19. oktober 2018

Ny europæisk dagslysstandard godkendt

Den nye europæiske dagslysstandard for rum og bygninger, EN 17037, introducerer en klimabaseret dagslysfaktor, som tager hensyn til bygningens geografiske placering. Det er fx ikke uvæsentligt for kravene til dagslys, om bygningen er placeret i København eller Rom.

Standarden EN 17037 har til formål at give en fælles metode på tværs af landegrænser til at dokumentere tilstrækkeligt dagslys i rum og bygninger. På den måde undgår brugerne at skulle holde sig opdaterede på landespecifikke krav. Derudover skal den give vejledning i, hvad der som minimum skal dokumenteres i forhold til:

• et tilstrækkeligt dagslysniveau
• et godt udsyn til det fri
• en tidsperiode for adgang til direkte sol i opholdsrum
• et kriterie for vurdering af risiko for blænding fra vinduer.

Hvor stor en andel af naturligt lys er tilstrækkeligt?

Tilstrækkeligt dagslys er defineret som en indendørs belysningsstyrke på 300 lux eller mere i en vis procentandel af rummet. Procentandelen afhænger af, om rummet oplyses af dagslys fra facaden, skrå tage eller fra åbninger i et fladt tag.

Essensen i standarden er, at kriteriet for tilstrækkeligt dagslys afhænger af, hvor bygningen er placeret. Eksempelvis anbefales et dagslysniveau i København svarende til en dagslysfaktor på 2,1 %, mens den i Rom er 1,6 %. I praksis kan det fx betyde, at vinduesstørrelsen i Rom er lidt mindre end i København, da den samlede mængde af dagslys udenfor, i løbet af året, er lavere i den danske hovedstad.