Building Green 2026

Dansk Standard og ETA-Danmark deltager igen i år på Building Green. Find os på stand 43, deltag i dialogen om fremtidens byggematerialer og hør vores paneldebat på platform X.

Vær med i udviklingen mod mere bæredygtige løsninger i byggeriet

Fremtidens byggeri kræver materialer, der er både bæredygtige og innovative. På Building Green inviterer vi aktører fra hele byggeriet til at deltage i udviklingen inden for mere bæredygtige løsninger, som kan være både biogene, biobaserede og genanvendelige.

Ved at engagere dig i vores netværk og standardiseringsudvalg kan du være med til at præge, hvordan fremtidens byggematerialer bliver dokumenteret, testet og anvendt.

Du kan også holde dig opdateret på udviklingen inden for mere bæredygtigt byggeri ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev her

Deltag i dialogen om fremtidens byggematerialer

På stand 43 inviterer Dansk Standard og ETA-Danmark til dialog om, hvad der skal til, før nye materialer og byggeløsninger bliver en naturlig del af byggeriets praksis. Mange innovative og mere bæredygtige løsninger findes allerede, men bliver ofte fravalgt, når de skal anvendes i konkrete byggeprojekter. Her spiller dokumentation, standarder, godkendelser og tillid en afgørende rolle.

Kom forbi og hør, hvordan dokumentation, standardisering og samarbejde kan være med til at skabe tryghed omkring nye løsninger, og hvordan du kan få indflydelse på de rammer, der skal understøtte fremtidens byggeri. Vi sætter fokus på, hvad der konkret skal til for at bringe flere innovative materialer fra potentiale til praksis.

Du kan se hele programmet her.

Paneldebat

Onsdag d. 28. oktober kl. 11:00-11:45 på platform 1.

’Fra potentiale til projekt: Hvad skal der til, før nye materialer og byggeløsninger vælges til i byggeriet?’

Vejen fra en lovende løsning til almindelig byggepraksis kræver mere end en god idé. Løsningens egenskaber og anvendelse skal kunne dokumenteres, den skal fungere i projektering og udførelse, og ansvar og risiko skal kunne håndteres. Panelet samler perspektiver fra byggeriets værdikæde og undersøger, hvad der konkret kan skabe større tillid til nye løsninger og bringe dem fra potentiale til konkrete projekter.

Paneldebatten modereres af Lotte Breengaard, Program Director, Urban Partnerships, BLOXHUB.

På sessionen kan du høre:

Fanny Guay
Senior Manager, Product Sustainability Regulations

Rolf Carstensen
Civilingeniør, UW-Property and Risk Management

Frederik Gade Lind
Bæredygtighedschef, Enemærke & Petersen

 

Peter Glob
Markedschef, ETA-Danmark

Artikler og webinarer

Flere standarder er forudsætningen for øget brug af biogene og genbrugte byggematerialer

Flere standarder er forudsætningen for øget brug af biogene og genbrugte byggematerialer

De alternative og miljøvenlige byggevarer bremses af manglen på fælles standarder. Skal den grønne omstilling i byggeriet styrkes, er det nødvendigt med flere anvendelige standarder for biogene byggevarer og genbrugsmaterialer.

Webinar om EU-taksonomien: Nye vejledninger, erfaringer og fremtidens forventninger

Webinar om EU-taksonomien: Nye vejledninger, erfaringer og fremtidens forventninger

Deltag i webinaret den 3. november og bliv klogere på, hvordan EU-taksonomiens krav kan omsættes til dansk byggepraksis. Du får præsenteret tre nye vejledninger, erfaringer fra branchen og et indblik i de ændringer, der er på vej med EU’s Omnibusdirektiv.

Nye vejledninger gør EU’s bæredygtighedskrav konkrete for byggeriet

Nye vejledninger gør EU’s bæredygtighedskrav konkrete for byggeriet

Byggeriet er i gang med en grøn omstilling. EU-taksonomien er et vigtigt redskab i den proces. Dansk Standard og DTU Construct har udviklet tre vejledninger, der oversætter EU-taksonomiens tekniske krav til en fælles dansk forståelse.

Vær med til at sætte standarden

Bliv en del af et af vores udvalg og få indflydelse, indsigt og et stærkt fagligt fællesskab. Du kan også deltage i vores strategiske netværk inden for byggeri, hvor viden og erfaringer deles på tværs af branchen.

Cvf
Charlotte Forsingdal Chefkonsulent, fagleder, byggeri
Standardisering | Byggeri, Energi og Transport
E: cfo@ds.dk
T: 39 96 62 32

Sæt dit præg på fremtidens standarder – deltag i et af vores udvalg

Cirkulær økonomi i byggeri og anlæg (S-878)

Omstilling til cirkulær økonomi i byggeriet er nødvendig for at reducere presset på jordens ressourser og sikre bæredygtig vækst gennem øget ressourceeffektivitet og genanvendelse. Derfor skal der udvikles fælles europæiske standarder, der kan understøtte den cirkulær omstilling af bygge- og anlægssektoren.

BIM – Organisering og strukturering af digitale informationer (S-808)

Vær med til at sætte dagsordenen og præge det europæiske og internationale standardiseringsarbejde for strukturering af informationer og modeller inden for bygge- og anlægsarbejde. Dette dækker områder som fx bygningsklassificering, IFC, IDM, dokumentation af datasæt til brug i informationsmodeller.

Termisk isolering (S-181)

Som medlem af udvalget får du mulighed for at præge den europæiske og internationale standardisering på området for termisk isolering. Udvalget står for arbejdet med at vedligeholde og implementere danske standarder på området 'beregning af bygningers varmetab' (DS 418) og 'tekniske installationer' (DS 452).

Eurocode trækonstruktioner og -produkter (S-1995)

Udvalget arbejder med udvikling af standarder for konstruktionstræ, limtræ, snedkertræ, spær, træelementer, træbaserede pladematerialer samt alle former for mekaniske forbindelsesmidler til trækonstruktioner. Der er omfattende revision af samtlige eurocodes standarder.

Download guides om EU-taksonomien

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed - 7.1 Opførelse af nye bygninger

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed - 7.1 Opførelse af nye bygninger

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed – Vejledning til tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav – Væsentligt bidrag til Miljømål 1: Modvirkning af klimaændringer – 7.1 Opførelse af nye bygninger.

DS/INF 21005-2:2025

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed - 7.2 Renovering af eksisterende bygninger

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed – Vejledning til tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav – Væsentligt bidrag til Miljømål 1: Modvirkning af klimaændringer – 7.2 Renovering af eksisterende bygninger.

DS/INF 21005-3:2025

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed - 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger

EU’s taksonomi for miljømæssig bæredygtighed – Vejledning til tekniske screeningskriterier og dokumentationskrav – Væsentligt bidrag til Miljømål 1: Modvirkning af klimaændringer – 7.7 Erhvervelse og ejerskab af bygninger.

10. november 2025, kl. 14.00 - 17.00 - Fysisk hos Dansk Standard eller online

DS Biosolutionsdag

Dansk Standard inviterer til en eftermiddag med biosolutions, standarder og grøn omstilling – få ny viden og inspiration, deltag i debatten og netværk med aktører om fremtidens biobaserede løsninger. 

Læs mere og tilmeld dig