Om webinaret
Verden er i de seneste år blevet mere uforudsigelig, og organisationer står over for stigende krav til robusthed, risikostyring og evnen til at opretholde driften under forstyrrelser.
Et ledelsessystem for business continuity efter ISO 22301 hjælper organisationer med systematisk at identificere risici, sikre fortsat drift og genoprette kritiske processer i krisesituationer.
Dette sætter vi fokus på i et kommende webinar, arrangeret i samarbejde mellem Dansk Standards udvalg S-861 for Asset Management og Asset Management Danmark.
På webinaret får du en introduktion til ISO 22301 og de centrale principper for business continuity management. Samtidig vil dele af indholdet kunne give inspiration til organisationer, der arbejder med asset management – særligt i forhold til at forstå risici, kritikalitet og robusthed i organisationens værdiskabende aktiviteter.
Webinaret giver indsigt i, hvordan organisationer kan arbejde mere struktureret med kontinuitet og modstandsdygtighed i praksis.