DS Elektrodag 2026

v/ Tina Helsted Vengsgaard, standardiseringsdirektør, Dansk Standard 

v/ Poul-Erik S. Bork, chefkonsulent & beredskabskoordinator, Elnetselskabet N1

• Perspektiv fra et netselskab i katatagori 5.
• Fysisk sikkerhed – hvilke anlæg beskyttes og hvordan.
• Sikkerhedsgodkendelser – hvem og hvorfor.

v/ Kim Lund Sørensen, CEO & Lead Power Quality Specialist, Eluminate og Henrik Grønning, Kursusleder & rådgiver, ELsikkerhed

Øget elektrificering, mere følsomt udstyr og et skærpet geopolitisk trusselsbillede stiller nye krav til beredskabet for elforsyning i kritisk infrastruktur. Nødstrøm i form af AVC, UPS- og generatoranlæg er centrale elementer, men deres funktionalitet afhænger i høj grad af, om de er designet ud fra de faktiske net- og belastningsforhold. Indlægget sætter fokus på samspillet mellem elkvalitetsanalyse og korrekt nødstrømsdesign som to ligeværdige forudsætninger for et robust beredskab.

I dag dimensioneres nødstrømsløsninger ofte ud fra generiske forudsætninger og standardprofiler, med primært fokus på totalt udfald (blackout). Elkvalitet inddrages typisk sent i processen eller slet ikke, og analyser anvendes ofte som dokumentation snarere end som aktivt risikoværktøj. Samtidig vælges AVC, UPS- og generatorløsninger ofte uafhængigt af en dybere forståelse af spændingsdyk, brownouts, harmonisk forvrængning og belastningens dynamiske adfærd.

I praksis er det langt oftere delvise og kortvarige spændingsforstyrrelser end totale udfald, der udfordrer driften og aktiverer nødstrømssystemerne. Manglende indsigt i elkvalitet og lastadfærd kan føre til fejldimensionering, ustabil drift, uønskede udkoblinger eller nødstrømsløsninger, der ikke kan bære belastningen under reelle hændelser. Indlægget belyser, hvordan elkvalitetsanalyse kan anvendes som et risikoværktøj og beslutningsgrundlag, der sikrer, at AVC, UPS- og generatorløsninger dimensioneres og sammensættes korrekt – og dermed reelt øger beredskabet.

v/ Jakob Kledal, General Sales & Marketing Manager, Hitachi Energy 
 
IEC 62443-serien adskiller sig fra ISO 27000-serien ved at være målrettet OT-miljøet, hvor tilgængelighed og driftssikkerhed vægtes højere end fortrolighed. Det gør denne standardserie særligt relevant for bl.a. produktionsvirksomheder, energisektoren og anden kritisk infrastruktur, som står overfor et meget mere omfangsrigt trusselsbillede. 
 
Ift. beskyttelse af elnettet er det desuden vigtigt at sikre et samspil mellem IEC 62443-serien og standarderne 61850/ 62351.

v/ Kim Bertelsen, Adm. Direktør, Electricon A/S og Forperson for S-581 

Klimaforandringer og den hastigt stigende elektrificering stiller nye og markant skærpede krav til beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur. Bygninger, mennesker og stadig mere driftskritiske og følsomme elektroniske systemer er i højere grad end tidligere udsatte for skader forårsaget af lyn, overspændinger og ekstreme vejrhændelser. Det gør lynbeskyttelse til en helt central disciplin i arbejdet med at fremtidssikre elnettet og sikre en stabil teknisk drift i vores kommende infrastruktur og moderne bygninger. 

Ny teknologi og et klima i forandring har skærpet kravene til lynbeskyttelse. De meteorologiske mønstre ændrer sig, og frekvensen af kraftige vejrhændelser er stigende, hvilket stiller krav om både nye løsninger og et stærkere beredskab. 

I Danmark arbejder vi ud fra de internationale standarder DS/EN IEC 62305 og DS/EN IEC 62561, som udgør rygraden for moderne lynbeskyttelsessystemer. Standarderne dækker blandt andet: 

• Risikoanalyse, planlægning og design af lynbeskyttelse
• Ekstern og intern beskyttelse imod skader fra den direkte effekt af lynnedslaget
• Beskyttelse af elektriske og elektroniske systemer mod overspændinger
• Krav til komponenter, installation og vedligehold 

Dermed har vi et solidt, teknisk fundament – men standarderne er kun så stærke, som vores evne til at implementere dem konsekvent og tidssvarende. 

Med et klima i hastig forandring sideløbende med den markante udbygning af offentlig og privat infrastruktur, er det ikke nok, at standarderne blot eksisterer. De skal i højere grad implementeres, justeres og forbedres i takt med virkelighedens udfordringer. Standarder skal ikke stå stille, de skal være dynamiske og tilpasses virkeligheden. Derfor er det også vigtigt, at danske virksomheder og specielt eksperter deltager i standardiseringsarbejdet og gør deres stemme gældende.