11. april 2022
For mange organisationer og virksomheder er sociale medier værdifulde kanaler til at nå ud til kunder og andre interessenter. Information via sociale medier bliver hurtigt tilgængelig for målgruppen, hvilket også betyder, at sociale platforme kan være en uvurderlig måde at give opdateringer på i en nødsituation.
Desværre kan den forkerte form for information også spredes lige så hurtigt – med potentielt store konsekvenser til følge. Som en hjælp til at styre en effektiv kommunikation i sådanne situationer har ISO udgivet en vejledning, som er tilgængelig i den nye standard DS/ ISO 22329, Sikkerhed og modstandskraft – Nødstyring – Retningslinjer for brug af sociale medier i nødsituationer.
-Den nye internationale standard er et udmærket værktøj, der anviser hvordan man kan udnytte den brede vifte af platforme, der er tilgængelige i dag, bedst muligt og få den rigtige information ud til en masse mennesker på det rigtige tidspunkt. Sociale medier er det første sted, mange mennesker går hen, når de har brug for information eller har brug for at informere andre om, hvad der sker i deres liv. Og i en krise er det særligt vigtigt at sikre sig, at oplysningerne er korrekte og kan valideres, fortæller Kasper Hillgaard Mühlbach, Chefkonsulent i Dansk Standard.
Ud over at give vejledning om brugen af sociale medier i nødsituationer hjælper den nye internationale standard også organisationer og offentligheden til effektivt at bruge og interagere gennem sociale medier før, under og efter en hændelse. Den giver nemlig også vejledning i, hvordan brugen af sociale medier kan understøtte beredskabets arbejde.
DS/ISO 22329 kan bruges af alle involverede i beredskabsledelse og krisekommunikation, herunder statslige og ikke-statslige organisationer og virksomheder. Den er udviklet af ISO's tekniske udvalg ISO/TC 292 – Sikkerhed og modstandskraft.
Standarden er egnet for alle typer af organisationer og virksomheder, der er involveret i beredskabsstyring og krisekommunikation, eller som ønsker at forbedre/udvide deres risikoledelse.
Verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, er nu klar. Standarden, som Danmark har taget initiativ til og ledet udviklingen af, giver virksomheder i hele fødevareværdikæden et konkret værktøj til at spare...
Alle taler om bæredygtighed. Men hvordan ved virksomheder, hvilke indsatser der gør størst forskel for samfundet, klimaet og mennesker? På initiativ fra Danmark har UNDP og ISO udviklet en ny international standard, der skal hjælpe organisationer...
For få år siden talte de færreste arbejdspladser om menstruation og overgangsalder. I dag efterspørger virksomheder, forskere og arbejdsmarkedets parter konkrete værktøjer til at håndtere et område, der kan påvirke halvdelen af arbejdsstyrken. Nu...
Udenrigsministeriet anvendte den internationale standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen til at planlægge og gennemføre EU-formandskabet i 2025. Erfaringerne viser, hvordan en struktureret tilgang kan omsætte bæredygtighedsambitioner ti...