24. juni 2026
Den reviderede standard skærper fokus på de forhold, der i dag har størst betydning i nyere byggeri, og gør varmetabsberegningen til et mere aktivt værktøj i projekteringen.
Standarden DS 418 har siden 2011 været det centrale udgangspunkt for beregning af varmetab i bygninger. Med revisionen i 2026 er standarden opdateret, så den i højere grad afspejler den måde, vi bygger på i dag med velisolerede konstruktioner og et stigende fokus på energieffektivisering og elektrificering.
Siden den tidligere udgave er der sket ændringer i både bygningsreglementet og den tekniske praksis i byggeriet. Isoleringstykkelserne er vokset, tæthedskravene er skærpet, og varmepumper anvendes i dag i store dele af nybyggeriet.
“Når vi i dag bygger meget velisolerede bygninger, ændrer balancen i varmetabet sig. Det betyder, at de forenklinger, som fungerede for 10–15 år siden, ikke altid er tilstrækkelige længere. I moderne byggeri spiller ventilationstab, kuldebroer og randtab en langt større rolle i det samlede energibillede end før i tiden, og det er netop disse forhold, 2026-udgaven af DS 418 tager højde for,” siger Alexander Mollan Bohn Christiansen, seniorkonsulent hos Dansk Standard.
I nutidens lavenergibyggeri er det samlede varmetab ofte lavt. Det øger betydningen af præcise forudsætninger i beregningerne, især i forbindelse med energiramme og dimensionering af installationer.
”Når energibehovet er lavt, bliver selv mindre afvigelser i forudsætningerne relativt vigtige. Dette gælder især i forhold til dimensionering af varmeanlæg og varmepumper. Med den nye udgave bliver det lettere at undgå overdimensionering og sikre, at anlæggenes ydeevne matcher bygningens faktiske behov,” siger Alexander Mollan Bohn Christiansen.
For rådgivere og projekterende betyder den reviderede standard, at varmetabsberegningen anvendes tidligere i projektforløbet, fremfor som afsluttende kontrol.
På den måde bliver beregningerne i højere grad en del af projekteringen. Samtidig skærpes kravene til samspillet mellem projektering og udførelse, hvor især udførelsen i samlinger kan have betydning for kuldebroer og det samlede resultat.
Den nye DS 418 understøtter blandt andet en mere bevidst tilgang til:
Med bedre mulighed for at opdele og analysere varmetabet og dermed for at vurdere, hvor i bygningen tabet opstår, styrker den reviderede standard grundlaget for at vælge de mest ressourcevenlige konstruktioner og installationer.
I det hele taget er DS 418:2026 et vigtigt redskab i arbejdet med energieffektivisering og reduktion af energitab i bygninger, for når varmetabet kan dokumenteres mere præcist, bliver det også lettere at dimensionere løsninger som lavtemperaturanlæg og varmepumper, hvilket i sidste ende fører til bedre driftsøkonomi og mere stabile anlæg.
”Samlet set gør den nye DS 418 varmetabsberegningen til et stærkere værktøj – ikke kun til dokumentation, men til at træffe bedre beslutninger om energieffektive løsninger i byggeriet,” afslutter Alexander Mollan Bohn Christiansen.
Hvis du vil vide mere om standardiseringsarbejdet inden for termisk isolering, kan du læse mere her.
Har du yderligere spørgsmål, eller er du interesseret i udvalgsarbejdet, er du velkommen til at benytte nedenstående kontaktinformation.
En ny fælles dataskabelon skal gøre det langt lettere at indsamle, strukturere og dele klimadata på tværs af byggeprojekter og aktører.
DS 418 for beregning af bygningers varmetab er blevet revideret for første gang i 15 år. Standarden er en del af BR 18 og et essentielt redskab til vurdering af bygningers energiforbrug.
Det digitale produktpas er interessant for alle typer af producenter. Inden for byggeriet er det særligt interessant at se på sammenhængen mellem det digitale produktpas og hvordan dette skal fungere under den nye byggevareforordning og i samspil...
Dansk Standard ændrer formatet for sine publikationstyper for at understøtte det kommende helhedsorienterede bygningsreglement med fokus på den grønne omstilling og samtidig gøre det lettere for byggebranchen at navigere i.