
v/ Max Thomsen, Infrastruktur Teamleder - IT, DAB-Lejerbo
v/ Jeppe Pilgaard Bjerre, specialist, Force Technology
På DS Cyberdag samler Dansk Standard aktører, der arbejder med og interesserer sig for cyber- og informationssikkerhed.
På dagen kan du hente inspiration til dit arbejde med cyber- og informationssikkerhed, få et indblik i, hvordan andre arbejder med standarder, og ikke mindst få mulighed for at netværke med andre inden for samme felt.
Med den europæiske lovgivning på cyber- og informationssikkerhedsområdet, som bl.a. NIS 2 og Cyber Resilience Act, følger der en lang række krav til danske organisationer og virksomheder. Fælles for lovgivningen er, at der er behov for en systematisk tilgang til arbejdet med cyber- og informationssikkerhed, og her kan standarder være et oplagt værktøj.
Som deltager får du et indblik i den kommende lovgivning og inspiration til, hvordan du imødekommer de nye krav. Derudover får du også et indblik i, hvilken værdi det kan give at basere sit arbejde med cyber- og informationssikkerhed på anerkendte, internationale og europæiske standarder.
Eftermiddagen giver mulighed for at vælge mellem flere spor med oplæg fra forskellige eksperter og praktikere inden for cyber- og informationssikkerhed.
DS Cyberdag afholdes i 2025 i samarbejde med Alexandra Instituttet, Bestyrelsesforeningens Center for Cyberkompetencer, DigitalLead, DI Digital, Dansk Erhverv, Rådet for digital sikkerhed, Force Technology, IT-Branchen, Styrelsen for Samfundssikkerhed, D-mærket og NCC-DK Denmark Cybersecurity Coordination Centre.