27. oktober 2025
De to europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC har de sidste to år arbejdet intensivt på at udvikle harmoniserede standarder for AI, der skal hjælpe virksomheder med højrisikosystemer fx ansigtsgenkendelse i offentlige rum, kreditvurdering og rekrutteringssystemer.
Standarden for kvalitetsledelse bliver sendt i offentlig høring d. 9. november, og her kan alle med interesse sende deres kommentarer frem til d. 22. januar. For at sikre, at de nedenstående seks standarder også kan sendes i høring snarest, har CEN og CENELEC’s tekniske bestyrelser fastsat en deadline og tilhørende tiltag. Målet er, at alle standarderne skal være klar senest i 4. kvartal 2026.
Under høringen vil alle interessenter kunne læse udkastene og indsende kommentarer.
Du finder udkastet til standarden for kvalitetsledelse her:
https://forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/26044
Du kan læse mere om beslutningen her:
https://www.cencenelec.eu/news-events/news/2025/brief-news/2025-10-23/
Med Danmark i spidsen har Europa fået sin første harmoniserede standard for kvalitetsledelse af AI-systemer. Standarden skal hjælpe virksomheder med at efterleve kravene i EU's AI-forordning og arbejde systematisk med ansvarlig anvendelse af AI.
Europa-Parlamentet og Ministerrådet har nu formelt godkendt Digital Omnibus for AI. Det betyder, at virksomheder får mere tid til at leve op til dele af kravene i AI-forordningen, som gælder for højrisiko-AI-systemer.
Udviklingen af AI-baseret medicinsk udstyr stiller nye krav til standarder, regulering og dokumentation. Heldigvis kan virksomheder i høj grad bygge videre på eksisterende standarder.
Risikostyring og cybersikkerhed får stor betydning for arbejdet med AI-systemer – særligt for højrisiko AI-systemer. De to centrale europæiske AI-standarder er nu sendt i offentlig høring, så alle interesserede kan læse med og komme med input.