Hør mere om, hvordan standarder bidrager til grøn omstilling

Et nyt år er skudt ind og forude venter mange nye initiativer på standardiseringsområdet – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, hvor standarder spiller en væsentlig rolle.


Standarder giver nemlig virksomheder konkrete og målbare redskaber til at arbejde med bæredygtighed. Og samtidigt er der et kæmpe forretningspotentiale i den grønne omstilling, som standarder kan være med til at indfri.

Standarder spiller i det hele taget en stor rolle i alle dele af vores samfund, og igen i år vil vi bidrage til de vigtige dagsordener i verden omkring os. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor er jeg også glad for, at flere og flere vælger at deltage i et af vores mere end 220 udvalg, hvor vi sammen med virksomheder, organisationer, myndigheder og en lang række andre eksperter udvikler morgendagens internationale standarder. Og jeg kan kun opfordre endnu flere til at komme og være med til at sætte fremtidens standarder sammen med os. 

En anden opfordring er at lægge vejen forbi, når vi igen i år afholder vores velbesøgte MorgenBriefing. Det gør vi fire gange i løbet af året og alle interesserede er velkomne. Du kan holde øje med datoer og emner på ds.dk/MorgenBriefing.

Og så ser vi naturligvis også frem til at give dig spændende nyheder om standarder, innovation og udvikling inden for standardisering i 2020 – tak fordi du læser med i vores nyhedsbrev.


Med venlig hilsen
Jens Heiede
Standardiseringsdirektør