04. februar 2026
Den offentlige høring af den kommende ledelsesstandard for AI-systemer, EN 18286, har vakt markant interesse på tværs af Europa. I alt er der indsendt mere end 1.000 kommentarer til standarden, som er den første, der direkte understøtter EU’s AI-forordning. Fra danske organisationer alene kom der 19 sider med input.
At AI fylder mere og mere i virksomheder og organisationer – uanset om der er tale om højrisikosystemer eller almindelige værktøjer – afspejles tydeligt i engagementet.
“Det er imponerende at se, hvor mange der har taget sig tid til at læse materialet og komme med detaljerede kommentarer. Det vidner om både nysgerrighed og et stærkt ønske om at bidrage til indholdet i standarden,” siger Kim Skov Hilding, chefkonsulent i Dansk Standard og ansvarlig for det europæiske AI-sekretariat.
Standarden er den første i en række af europæiske standarder til understøttelse af AI-forordningen, som vil komme i offentlig høring over de næste par måneder.
Med høringsperiodens afslutning går arbejdsgruppen nu i gang med at gennemgå samtlige kommentarer. Hver kommentar vurderes individuelt ud fra, om den:
De relevante forslag indarbejdes i en ny version af standarden, som herefter sendes til afstemning blandt de europæiske standardiseringsorganisationer.
Den store mængde input fra både virksomheder, myndigheder og eksperter viser et vedvarende engagement og en anerkendelse af, at klare rammer for AI-styring er nødvendige for at sikre ansvarlig, gennemsigtig og sikker anvendelse af teknologien.
1. Den oversætter lovkrav til konkrete handlinger
Standarden gør artikel 17 i AI-forordningen nemmere at arbejde med, fordi den omsætter kravene til praktiske og operationelle processer, som virksomheder kan bruge direkte.
2. Den sikrer styring fra start til slut
Standarden kræver dokumenteret kvalitetskontrol i hele AI-systemets livscyklus – fra udvikling og design til brug, overvågning og løbende forbedringer. Det giver fuldt overblik og kontrol.
3. Den bygger videre på kendte europæiske sikkerhedstraditioner
Den lægger sig tæt op ad andre kvalitets- og produktsikkerhedsstandarder under New Legislative Framework (NLF). Det betyder, at mange virksomheder kan bruge processer, de allerede kender fra fx medicoteknik (som ISO 13485).
4. Den er et værktøj til at møde krav om højrisiko-AI
Når standarden bliver harmoniseret, bliver den et centralt værktøj til at opfylde kravene i AI-forordningen om kvalitetssystem for højrisikosystemer. Det gør compliance både lettere – og til en konkurrencefordel.
5. Den er udviklet tæt sammen med Europa-Kommissionen
Standarden er udviklet på baggrund af en standardiseringsanmodning fra Kommissionen, som følger arbejdet tæt. Når standarden er blevet harmoniseret, vil virksomheder og organisation have en formodning om, at man ved at bruge standarden lever op til de relevante dele af AI-forordningen.
Med Danmark i spidsen har Europa fået sin første harmoniserede standard for kvalitetsledelse af AI-systemer. Standarden skal hjælpe virksomheder med at efterleve kravene i EU's AI-forordning og arbejde systematisk med ansvarlig anvendelse af AI.
Bag enhver standard er engagerede eksperter, der bidrager med viden og erfaring. Deres indsats er afgørende for udviklingen af standarder, som skaber værdi for virksomheder, myndigheder og samfund.
Ny international analyse peger på, at virksomheder med et stærkt fokus på informationssikkerhed står bedre rustet til vækst, samarbejde og handel på tværs af markeder. Det stemmer overens med danske virksomheders erfaringer med den internationale...
Dansk Standard og de øvrige nordiske standardiseringsorganisationer har udgivet et hæfte, der gør det lettere at forstå og få overblik over kravene til det digitale produktpas.
