1920 - 1929
I 1920'erne starter standardiseringsarbejdet i Danmark, og de første standarder ser dagens lys. Allerede fra starten er der fokus på internationalt samarbejde.
1926
Den Danske Standardiseringskommission ser dagens lys. Ministeriet for Industri, Handel og Søfart nedsætter kommissionen d. 29. januar, og udnævner 21 ulønnede medarbejdere.
Den 18. februar konstituerer den nye kommission sig og får adresse hos Industrirådet i København. Kommissionens opgave er at varetage landets officielle standardisering.
1926
16 lande beslutter at etablere ISA (International Federation of the National Standardizing Associations) i New York.
Der er brug for internationalt samarbejde, fordi standardiseringen hidtil er sket ud fra nationale traditioner, der for eksempel bevirker, at England og resten af Europa får forskellige gevindsystemer
1927
Dansk Standard udgiver de første danske standarder. Det er DS 1 Normaldiameter og DS 2 Staaltove for Kraner, Elevatorer, Hejseværker og lign. Forslagene til standarderne bliver offentliggjort til kritik i oktober og godkendes som de første danske standarder d. 29. december 1927.
Med DS 1 er der skabt en grundnorm, som på mange områder spiller en stor rolle for industrien og håndværket og for andre standardiseringsarbejder. Interessen for standarderne er stor, og der er forventninger til standarderne vil kunne bringe de tilstræbte fordele.
Nu sættes der skub i standardiseringen, og DS logo bliver for første gang benyttet som symbol på kvalitet. Udvalgsarbejdet bliver udvidet, så flere fagområder blive dækket.
1930
Dansk Standard giver tilladelse til, at fabrikanter kan benytte Dansk Standards logo på varer, der lever op til danske standarder. Fordelene ved denne mærkning er, at det bliver nemt at se, om det pågældende produkt holder, hvad det lover.
De første tilladelser bliver givet til Chr. Nielsens Eftf., Valdemar Nielsens Metalvarefabrik og Isenkræmmer Fritz Olsen, som får lov til at bruge logoet på gasslanger. Denne form for tilladelse har siden udviklet sig det, der er i dag er DS Certificering.
1937
Et nyt udvalg under kommissionen ser dagens lys. Det er udvalget for beskyttelsesbriller, som har til formål at arbejde for at standardisere reglerne for beskyttelsesbriller.
Det er vigtigt at definere, hvad der skal til, for at en brille rent faktisk kan beskytte øjnene hos industriens arbejdere. Oprettelsen af udvalget sker på foranledning af Direktoratet for Arbejds- og Fabrikstilsynet.
1940'erne er det internationale årti, og det velkendte ISO ser dagens lys. Derudover enes de nordiske lande om et udvidet samarbejde - INSTA.
1942
De nordiske standardiseringsorganisationer ser en klar fordel ved at samarbejde for at lette samhandel. Derfor bliver det nordiske standardiseringssamarbejde INSTA etableret.
Der har hidtil været uformelt samarbejde mellem de nordiske organisationer, men ved en konference i Stockholm i 1942 bliver der enighed om at skabe et formelt samarbejde, så det kan fortsætte under mere faste former. Der er i dag mange standarder, der udspringer af dette samarbejde, bl.a. standarden om rengøringskvalitet DS/INSTA 800.
1947
International Organization for Standardization (ISO) dannes af en fusion mellem ISA og UNSCC. Allerede i oktober 1946 beslutter delegerede fra 25 lande, herunder Danmark, at skabe en ny international organisation, som har til formål at koordinere og ensarte industrielle standarder.
Den 23. februar 1947 begyndte det internationale standardiseringsarbejde i ISO. Det er den dag i dag stadig ISO, der varetager størstedelen af den internationale standardisering.
Ingen sag er for lille for standardisering. I 1950'erne får bogstavet å sin rette plads, og industriens medarbejdere bliver godt beskyttet.
1956
En ny standard fastslår, at bogstavet å skal placeres sidst i alfabetet. Det vil sige, at der ikke længere er tvivl om, hvorvidt å’et skal findes forrest eller bagest i ordbogen.
DS 377 om alfabetiseringsregler fra 1956 anbringer én gang for alle bogstavet å sidst i alfabetet, men det varer mange år, før alle å’er ender bagest.
