Podcast om madspild

19. november 2025

Podcast om madspild – når standarder bliver nøglen til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig forretning

Madspild koster både klimaet og virksomhederne dyrt. Hør podcasten, hvor seniorkonsulent Carina Dalager deler viden og erfaringer fra det internationale arbejde med at reducere madspild. 

Madspild udgør 8–10 % af verdens samlede drivhusgasudledning – hvilket næsten på niveau med den globale transportsektor. Bare i Danmark er der et stort spild, da de danske supermarkeder har varer nok til over 15 millioner mennesker, selvom befolkningen kun tæller 6 millioner. 

Men madspild opstår gennem hele fødevarekæden – fra skæve gulerødder, der sorteres fra før høst, til varer, der går tabt under transport, udløbne produkter i supermarkeder og mad, der glemmes i hjemmets køleskab. Det handler altså ikke kun om affald, men om et bredere tab af ressourcer og arbejdstid. 

Lyt til podcasten og bliv inspireret til, hvordan din virksomhed kan tage kampen op mod madspild – og samtidig styrke både bæredygtighed og bundlinje. 




Madspild er derfor ikke kun et miljøproblem. Det er også en økonomisk og samfundsmæssig udfordring. For når virksomheder mister fødevarer, betyder det tabt indtjening og spildte investeringer, da ressourcer som vand, energi, jord og transport er brugt forgæves. Det påvirker bundlinjen og kan svække konkurrenceevnen. 

Samtidig rummer madspild et stort etisk dilemma: Vi smider mad ud, mens millioner af mennesker verden over sulter. Det sætter spørgsmålstegn ved vores ansvar og prioriteringer som samfund. 

Derfor er det afgørende at se madspild i et bredere perspektiv – som en udfordring, der kræver fælles løsninger og systematiske tilgange. Med udviklingen af en international ISO-standard får virksomheder et konkret værktøj til at måle, reducere og dokumentere madspild, hvilket både styrker bæredygtighed, økonomi og samfundsansvar. 

Barrierer og løsninger 

Virksomheder står ofte uden fælles værktøjer og metoder til at måle og reducere madspild, hvilket gør det svært at sammenligne data og resultater på tværs af branchen. Denne mangel på ensartethed betyder, at systematiske forbedringer bliver en udfordring, og potentialet for både økonomiske og miljømæssige gevinster går tabt. 

For at løse dette arbejder Dansk Standard sammen med internationale organisation ISO sammen om at udvikle en ny ISO-standard for reduktion af madspild. Standarden er designet til at bygge videre på eksisterende ledelsessystemer som ISO 9001 og fødevaresikkerhed. 

Den kommende standard følger PDCA-modellen (Plan–Do–Check–Act), som sikrer løbende forbedringer og systematisk tilgang til madspild. Den favner hele fødevarekæden og skaber et fælles sprog, der gør det muligt at sammenligne resultater og samarbejde på tværs af virksomheder og lande. 

Formålet er at gøre arbejdet med madspild måleligt, gennemsigtigt og effektivt, så virksomheder kan dokumentere deres indsats, dele erfaringer og skabe reelle forandringer – både for økonomien, miljøet og samfundet. 

Vil du vide mere?

Lyt til podcasten og bliv klogere på, hvordan standarder kan gøre en forskel. Eller kontakt Carina for at høre om arbejdet i det danske udvalg.  

CAD
Carina Dalager Seniorkonsulent, internationale sekretariater
Standardisering | El, Sundhed & Forbruger
E: cad@ds.dk
T: 39 96 61 42

Se også

Den nye udgave af Håndbog 183 er nu udkommet

01. juli 2026

Nu udkommer den nye håndbog 183 for elinstallationer

Den opdaterede håndbog samler de gældende standarder for elektriske installationer og giver overblik over de seneste ændringer og rettelser på området.

DS Bæredygtighedsdag 2026

30. juni 2026

DS Bæredygtighedsdag 2026

Se eller gense de oplæg, der blev holdt på DS Bæredygtighedsdag torsdag d. 25. juni 2026.

Dansk Standard leder europæisk arbejde inden for kernekraft

24. juni 2026

Dansk Standard leder europæisk arbejde inden for kernekraft

Ny indsats skal skabe fælles tekniske rammer for avancerede reaktorteknologier med potentiale i industri og transport.

De første standarder for det digitale produktpas er klar

10. juni 2026

De første standarder for det digitale produktpas er klar

Seks nye standarder gør det muligt at arbejde med fælles produktdata på tværs af Europa og understøtter udviklingen af datadrevne forretninger.