Det får du ud af at deltage i et udvalg

Vi har samlet 3 gode grunde til hvorfor du skal være med i et standardiseringsudvalg.

Indsigt

Deltagelse i et udvalg giver tidlig indsigt i de standarder, der direkte påvirker kravene til jeres produkter, produktion og processer. Det er et forspring, der giver direkte konkurrencefordele: Din virksomhed undgår fejlinvesteringer og kan begynde tilpasningen tidligt, så I er klar, når den endelige standard ser dagens lys, og konkurrenterne først skal til at tage stilling til de nye krav.

Indflydelse

Udvalget er med til at udvikle fremtidens nationale og internationale standarder og har dermed direkte indflydelse på en del af de krav, I vil møde på markedet. Når du har en stemme her, er du med til at påvirke standarderne i en retning, der er fordelagtig for netop din virksomhed.

Markedsposition

Deltagelse i et udvalg styrker din virksomheds markedsposition. Det signalerer, at du og din virksomhed er fagligt engagerede, kompetente og ambitiøse på jeres område. Hermed øger I jeres troværdighed over for kunder og samarbejdspartnere.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om at være med i et udvalg

Mads Nørregård
Mads Nørregård Teamleder | Teamleader
Markedsudvikling
E: mn@ds.dk
T: 39 96 61 33
Tobias Klithammer Larsen
Tobias Klithammer Larsen Konsulent | Consultant
Markedsudvikling
E: tkl@ds.dk
T: 39 96 61 34