1959
Standarden DS 973 ser dagens lys. Det er standarden for beskyttelseshjelme til brug i industrien og på byggepladser m.v.
Standarden slår én gang for alle fast, hvornår en beskyttelseshjelm er en beskyttelse. En godkendt beskyttelseshjelm skal nemlig opfylde krav vedrørende bl.a. stødabsorption, sidestivhed, antændelighed, sammenføjninger og hagebånd. Først når alle disse kriterier er opfyldt, er hjelmen sikker nok.
I 1960'erne får vi bl.a. en europæisk organisation - CEN, og Dansk Standard opretter fagråd. Desuden får ølflasken sin standardiserede form.
1961
De europæiske organisationer for standardisering bliver enige om at samarbejde, og European Standards Coordinating Committee (CEN) bliver dannet.
I januar 1962 bliver komiteens foreløbige arbejdsprogram endeligt fastlagt, og flertallet af opgaverne drejer sig om, at gøre brugen af ISO-standarder ens i komiteens medlemslande for at lette handel og samarbejde.
1962
Dansk Standard etablerer fire fagråd. De skal stå for at tilrettelægge, gennemføre og finansiere standardiseringsarbejdet samtidig med, at de fungerer som rådgivende instans.
Fagrådene er inden for byggeri, sygehusvæsen, tekstilindustri og jern- og metalindustri, hvor emner som målkoordinering, flagdug af uld, tabletglas og sømløse rør behandles.
1967
En standard for målene på ølflasker ser dagens lys. DS 53:1967 definerer størrelsen på flaskerne, og er derfor grundlag for returflaskesystemet, som vi kender det i dag. Standarden letter nemlig genbrug, og gør det muligt at eksportere og importere øl i flasker.
Havde standarden ikke eksisteret, ville flaskernes halsdiameter formentlig være så forskellige, at vi skulle have oplukkere af forskellig størrelse. De standardiserede mål gør det tilmed rationelt og dermed billigere at lave kapsler, etikker og kasser. Fordelene ved standarden er så indlysende, at bryggerierne over det meste af verden følger den.
I 1970'erne beslutter Dansk Standard at fokusere internationalt, og Europa får en fælles elektroteknisk organisation. Udvalgsarbejdet er stadig i rivende udvikling, især inden for hjælpemidler.
1971
Den internationale handel er øget, og der er kommet så mange internationale standarder, at der er udsigt til, at det nationale behov kan dækkes ved hjælp af internationale standarder. Derfor tager Dansk Standard en principbeslutning om at fokusere internationalt.
Derved går Dansk Standard fra at være et nationalt standardiseringsorgan, der er impliceret i en række internationale samarbejder, til at være en national afdeling af en international standardiseringsaktivitet.
1973
CENELEC (Comité Européen de Normalisation Electronique) dannes som følge af et øget behov for europæiske standarder på det elektriske område.
CENELEC er en fusion af CENELCOM og CENEL med Dansk Elektroteknisk Komité som det danske medlem. Opdelingen af det europæiske standardiseringsarbejde i CEN og CENELEC afspejler nu det internationale arbejde med ISO og IEC.
1979
Der kommer fokus på at standardisere hjælpemidler til handicappede, og derfor oprettes et standardiseringsudvalg på området.
Udvalget S-199 Tekniske hjælpemidler til handicappede har til formål at ensarte og optimere hjælpemidlerne, der er omfattet af det europæiske direktiv for medicinsk udstyr. Sidenhen er mange andre og mere specifikke udvalg for hjælpemidler kommet til, herunder bl.a. et udvalg for hospitalssenge og et for kørestole.
I 1980'erne udvikles Ny Metode, der gør, at markedsføringen af produkter bliver lettere i EU. Det er også her, at certificering af kvalitetsledelsessytemer, svejsepasset og maskindirektivet ser dagens lys.
1985
Dansk Standard får en ny rolle, da den såkaldte Hvidbog, og dermed det Indre Marked, bliver vedtaget.
Nu skal standarderne ikke længere harmoniseres for at fjerne de tekniske handelshindringer, som var en langsommelig proces. ”Ny metode” er nemlig baseret på gensidig anerkendelse af nationale standarder, medmindre miljø-, sikkerheds- og forbrugerhensyn taler for, at der udarbejdes en fælleseuropæisk standard. Det vil sige, at det nu er de nationale standardiseringsorganisationer, der udarbejder de detaljerede standarder. Dansk Standard er dermed gået fra at være en passiv til en aktiv spiller.
