Udvalg

Sårbare forbrugere (S-854)

Udvalget S-854 arbejder med udvikling af en international standard, der skal hjælpe organisationer med at minimere eventuelle ulemper for forbrugeren. Formålet er at sikre, at uanset den aktuelle livssituation vil forbrugeren opnå en retfærdig og værdig behandling til fordel for både forbrugeren, organisationen, virksomheden og offentlige instanser.

Er du interesseret i at deltage i udvalget?

Arbejdsområde

Alle kan være sårbare på forskellige tidspunkter af livet, nogen kortvarigt, andre mere permanent. At man er en sårbar forbruger medfører ikke nødvendigvis, at man bliver udsat for skade. Men hvis der ikke bliver taget højde for sårbarhed, kan det føre til afslag på service, uretfærdig behandling, tab af penge, eller at man kommer til at lide psykisk eller emotionel overlast mm.

Standarden skal hjælpe organisationer med at minimere ulemperne for forbrugeren, ved at

  • skabe bevågenhed og forståelse for den sårbare forbruger
  • lave en guide for, hvordan organisationerne identificerer den sårbare forbruger
  • etablere processer og procedurer, der understøtter, at den sårbare forbruger får fair og fleksibel behandling.

Sårbare forbrugere kan eksempelvis være:

  • Ældre
  • Fysisk handicappede
  • Folk med indlæringsvanskeligheder
  • Blinde
  • Personer med demens
  • Personer med mentale sundhedsproblemer
  • Personer, der bor alene
  • Tidligere ofre for finansiel kriminalitet
  • Arbejdsløse
  • Sørgende
  • Alvorligt syge eller pårørende til alvorligt syge
  • Gældsatte personer

Som medlem af udvalget har du mulighed for at præge udviklingen af den internationale standard. Det danske udvalg har stor indflydelse, fordi der er dansk repræsentation i den internationale arbejdsgruppe. Her sikrer vi implementering af danske mærkesager i standarden.

Ud over muligheden for at præge standarden giver et medlemskab også adgang til et netværk af danske og internationale interessenter med stor viden på området.

ISO/PC 311

Har du interesse for dette arbejde, er du velkommen til at kontakte vores konsulent for yderligere information, eller hvis du ønsker at blive kontaktet, når der sker nyt på området.

Målgruppe

Organisationer, serviceorganisationer, myndigheder, handicaporganisationer og forbrugergrupper med interesse, viden og erfaring om forbrugere i sårbare situationer.

 

Pris

Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.

 

Aktuelle høringer

Se alle standarder, som er åbne for kommentarer.