Tirsdag den 10. marts kl. 10:00 – 11:30

Webinar: HL7 FHIR og udviklingen af danske sundhedsdata-standarder

Få indsigt i arbejdet med nationale og europæiske HL7 FHIR-profiler, og hør hvordan du kan bidrage til udviklingen af fremtidens standarder for sundhedsdata i Danmark. 

Oversigt 

HL7 FHIR spiller en central rolle i moderniseringen af fælles standarder for sundhedsdata og dataudveksling i Danmark og sikrer sammenhæng til internationale standarder og markeder. 

Den danske arbejdsgruppe FHIR SIG, som er forankret i udvalget S-821 (HL7 Affiliate DK), udvikler europæiske FHIR-profiler og arbejder med profileringen af nationale danske profiler, herunder DkCore – de danske HL7 FHIR-basisprofiler. 

Profilerne optages i dialog med det nationale Rådgivende Udvalg for Standarder og Arkitektur (RUSA) som nationale anbefalinger i Sundhedsdatastyrelsens standardkatalog. 

Arbejdet i FHIR SIG bidrager samtidig til, at danske profiler bliver kompatible med udviklingen i European Health Data Space (EHDS). Deltagelse giver mulighed for at få tidlig information og indflydelse på kommende standarder. 

Det får du ud af det 

  • Indblik i arbejdet med HL7 FHIR og udviklingen af danske og europæiske profiler 
  • Mulighed for at bidrage til udviklingen af DkCore og kommende nationale standarder 
  • Tidlig indsigt i EHDS og fremtidige krav til sundhedsdata 
  • Adgang til et nationalt og internationalt netværk af fagpersoner på både leverandør- og myndighedssiden 
  • Forståelse af release-processen og opdateringer af DkCore. 

Målgruppe 

Webinaret er relevant for: 

  • Health tech start-ups og app-udviklere inden for sundhed 
  • Leverandører af EPJ-platforme og fagsystemer 
  • Regioner og andre offentlige aktører 
  • Højere læreanstalter og medicotekniske miljøer. 

Program 

Introduktion til HL7 Danmark og FHIR SIG
v. Thea Mentz Sørensen, Medcom 

  • Hvad er HL7 DK, og hvad arbejder FHIR SIG med? 
  • Hvordan kan man deltage og bidrage aktivt? 
  • Hvilken værdi giver arbejdet for danske sundhedsdatastandarder? 

Case: Profilering af Encounter
v. Jesper Langfeldt Hagen Haffgaard, Systematic 

  • Hvordan udvikles en konkret dansk FHIR-profil i praksis? 
  • Hvordan samles input fra forskellige sektorer og perspektiver? 
  • Hvorfor processen omkring profileringen er afgørende. 

Rådgiverperspektivet og interoperabilitet
v. Kirsten Lei Hansen, Deloitte 

  • FHIR som grundlag for interoperabilitet og IT-anskaffelser 
  • Hvorfor det kan betale sig at følge og engagere sig i udviklingen 
  • Status og kommende release-planer for DkCore. 

Kontakt 

Ninakjar
Nina Kjar Konsulent, sundhed & life science
Standardisering | El, Sundhed & Forbruger
E: nk@ds.dk
T: 39 96 61 66

Tilmelding 

Dato: Tirsdag den 10. marts kl. 10:00–11:30 
Hvor: Online webinar, du modtager et link inden afholdelse
Pris: 0 DKK.

Telefon
Jobtitel
Virksomhed*


Privatlivspolitik

Læs hvordan vi indsamler og behandler data i vores privatlivspolitik.