1987
ISO 9000-serien om kvalitetsstyring bliver oversat til dansk, og danner grundlag for certificering af firmaers egen kvalitetsstyring.
Det bliver besluttet, at Dansk Standard skal arbejde for at blive i stand til at certificere kvalitetsstyringssystemer, og derfor bliver der lavet et pilotprojekt, der skal afprøve mulighederne.
Resultatet af pilotprojektet er så positivt, at Dansk Standard etablerer en helt ny afdeling og funktion – nemlig afdelingen for certificering af kvalitetsledelsessystemer.
1989
Svejsere kan nu få et skolecertifikat, der tilhører svejseren og ikke virksomheden.
Det nye certifikat er indeholdt i et svejsepas, som er en fortegnelse over svejserens relevante uddannelse og efteruddannelse. Svejsepasset er dermed et certifikat på personlige kompetencer, og har til formål at dokumentere disse.
Med passet i hånden er det lettere for svejseren at skifte arbejde, hvilket gør arbejdskraften mere bevægelig til gavn for både industrien og samfundet.
1989
Maskindirektivet ser dagens lys. Maskindirektivet er en europæisk fælleslovgivning, der angiver de overordnede sikkerheds- og sundhedskrav, som produkterne skal leve op til.
Alle maskiner, der er omfattet af maskindirektivet skal CE-mærkes, hvilket er et bevis for, at produktet er sikkert at anvende. Maskindirektivet henvender sig derfor både til virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller ibrugtager maskiner og sikkerhedskomponenter.
De danske standardiseringorganisationer fusionerer, og bæredygtighed bliver sat på dagsordenen med den nye standard for miljøledelse. Bogstavet æ bliver internationalt anerkendt som et selvstændigt bogstav, og EMC-direktivet sikrer signalerne.
1992
Dansk Standard bliver dannet ved at samle de tre danske standardiseringsorganisationer Dansk Standardiseringsråd, Dansk Elektroteknisk Komité og Norm A/S (den tidligere Normstyrelse).
Fusionen sker ud fra et ønske om at forankre standardiseringsarbejdet i én slagkraftig organisation, der har berøringsflade med mange dele af det danske samfund. Fokus for den nye enhedsorganisation er bedre service, større effektivitet og produktivitet, højere kvalitet samt udvidet fagligt samarbejde med eksterne parter.
1992
I en kommende international edb-standard for tegnsæt bliver bogstavet æ ikke regnet for et bogstav, men en ligatur, altså et sammenskrevet bogstav af a+e. Dette kunne medføre store udgifter for danske virksomheder og organisationer, når alle udenlandske edb-programmer skal tilpasses den danske virkelighed.
Standardiseringsudvalget for tegnsæt går ind i sagen, og argumenterer for nødvendigheden af æ for at opretholde det danske sprogs vokalrigdom. Heldigvis accepterede den internationale standardiseringsorganisation argumentationen og anerkender nu æ som et selvstændigt bogstav.
1994
EU var klar med et EMC-direktiv i 1989, CENELEC havde færdiggjort standarderne i 1991, og i 1994 udløb så direktivet overgangsperiode.
Da al elektronik udsender forstyrrelser, der kan få anden elektronik til at svigte, ville det elektroniske ragnarok for længst være brudt løs uden standarder for EMC (Electromagnetic Compatibility).
Nu er der udarbejdet ca. 150 produktstandarder for EMC, hvilket er hovedårsagen til, at der i dag hersker fredelig elektronisk sameksistens i Europa.
1996
Standarden for miljøledelse ISO 14001 ser dagens lys. ISO 14001 har et globalt udgangspunkt, for allerede ved FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 lanceredes et udkast til standarden.
På konferencen blev begrebet bæredygtig udvikling sat på den internationale dagsorden. Det går ud på, at virksomheder og enkeltpersoner opfører sig ordentligt i forhold til miljø, klima, og sociale forhold. Den internationale standard beskriver kravene til et miljøledelsessystem og processer til kontrol og forbedring af en virksomheds præstation på miljøområdet.
I dette årti kommer både arbejdsmiljøcertikfikatet, Mærkeordningen for Tilgængelighed og Eurocodes. Derudover bliver svanen og blomsten en del af Dansk Standard.
