10. november 2026
Bragt i Grøn fremtid den 22. oktober
Halm, hamp, træ samt genbrugte materialer som mursten og betonelementer gør det muligt at bygge anderledes og med et lavere klimaaftryk. Men det skal også kunne dokumenteres, at materialer lever op til de samme krav om sikkerhed, sundhed og holdbarhed som traditionelle byggematerialer.
For når vi bygger, skal vi vide, hvordan materialer og konstruktioner opfører sig over tid. Bygninger skal være sikre at opholde sig i og kunne holde i mange år, og derfor er der behov for fælles metoder til at dokumentere deres egenskaber. Det har standarder gennem årtier været en vigtig del.
”Standarder giver os et fælles grundlag. De gør det lettere at udbyde og sammenligne projekter og dokumentere, hvad et produkt eller en løsning kan. Det handler både om sikkerhed og sundhed, men også om, at vi ikke skal opfinde nye løsninger fra gang til gang,” siger Charlotte Forsingdal, chefkonsulent og fagleder for byggeri hos Dansk Standard.
Mange af byggeriets testmetoder er udviklet til de materialer og byggemetoder, som branchen har anvendt gennem årtier. Derfor kan man ikke nødvendigvis bruge de samme metoder, når nye materialer kommer på markedet.
”Hvis et isoleringsmateriale pludselig er fremstillet af noget helt andet end de materialer, vi traditionelt har anvendt, er det ikke sikkert, at den eksisterende testmetode giver det rigtige billede. Vi skal se på, hvordan materialet fungerer sammen med resten af konstruktionen,” siger Charlotte Forsingdal.
En ydervæg er fx mere end ét materiale. Den skal som samlet konstruktion håndtere fugt, isolering og brand. Ændres ét lag, kan det påvirke helheden. Derfor er det ofte nødvendigt at teste den samlede konstruktion og ikke kun det enkelte produkt.
Det er også en forklaring på, hvorfor nye løsninger nogle gange bliver fravalgt. Hvis der er større usikkerhed om f.eks. holdbarhed eller fugt, er det velkendte produkt ofte det nemmeste valg.
”Det betyder ikke, at de nye materialer er dårligere. Men hvis noget opleves som mere usikkert eller mere besværligt, vælger mange naturligt det, de allerede kender,” siger Charlotte Forsingdal.
Den grønne omstilling handler ikke kun om de materialer, vi bygger med. Den handler også om, hvordan bygninger bruges, vedligeholdes, ombygges og genanvendes.
Kan en bygning renoveres i stedet for at blive revet ned? Hvilke dele kan bevares? Hvad kan genbruges? Og hvilke konsekvenser har de forskellige valg for klima, ressourcer og økonomi?
For at kunne sammenligne løsningerne er der behov for fælles metoder.
”Vi har brug for at kunne opstille forskellige scenarier og sammenligne dem på et ensartet grundlag. Hvad betyder det fx at transformere en bygning frem for at rive den ned? Og hvad betyder det, hvis materialerne kan bruges igen,” siger Charlotte Forsingdal.
Et princip, der kan få større betydning i fremtidens byggeri, er ’bevar eller forklar’.
Tanken er, at mulighederne for at bevare eller transformere en bygning skal undersøges, før man vælger at rive den ned. Hvis nedrivning er den bedste løsning, skal beslutningen kunne begrundes.
”Hvis man politisk ønsker et princip om ’bevar eller forklar’, har man også brug for fælles kriterier for, hvad en sådan forklaring skal indeholde. Ellers bliver det op til den enkelte selv at definere, hvornår det giver mening at rive ned,” siger Charlotte Forsingdal.
Genbrug handler heller ikke kun om at tage materialer ud af en bygning.
Mursten, betonelementer og andre byggematerialer skal kunne vurderes og dokumenteres, hvis de skal bruges igen. Det kræver planlægning allerede før nedrivningen går i gang.
”Vi skal blandt andet se på, hvordan vi river selektivt ned, og hvordan materialerne vurderes. Hvis de skal bruges igen, skal vi tænke det ind allerede inden nedrivningen begynder,” siger Charlotte Forsingdal.
Nye materialer, flere cirkulære løsninger og større fokus på bygningers livscyklus skaber behov for nye standarder og nye måder at dokumentere byggeri på. Det kræver et tæt samarbejde mellem virksomheder, myndigheder, forskningsmiljøer og fagfolk fra hele branchen.
”Standarder er én vigtig brik i puslespillet. Vi har både brug for myndigheder, lovgivning og en branche, der bidrager med sin viden og erfaring. Hvis vi skal lykkes med omstillingen, er vi nødt til at arbejde sammen om at gøre de nye løsninger anvendelige i praksis,” siger Charlotte Forsingdal.
Den grønne omstilling handler ikke kun om at udvikle nye materialer og teknologier. Den handler også om at skabe den dokumentation og tillid, der gør det muligt at bruge dem i praksis og bygge sikkert, holdbart og med færre ressourcer.
I oktober og november 2026 afholder Europa-Kommissionens Joint Research Centre (JRC) en række webinarer om de kommende anden generations Eurocodes. Webinarerne giver indblik i de væsentligste ændringer i standarderne og den tekniske baggrund for u...
DS 206:2026 er nu udkommet. Med den nyeste udgave kan producenter, rådgivere og entreprenører sikre, at de arbejder efter de gældende danske regler for beton i Danmark.
Den reviderede standard skærper fokus på de forhold, der i dag har størst betydning i nyere byggeri, og gør varmetabsberegningen til et mere aktivt værktøj i projekteringen.
En ny fælles dataskabelon skal gøre det langt lettere at indsamle, strukturere og dele klimadata på tværs af byggeprojekter og aktører.
