Kursus

Sådan arbejder du med DS 21001 – ledelsesstandarden for jernbanesikkerhed

I løbet af dette kursus får du gennemgået indhold og krav i DS 21001 Ledelsesstandard for jernbanesikkerhed – infrastrukturarbejde. I forlængelse heraf gennemgår vi forslag til, hvordan du kan implementere og efterleve disse krav i praksis.

Oversigt

I løbet af dette kursus får du gennemgået indhold og krav i DS 21001 Ledelsesstandard for jernbanesikkerhed – infrastrukturarbejde. I forlængelse heraf gennemgår vi forslag til, hvordan du kan implementere og efterleve disse krav i praksis. På baggrund af nogle af disse forslag gennemfører vi desuden nogle opgaver under kurset, som du eventuelt kan arbejde videre med efter kurset.

Hvis du ikke har mulighed for eller ønsker at deltage fysisk, er det også muligt at deltage online via Microsoft Teams. Dette kræver ikke, at du har Microsoft Teams installeret eller er oprettet som bruger, men at du har en PC med mikrofon og kamera og gerne en skærm på 20 tommer eller mere.

Alle deltagere vil forud for kurset modtage en præsentation samt opgaveark. De, som deltager via MS Teams, kan med fordel udskrive opgavearkene før kursets start.

Deltagelse på kurset er hverken et krav eller garanti for at opnå certificering.

NB. Ved tilmelding til onlinekurset får deltagerne tilsendt en link forud for kurset.

Forudsætning for at deltage

For at deltage skal man have anskaffet og læst standarderne DS 21001 og DS 21002 (vejledning).

Det får du ud af det

  • Grundig gennemgang af indhold og krav i standarden DS 21001
  • Inspiration til, hvordan du arbejder med DS 21001
  • Mulighed for at stille spørgsmål til indhold og krav i standarden.

Målgruppe

Kurset er rettet mod entreprenører, som ønsker at efterleve DS 21001-standarden i forbindelse med de opgaver og ydelser, de leverer til bl.a. Banedanmark.

Kontakt

Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Niels Madelung, seniorkonsulent hos Dansk Standard, nm@ds.dk eller tlf.: 39966235.

Dato for afholdelse