende AI-standard er klar med Danmark i hovedrollen

21. oktober 2026

Europas første gældende AI-standard er klar med Danmark i hovedrollen

Med Danmark i spidsen har Europa fået sin første harmoniserede standard for kvalitetsledelse af AI-systemer. Standarden skal hjælpe virksomheder med at efterleve kravene i EU's AI-forordning og arbejde systematisk med ansvarlig anvendelse af AI.

Lars Thomsen

20. oktober 2026

Tak til Dansk Standards forperson for cyber- og informationssikkerhed

Bag enhver standard er engagerede eksperter, der bidrager med viden og erfaring. Deres indsats er afgørende for udviklingen af standarder, som skaber værdi for virksomheder, myndigheder og samfund.

Tillid er en konkurrencefordel i vores digitale samfund

19. oktober 2026

Tillid er en konkurrencefordel i vores digitale samfund

Ny international analyse peger på, at virksomheder med et stærkt fokus på informationssikkerhed står bedre rustet til vækst, samarbejde og handel på tværs af markeder. Det stemmer overens med danske virksomheders erfaringer med den internationale...

Er det digitale produktpas relevant for jer?

19. august 2026

Er det digitale produktpas relevant for jer?

Dansk Standard og de øvrige nordiske standardiseringsorganisationer har udgivet et hæfte, der gør det lettere at forstå og få overblik over kravene til det digitale produktpas.