Dansk Standard optaget som medlem i Cybersikkerhedspagten

22. oktober 2025

Dansk Standard optaget som medlem i Cybersikkerhedspagten

Dansk Standard skal være med til at løfte danske SMV’ers digitale sikkerhedsniveau til at være det højeste i EU og samtidig sikre, at det bliver en konkurrencefordel for danske virksomheder.

Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, hvilket giver danske virksomheder en masse fordele. Derfor er cyberangreb også en stor trussel mod dansk erhvervsliv for både store og små virksomheder.

Men ifølge EU’s sikkerhedsagentur ENISA vender hackerne blikket mod SMV’erne, fordi de store virksomheder har skruet op for beskyttelsen.

En analyse foretaget af Styrelsen for Samfundssikkerhed i 2024 viser desuden, at der fortsat er et markant behov for at løfte den digitale sikkerhed blandt de danske SMV’er, da hele 40 % af SMV’erne fortsat ikke har et digitalt sikkerhedsniveau, som matcher deres risikoprofil.

Derfor er der også behov for at styrke SMV’ers digitale sikkerhedsniveau, hvilket Dansk Standard ønsker at bidrage til.

Associeret medlem

Dansk Standard er blevet indstillet til Cybersikkerhedspagten af Dansk Erhverv, og er af pagtens stiftende medlemmer blevet optaget som associeret medlem.

”I Dansk Standard er vi enormt glade for at være blevet medlem af Cybersikkerhedspagten, da vi mener, at vi sammen med de andre aktører kan bidrage til, at SMV’er får oprustet deres digitale sikkerhedsniveau og dermed får en konkurrencefordel. For det handler ikke længere om, hvis man bliver ramt, men om man er klar”, siger Tina Helsted Vengsgaard, direktør i Dansk Standard.

Dansk Standard skal særligt bidrage til at sammentænke og koordinere projekter igennem pagtens forskellige arbejdsspor:

  • SMV-CERT: etablere et samlet offentligt-privat servicetilbud til SMV’er
  • SMV’ers it-beredskab: øge SMV’ers it-sikkerhedsbred-skab
  • Cybersikkerhedskompetencer: styrke cybersikkerhedskompetencer i arbejdsstyrken, så SMV’erne har lettere adgang til at kunne rekruttere nødvendige kompetencer
  • Cybersikkerhedsforsikringer: skabe større gennemsigtighed på området for cybersikkerhedsforsikringer
  • Minimumsanbefalinger: udvikle og udbrede fælles minimums-anbefalinger for cybersikkerhed i SMV’er
Cybersikkerhedspagten

Cybersikkerhedspagten er et samarbejde på tværs af den offentlige og den private sektor, hvor formålet er at løfte danske SMV’ers digitale sikkerhedsniveau til at være det højeste i EU. Cybersikkerhedspagtens arbejde er en forlængelse af Cybersikkerhedsrådets, der rådgiver regeringen.

Læs mere

Standarder som solidt fundament for cybersikkerhed i Danmark

Standarder spiller en afgørende rolle i opbygningen af et sikkert og modstandsdygtigt digitalt Danmark. Som Danmarks officielle standardiseringsorgan har Dansk Standard en unik position med adgang til eksisterende standarder og er bidragsyder til udviklingen af kommende internationale standarder inden for cyber- og informationssikkerhed. Dansk Standard har fokus på at påvirke udviklingen af fremtidige standarder, så de afspejler danske behov og styrkepositioner.

Ved at integrere anerkendte standarder i sikkerhedsarbejdet får SMV’er et fælles sprog og en struktureret tilgang, der ikke kun styrker deres interne sikkerhedsniveau, men også samtidig fungerer som en konkurrencefordel – både på det danske marked og i EU.

For at give SMV’er et større indblik i standarder, har Dansk Standard sammen med forskellige aktører udarbejdet en række guides, som skal gøre det lettere for SMV’er at få inspiration til at komme i gang med at arbejde med standarder inden for cyber- og informationssikkerhed.

”Vi ved godt, at cybersikkerhed er en stor opgave for mange, og derfor vil vi også fortsat udvikle initiativer, der er med til at understøtte SMV’ers arbejde med standarder. For i sidste ende giver standarderne et solidt fundament til at opnå compliance, sikkerhed, udvikling og effektivitet for alle typer af virksomheder”, siger Tina Helsted Vengsgaard.

En undersøgelse foretaget for Dansk Standard viser, at arbejdet med standarden ISO/IEC 27001 har en række positive effekter for virksomheder:

  • 91 % får en tydelig retning og klare mål for informationssikkerheden
  • 87 % får et fælles overblik over organisationens risikobillede
  • 76 % får et styrket fokus på informationssikkerhed på tværs af organisationen
  • 84 % får hjælp til at overholde lovgivning og compliance-krav
  • 71 % får mere tillidsfulde og trygge relationer til kunder og samarbejdspartnere
  • 55 % får et styrket brand, da de anses for at være ansvarlig og troværdig aktør

Standarden giver med andre ord ikke kun et værktøj til at få styr på informationssikkerhed. Det er også et værktøj, der styrker kerneforretningen, branding og dermed også konkurrenceevnen.

”Vi tror på, at vi kan være med til at styrke danske virksomheders konkurrenceevne ved at udbrede kendskabet til de standarder, der sikrer Danmarks status som et foregangsland indenfor cyber- of informationssikkerhed. Vi har et stort nationalt og internationalt fagligt netværk af eksperter i ryggen, som vi har mulighed for at aktivere med henblik på at bidrage til Cybersikkerhedspagtens målsætninger”, slutter Tina Helsted Vengsgaard.

Vil du vide mere?

Berit Aadal
Berit Aadal Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: baa@ds.dk
T: 39 96 62 96

Se også

Dpp Nyhed

10. november 2025

Det digitale produktpas: Er din virksomhed klar?

Se eller gense arrangementet, hvor Dansk Standard, Dansk Erhverv og Erhvervsstyrelsen sammen med oplægsholdere og paneldeltager fra EU-Kommissionen, Miljøstyrelsen, Cirpass2, Forbrugerrådet Tænk, Flying Tiger, Spejder Sport og MiCollect giver inds...

Første standard, der understøtter AI-forordningen, sendt til offentlig høring

10. november 2025

Første standard, der understøtter AI-forordningen, sendt til offentlig høring

Den første europæiske standard, der understøtter EU’s AI-forordning, er nu sendt i offentlig høring. Med Danmark for bordenden har de europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC udviklet et fælles værktøj for kvalitetsledelse af AI-sy...

Rasmus Junge fra Essential Robotics

06. november 2025

”Det gav virkelig følelsen af, at standarder kan skabe et mere lige og bæredygtigt udgangspunkt på tværs af grænser”

Gennem IEC Young Professionals Programme fik Rasmus Junge fra Essential Robotics mulighed for at opleve internationalt standardiseringsarbejde på nærmeste hold. Sammen med unge fra hele verden deltog han i IEC’s årlige generalforsamling i New Delhi.

Ai800

03. november 2025

AI i medicinsk udstyr

Gense webinaret: AI i medicinsk udstyr - hvordan sikrer vi innovation, etik og compliance i fremtiden?