ESPR bygger videre på det tidligere ecodesign-direktiv og udvider reguleringen til stort set alle produkter på EU-markedet, med undtagelse af dyrefoder, fødevarer, biler og lægemidler. Forordningen fungerer som en rammelov: De konkrete krav til den enkelte produktgruppe fastlægges løbende gennem delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager efterhånden som arbejdet med de enkelte produktgrupper skrider frem. Når kravene for en produktgruppe er vedtaget, har virksomhederne som udgangspunkt 18 måneder til at leve op til dem – og herefter kan produkter, der ikke opfylder kravene, ikke længere sælges i EU.
Tekstiler var blandt de første produktgrupper på Kommissionens arbejdsplan, og forberedelserne til de produktspecifikke krav har været i gang siden 2025. Møbler og madrasser er også med i arbejdsplanen, men reguleres først, når de tilhørende delegerede retsakter er vedtaget.
Produktkategorierne bliver ikke reguleret ens, da forskellige retsakter og standarder gælder for de enkelte produktgrupper. Kravene fastsættes ud fra en analyse af produktets eller produktgruppens livscyklus og skal reducere miljøpåvirkningen bedst muligt. En produktgruppe kan fx være maling, møbler eller elektriske produkter. Her kan der stilles krav til bl.a. energieffektivitet, vandforbrug, mulighed for genbrug, miljøeffekt og affaldsgenerering. Kravene skal understøttes af standarder, og der udarbejdes løbende en bølge af nye standarder på området.
Ud over de produktspecifikke krav danner ESPR grundlag for en række nye værktøjer:
