22. april 2026
I takt med at klimaforandringerne accelererer, bliver dokumenteret miljøindsats et konkurrencevilkår for virksomheder. Det bekræfter en analyse fra Dansk Erhverv, som viser, at 88 procent af virksomhederne fortsat arbejder med én eller flere indsatser inden for CSR og bæredygtighed som følge af forventninger fra kunder, investorer og samarbejdspartnere.
Netop dokumentation og systematik i miljøarbejdet er centrale elementer i standarden for miljøledelse, ISO 14001. I mere end 30 år har standarden fungeret som et fælles, internationalt rammeværk for virksomheder og organisationer verden over i arbejdet med at identificere og håndtere deres miljøpåvirkninger. Med den nye udgave er der samtidig lagt vægt på at gøre standarden mere anvendelig i praksis, så virksomheder kan integrere miljøledelse som en aktiv del af organisationens overordnede strategi.
- Bæredygtighed er i dag tæt knyttet til konkurrenceevne. Med den opdaterede standard får virksomheder et endnu stærkere værktøj til at arbejde målrettet med miljøledelse, skabe forretningsværdi og dokumentere indsatsen over for kunder, investorer og myndigheder, siger Tina Helsted Vengsgaard, direktør i Dansk Standard.
Den nye udgave af ISO 14001 har fået et tydeligere fokus på klima og biodiversitet samt skærpede krav, klarere ansvarsfordeling og øget læsevenlighed. Blandt andet er annekset i afsnit seks om risikovurdering blevet uddybet.
Det skal gøre det lettere for både nye og erfarne brugere at arbejde systematisk med miljøledelse og skabe sammenhæng mellem mål, indsatser og resultater.
- Der er efterhånden ikke nogen virksomheder i værdikæden, der ikke har fokus på egne miljøpåvirkninger enten via egen drift eller via krav fra andre aktører. Med implementeret miljøledelse efter kravspecifikationen ISO14001, skabes der en naturlig konsensus, tillid og miljøforståelse imellem aktørerne, hvilket igen forbedrer samhandlen og øger rentabiliteten i hele det certificerede netværk, uddyber Peter Feddersen, Senior Consultant i intersolia og medlem af Dansk Standards udvalg for miljøledelse, LCA og klimamåling.
Standarden hjælper virksomheder med at tænke miljø i et livcyklusperspektiv, så de kan få øje på deres væsentlige miljøpåvirkninger og derved træffe mere helhedsorienterede beslutninger. Standarden giver nemlig værktøjer til at identificere risici, reducere ressourceforbrug, optimere processer og minimere spild, hvilket kan bidrage til færre omkostninger, mere effektive arbejdsgange og øget troværdighed over for kunder, investorer og myndigheder – særligt i et marked, hvor dokumentation og grønne krav spiller en stadig større rolle i udbud og samarbejder i leverandørkæder.
I dag er mere end 670.000 organisationer verden over certificerede i miljøledelse. Standarden giver virksomheder en brugbar og internationalt anerkendt ramme for at arbejde struktureret, målrettet og dokumenterbart med miljø – og samtidig skabe reel forretningsværdi.
En undersøgelse foretaget for Dansk Standard i Danmark peger samtidig på, at arbejdet med ISO 14001 skaber konkrete og målbare effekter for virksomheder:
Standarden er tilgængelig på dansk og engelsk, og kan købes her:
https://webshop.ds.dk/standard/M398109/ds-en-iso-14001-2026
Arbejder du allerede med 2015-udgaven, kan du downloade et overblik, hvor du kan se ændringerne kapitel for kapitel til 2026-udgaven: http://ds.dk/da/download/miljoeledelse-iso-14001-2015-vs-2026
På vores kurser i Miljøledelse efter ISO 14001 bliver du i stand til at risikovurdere din organisations miljøforhold og implementere miljø og bæredygtighed som en del af kerneforretningen . Vi har både endags og todages kurser, som giver dig grundlæggende viden om ledelsesstandarden.
Se alle kurserSe eller gense webinaret, der gav en introduktion til den kommende opdaterede udgave af ISO 14001:2026, som udkommer i marts 2026. Du får indsigt i, hvordan ændringerne kan påvirke din organisation, og hvordan du kan forberede dig.
Den internationale standard for miljøledelse, ISO 14001, udkommer i en opdateret fjerde udgave i marts 2026. Den nye DS/ISO 14001:2026 samler tidligere ændringer og udvider med klima- og miljøfokus og styrkelse af livscyklusperspektiv og topledels...
Bæredygtighed skal integreres som en del af strategien, hvis det skal skabe reel værdi for forretningen. Og her er standarden for miljøledelse et anerkendt værktøj, som kan hjælpe virksomheder med at skabe struktur på deres arbejde med den grønne...
Med London-erklæringen forpligtede ISO sig til at bidrage til klimadagsordenen gennem standardisering – nu indføres krav om klimahensyn i ledelsesstandarder.