01. april 2025
Ældrepopulationen i hele verden er stigende, hvilket stiller nye krav til samfundet. I Danmark har regeringen taget initiativ til en ældrereform, der bl.a. vil styrke den ældres frihed og selvbestemmelse og samspillet med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
Dansk Standard inviterer derfor til webinar om Ageing Societies, hvor vi sætter fokus på, hvordan standardisering kan bidrage til at skabe bedre vilkår for en aldrende befolkning.
Du får indblik i både den nyeste forskning på ældreområdet og de internationale standarder, der er med til at sikre høj kvalitet i ældrepleje, tilgængelige boligforhold og inkluderende arbejdsmarkeder for ældre borgere.
På webinaret får vi bl.a. besøg af cand.oecon og ph.d. Mona Larsen, som er faglig leder af Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (ViVe), og som vil præsentere deres seneste forskning om ældreområdet i Danmark.
Derudover vil der være introduktion til arbejdet med internationale standarder og deres praktiske anvendelse. Du får indblik i guides og standarder til ældremiljøer, ældrepleje, tilknytning af ældre og deres pårørende på arbejdsmarkedet og får inspiration til, hvordan du kan bruge standarderne i praksis.
Webinaret er en oplagt mulighed for alle med interesse i ældreområdet. Arrangementet er åbent for alle, og vi opfordrer især fagpersoner, forskere, organisationer og beslutningstagere til at deltage.
Læs hele programmet og tilmeld dig her.
Det voksende antal ældre er ikke kun et fokusområde i Danmark. Den internationale standardiseringsorganisation ISO etablerede allerede i 2017 en teknisk komité, ISO TC 314 Ageing Societies, med ansvar for udviklingen af ISO-standarder på området.
Standardernes formål er at sætte nogle fælles internationale retningslinjer for, hvordan man som samfund kan skabe nogle trygge og inkluderende forhold for den ældre generation, som kan styrke de ældre borgeres liv både privat og i arbejdssammenhæng.
Alle med viden og interesse for området har mulighed for at deltage i udviklingen af standarderne via Dansk Standard. Medlemmer af arbejdsgrupperne deltager i internationale møder med 30 forskellige ISO-lande i ISO/TC 314 Ageing Societies, og arbejdet giver et fagligt netværk, unik viden på en området og en mulighed for at præge udviklingen.
Vil du vide mere om standardiseringsarbejdet inden for Ageing Societies, og hvordan man deltager i et udvalg, kan du kontakte Dansk Standard via nedenstående oplysninger.
Virksomheder skal fremover være endnu mere præcise, når de kommunikerer om miljø og bæredygtighed. De nye regler for miljømarkedsføring skærper kravene til dokumentation og gør det sværere at bruge brede grønne budskaber uden et solidt grundlag. D...
Verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, er nu klar. Standarden, som Danmark har taget initiativ til og ledet udviklingen af, giver virksomheder i hele fødevareværdikæden et konkret værktøj til at spare...
Alle taler om bæredygtighed. Men hvordan ved virksomheder, hvilke indsatser der gør størst forskel for samfundet, klimaet og mennesker? På initiativ fra Danmark har UNDP og ISO udviklet en ny international standard, der skal hjælpe organisationer...
På dette webinar sætter vi fokus på kvinders sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Du får indsigt i den nyeste viden om menstruel sundhed, overgangsalder og arbejdsliv, de samfundsmæssige og organisatoriske perspektiver på området samt konkrete er...