Ny udgave af DS 206

28. august 2026

Ny udgave af DS 206

DS 206:2026 er nu udkommet. Med den nyeste udgave kan producenter, rådgivere og entreprenører sikre, at de arbejder efter de gældende danske regler for beton i Danmark.

Den nye udgave af DS 206:2026 Specifikation, egenskaber, produktion og overensstemmelse – Regler for anvendelse af DS/EN 206 i Danmark er nu udgivet. Standarden er vigtig, eftersom den indeholder de nødvendige nationale krav og præciseringer til den europæiske DS/EN 206:2013+A2:202, og de to standarder skal anvendes som et samlet hele.

DS 206 anvendes bredt i byggebranchen og danner grundlag for specifikation, produktion, kontrol og dokumentation af beton i Danmark. De senere års udgaver af standarden har været præget af et øget fokus på at understøtte beton med lavere klimaaftryk, og blandt de væsentlige ændringer i de seneste revisioner har været nye muligheder for at anvende cementerstatninger, lempelser af visse krav til cementindhold og udvidede muligheder for brug af returbeton.

Hvilke ændringer er der sket i den nye udgave?

Ændringerne i DS 206:2026 indbefatter blandt andet:

  • Definitionen af X-SCM er ændret, så kalcineret ler-produkt nu indgår som muligt delmateriale
  • En ny definition af pyrolyseret biomasse er tilføjet
  • Tekst om højovnsslagge (GGBS) i forhold til frostbestandighed er tilføjet
  • Revideret Anneks E ift. genanvendte tilslag samt sekundære tilslag
  •  Anneks F er udvidet med yderligere cementtyper
  • Ændringer i Anneks R om reaktiveret beton.


Opdatering af tilhørende DS/INF

I forbindelse med revisionen af DS 206, er der er der også publiceret en ny DS/INF 135 Klassifikation af cement – Klassifikation vedrørende alkaliindhold og sulfatbestandighed samt regler for certificering af supplerende krav og overensstemmelsesvurdering. Her er der bl.a. foretaget en række opdateringer i relation til sulfatbestandighed og alkaliindholdet i cement, som følge af revisionen af DS 206. 



Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i standardiserings- og udvalgsarbejdet inden for beton, kan du læse mere om udvalg S-328 for betonteknologi her. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at benytte nedenstående kontaktinformation.

Erling R. Trudsø
Erling Richard Trudsø Chefkonsulent, byggeri
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: ert@ds.dk
T: 39 96 61 19

Se også

Det betyder den nye DS 418:2026 for beregning af bygningers varmetab

24. juni 2026

Det betyder den nye DS 418:2026 for beregning af bygningers varmetab

Den reviderede standard skærper fokus på de forhold, der i dag har størst betydning i nyere byggeri, og gør varmetabsberegningen til et mere aktivt værktøj i projekteringen.

Ny dataskabelon ensretter klimadata i byggebranchen

29. maj 2026

Ny dataskabelon ensretter klimadata i byggebranchen

En ny fælles dataskabelon skal gøre det langt lettere at indsamle, strukturere og dele klimadata på tværs af byggeprojekter og aktører.

Central dansk standard for beregning af varmetab er nu udkommet i revideret version

15. april 2026

Central dansk standard for beregning af varmetab er nu udkommet i revideret version

DS 418 for beregning af bygningers varmetab er blevet revideret for første gang i 15 år. Standarden er en del af BR 18 og et essentielt redskab til vurdering af bygningers energiforbrug.

Åbent udvalgsmøde i S-808 og S-896: Det digitale produktpas og BIM

20. marts 2026

Åbent udvalgsmøde i S-808 og S-896: Det digitale produktpas og BIM

Det digitale produktpas er interessant for alle typer af producenter. Inden for byggeriet er det særligt interessant at se på sammenhængen mellem det digitale produktpas og hvordan dette skal fungere under den nye byggevareforordning og i samspil...