Arbejdsområde
Som medlem får du mulighed for at følge med i det nationale, europæiske og internationale standardiseringsarbejde for Bæredygtighed i event-, møde-, turisme- og oplevelsesbranchen. Med særligt fokus på netværk, videndeling og inspiration omkring brug af den internationale standarder for bæredygtighed i event-, møde-, turisme- og oplevelsesbranchen i din egen organisation og i dansk sammenhæng.
Danske, europæiske og internationale initiativer, politikker, handlingsplaner, krav og reguleringer peger mod grøn omstilling, cirkulær økonomi og øget fokus på bæredygtighed i al almindelighed. Alle, der arbejder med - og leverer ydelser til – events, møder og turisme oplever – eller vil komme til at opleve - en stigende efterspørgsel på bæredygtighed herunder krav til fx bæredygtighedsrapportering, CO2-regnskaber, social ansvarlighed, strenge produktkrav, affaldsreduktion mm.
Det handler både om de enkelte events – og om at fremme Danmarks position som destination og vært for (internationale) events, møder og oplevelser.
Hvad får du ud af det
- Du indgår i et netværk som vil arbejde systematisk med bæredygtighed i event-, møde-, turisme- og oplevelsesbranchen.
- Du kan udveksle erfaringer og blive opdateret på ny viden på området samt internationale trends
- Du vil få indgående kendskab til den internationale brugte standard ISO 20121, fremtidige krav og lære hvordan du kan differentiere din forretning
- Kendskab til internationale standarder og værktøjer indenfor turisme, herunder tilgængelighed, bæredygtighed, udstyr, og retningslinjer for købere, udbydere og forbrugere
Aktiviteter i udvalget
Der vil løbende blive kigget på forskellige emner og aktiviteter i udvalget ud fra medlemmernes behov. Formålet vil bl.a. være:
- Inspiration og kompetenceudvikling ift. implementering af den internationale standard, ISO 20121 Sustainable events. Praksis, metoder, fordele, udfordringer, anvendelse, markedsføring m.v.
- Udarbejde casestudies, webinarer, websites etc. o.a. der kan bidrage til at konkretisere ISO 20121 for den danske eventsektor og dens partnere, leverandører, kunder m.v.
- Afdække og dele viden om hvad der ligger i specifikke delelementer af standarder og dens implementering. Bl.a. omkring selvevaluering, leverandørvurdering og tredje-parts certificering
Det er frivilligt hvad du vil deltage i – og helt op til dig, hvor mange ressourcer du vil lægge i arbejdet og netværket.
Internationale komitéer:
Som udvalgsmedlem får du mulighed for at deltage i det internationale og/eller europæiske standardiseringsarbejde og herigennem få et unikt netværk. Læs mere her, om de tekniske komitéer, der organiserer arbejdet i arbejdsgrupperne:
Pt. udvikles en guide om ISO 20121 i kulturinstitutioner i SC 1.
På turismeområdet følger udvalget følger arbejdet i 'ISO/TC 228 Tourism and related services' samt arbejdsgrupperne:
- ISO/TC 228/WG 2 Health tourism services
- ISO/TC 228/WG 3 Tourist information and reception service at tourist information offices
- ISO/TC 228/WG 7 Adventure tourism
- ISO/TC 228/WG 10 Environmentally friendly accomodation establishments
- ISO/TC 228/WG 12 International volunteer tourism
- ISO/TC 228/WG 13 Accessible Tourism
- ISO/TC 228/WG 1 Diving Services
- ISO/TC 228/WG 13 Sustainable Tourism
Målgruppe
- Turismesektoren, købere og udbydere af service indenfor turismeområdet.
- Arrangører af alle typer af events og møder
- Leverandører til alle typer af events og møder
- Kommuner o.a. der ligger infrastruktur m.v. til ved alle typer af events og møder
- Virksomheder, der på anden hånd er involveret i større og mindre events og møder, fx hoteller, turistbåde, busselskaber
- Brancheorganisationer
- Turistforeninger og -organisationer
- Handelsforeninger
- NGO’er
- Sportsforeninger
- mv.
Mere om ISO 20121
ISO 20121 er en international standard for bæredygtighed i møde- og eventbranchen og har til formål at hjælpe organisationer og virksomheder med at arbejde strategisk og målbart med bæredygtighed. Det handler både om de enkelte events – og om at fremme Danmarks position som destination og vært for (internationale) events og møder. Standarden omfatter hele værdikæden og således også leverandører og identificerede interessenter gennem hele projektstyringen og i alle led af værdikæden – fra hoteller og kongrescenter til cateringvirksomheder, eventbureauer, kommuner, destinationsselskaber m.m.
Sammen sætter vi standarder for fremtiden
Pris
Hvis du vil høre mere om, hvad du får ud af at deltage i udvalget, og hvad det koster, er du velkommen til at kontakte konsulenten. Du har også mulighed for at læse mere om det generelle prisniveau her.
Ja tak, jeg vil gerne høre mere om udvalget