29. maj 2026
Bygge- og anlægsbranchen står for en betydelig del af Danmarks CO₂-udledning, og derfor er det i dag lovpligtigt at dokumentere byggeriets samlede klimaaftryk. Men manglen på en fælles metode til at indsamle og udveksle data har hidtil gjort arbejdet både tidskrævende og komplekst.
Det skal en ny dataskabelon ændre på.
Enemærke & Petersen, MT Højgaard, NCC, CG Jensen og Aarsleff har i samarbejde med Dansk Standard udviklet en dataskabelon med navnet DS/INF 21104:2026, der skaber en fælles struktur for klimadata i branchen.
- Skabelonen er udviklet som et fælles værktøj, hvor leverandører og entreprenører i højere grad kan mødes om de samme data og den samme forståelse af kravene. Det skal skabe bedre dialog i indrapporteringen og et mere værdiskabende samarbejde om klimadata, fortæller Heidi Reynolds, ESG-ansvarlig i Enemærke & Petersen.
Dataskabelonen er udviklet for at skabe en systematisk indsamling af klimadata, som kan anvendes direkte i virksomheders og projekters klimarapportering. Samtidig er den designet til at kunne integreres i eksisterende arbejdsgange og it-systemer.
Ved at standardisere både indhold og struktur reducerer skabelonen behovet for manuelle tilpasninger og mindsker risikoen for fejl og misforståelser i dataudvekslingen mellem bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører.
- Vi er meget glade for, at en gruppe entreprenører henvendte sig til os med behovet for en fælles dataskabelon. Det har været en stærk og konstruktiv proces med stor opbakning fra både leverandører og grossister, som har været afgørende for at få INF’en udviklet og udgivet, fortæller Alexander Mollan Bohn Christiansen, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Selvom dataskabelonen primært er udviklet til de største entreprenører, er den udformet som et fælles referencepunkt for hele værdikæden. Det giver bedre sammenlignelighed på tværs af projekter og styrker branchens arbejde med klima og bæredygtighed.
Med den nye dataskabelon tager bygge- og anlægsbranchen et vigtigt skridt mod mere transparent, effektiv og datadrevet klimarapportering.
Du finder skabelonen her:
https://webshop.ds.dk/standard/M401803/ds-inf-21104-2026
DS 418 for beregning af bygningers varmetab er blevet revideret for første gang i 15 år. Standarden er en del af BR 18 og et essentielt redskab til vurdering af bygningers energiforbrug.
Det digitale produktpas er interessant for alle typer af producenter. Inden for byggeriet er det særligt interessant at se på sammenhængen mellem det digitale produktpas og hvordan dette skal fungere under den nye byggevareforordning og i samspil...
Dansk Standard ændrer formatet for sine publikationstyper for at understøtte det kommende helhedsorienterede bygningsreglement med fokus på den grønne omstilling og samtidig gøre det lettere for byggebranchen at navigere i.
På baggrund af dansk viden og erfaring, skal EU's energisystem arbejde på tværs af sektorer og dermed i fællesskab bidrage til CO2-reduktioner, energieffektivitet og forsyningssikkerhed.