Revideret standard for beregning af bygningers varmetab, DS 418, i offentlig høring

20. oktober 2025

Revideret standard for beregning af bygningers varmetab, DS 418, i offentlig høring

Den danske standard DS 418 for beregning af bygningers varmetab, som der bliver henvist til i bygningsreglementet BR18, er netop nu sendt i offentlig høring. Det betyder, at alle interesserede har mulighed for at læse med og indsende kommentarer til den opdaterede udgave.

Det danske udvalg for termisk isolering har sammen med Social- og Boligstyrelsen foretaget en redaktionel revision af standarden DS 418. Målet har været at skabe større ensartethed i vurderingen af bygningers isoleringsevne under danske klimaforhold og samtidig forbedre beregningsmetoderne, som anvendes i byggebranchen.

Nye beregninger og ændringer

Flere ændringer er indført for at styrke og modernisere beregningsgrundlaget. Derudover er en række normative referencer fjernet – herunder DS/EN ISO 9288 og DS/EN ISO 13789 – for at gøre standarden mere overskuelig og undgå cirkulære henvisninger. Enkelte kapitler er også udgået, fx dem om måling af tykkelse af løsfyldsisolering og beregning af isolans for komponenter med store hulrum.

Anvendelse af standarden

DS 418 henvender sig til fagpersoner med teknisk indsigt og indeholder detaljerede regler for beregning af transmissionskoefficienter og materialers varmeledningsevne. Brugere af standarden får dermed et solidt grundlag for at sikre energieffektive bygninger med mindst muligt varmetab, hvilket er et vigtigt skridt mod lavere CO₂-udledning og mere bæredygtigt byggeri.

Giv os dine input

Høringsperioden løber til og med den 3. december, og kommentarer kan indsendes via Dansk Standards høringsportal. Læs mere og deltag i høringen: https://forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/25842 

AMC
Alexander Mollan Bohn Christiansen Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: amc@ds.dk
T: 39 96 62 37

Se også

Flere standarder er forudsætningen for øget brug af biogene og genbrugte byggematerialer

09. oktober 2025

Flere standarder er forudsætningen for øget brug af biogene og genbrugte byggematerialer

Skal den grønne omstilling i byggeriet styrkes, er det nødvendigt med flere anvendelige standarder for biogene byggevarer og genbrugsmaterialer.

Grønland styrker byggeriet med nye annekser, der er skræddersyet til Arktis’ barske klima

29. september 2025

Grønland styrker byggeriet med nye annekser, der er skræddersyet til Arktis’ barske klima

Med 27 nye nationale annekser til Eurocodes tager Grønland et stort skridt mod mere sikre og fremtidssikrede bygninger, da de er tilpasset permafrost, vind og seismiske forhold.

Fejlbrug af sikkerhedsudstyr er en overset risiko

20. august 2025

Fejlbrug af sikkerhedsudstyr er en overset risiko

Manglende vejledning og fejl i implementering af standarder øger risikoen for fejlbrug af personligt sikkerhedsudstyr. Dansk Standard og ICM Safety vil samle branchen i et nyt netværk for at sikre korrekt anvendelse og bedre sikkerhed. 

StructuralReuse – Vejen til mere cirkulært byggeri med direkte genbrug af bygningsdele

19. august 2025

StructuralReuse – Vejen til mere cirkulært byggeri med direkte genbrug af bygningsdele

Nyt projekt har udviklet testmetoder og vejledninger, der skal bidrage til, at genbrug af beton, stål og træ kan blive muligt, så CO₂-udledning i byggeriet kan reduceres, og genbrugte materialer kan integreres i byggeprocessen.