2000
Dansk Standard udsteder sit første arbejdsmiljøcertifikat. Med certifikatet i hånden har en virksomhed en dokumenteret evne til selv at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer. Dermed styrker virksomheden sin profil både internt og eksternt, hvilket kan gøre det nemmere at rekruttere og fastholde medarbejdere.
Som en ekstra bonus bevirker arbejdsmiljøcertifikatet, at virksomheden får væsentlig mindre offentligt tilsyn.
2002
Dansk Standard begynder at arbejde med en mærkeordning, der fokuserer på hvilke krav, der skal overholdes for, at et sted er tilgængeligt for handicappede. Dette resulterer i Mærkeordningen for Tilgængelighed, der bliver udarbejdet sammen med handicapforeninger, hotelbranchen og turismeorganisationer.
Mærkeordningen er et kvalitetstempel, der omfatter syv handicapkategorier med hver deres behov for tilgængelighed. For hver af de syv kategorier er der udviklet et sæt krav for de fysiske forhold. Kravene i mærkeordningen er selvfølgelig baseret på danske standarder og vejledninger.
2004
Miljømærkning Danmark bliver en del af Dansk Standard. Miljømærkning Danmark står for den daglige administration af det nordiske miljømærke Svanen og EU’s miljømærke Blomsten. Miljømærkerne er til gavn for både miljø og mennesker, for Blomsten og Svanen er din garanti, når det gælder kemikalier og sundhed. Med miljømærker er der tjek på ”det, der er i.”
Det langsigtede mål med miljømærkerne er at trække produktion og forbrug i en mere miljøvenlig retning.
2008
Eurocodes, som er det europæiske system af beregningsregler for bygge- og anlægsarbejder, bliver indført i Danmark. Hidtil har det været de danske konstruktionsnormer, der sørgede for, at bygninger var stabile og i stand til at modstå vejr, vind og brand.
Fra 2009 er Eurocodes det eneste lovlige projekteringsgrundlag i Danmark, og alle byggemyndigheder, byggevareproducenter, bygherrer m.v. skal derfor benytte dette fælles grundlag. Indførelsen af Eurocodes sker for at styrke det indre marked på byggeområdet.
2011
Under det danske EU-formandskab færdiggøres arbejdet med en ny europæisk forordning for standardisering. Forordningen fremlægger de fremtidige rammer for den europæiske standardisering med fokus på effektivitet og involvering af alle relevante interessenter.
Forordningen afspejler Kommissionens fokus på standardisering som fundamentet for det indre marked.
2013
Dansk Standard hjemtager det internationale sekretariat for vindmøllestandarder, IEC/TC 88. Sekretariatet finansieres af den danske vindmøllebranche, som ønsker at få endnu mere indflydelse og styr på den internationale standardisering på vindmølleområdet, da det er afgørende for deres globale forretning. Med sekretariatet cementerer den danske vindmøllebranche deres globale førerskab.
Dansk Standard frasælger certificeringsforretningen til DNV. Den stigende internationalisering af certificeringsbranchen har gjort det svært at drive en rentabel national certificeringsforretning, og derfor sælges denne del til DNV, som allerede er aktiv på det danske certificeringsmarked.
2014
Dansk Standard flytter ind i Portland Towers, Standardernes Hus. Huset giver med sin centrale beliggenhed og iøjefaldende arkitektur de bedste rammer for at skabe et experimentarium for standarder og miljømærker. Det giver os samtidig mulighed for at udbrede kendskabet til standarder og miljømærker, så de synliggøres og konkretiseres for omverdenen.
2015
Regeringen lancerer en ny standardiseringsstrategi ”Vækst gennem øget brug af internationale standarder”. Strategien tager afsæt i, at internationale standarder medvirker til at skabe øget produktivitet, eksport og konkurrence, og målsætningen er derfor at øge antallet af virksomheder, der bruger standarder med ca. 50%.
Strategien indeholder en række konkrete initiativer, der skal medvirke til at øge tilgængeligheden af de internationale standarder, øge det offentliges brug af standarder i forbindelse med lovgivning, tilsyn/kontrol og indkøb, samt øge den danske indflydelse på de internationale standarder. Forud for strategien har Dansk Standard samlet 20 topchefer i ”Partnerskab for Standardisering”, som udarbejdede et sæt anbefalinger til den kommende regeringsstrategi.
