Deltag i standardisering

I et udvalg hos Dansk Standard får din virksomhed indflydelse på og viden om fremtidens markedskrav før jeres konkurrenter. En viden, der har direkte betydning for, hvordan jeres produkter og serviceydelser skal udvikles. Det er et forspring, der giver direkte konkurrencefordele.

Deltagelse i et udvalg er en langsigtet investering i dine kompetencer og din virksomheds konkurrenceevne.

I udvalget vil du opleve at få udvidet dit faglige netværk, og at den vidensudveksling og de indsigter, der følger med, er uvurderlige. Udviklingen af standarder sker gennem vores mere end 220 standardiseringsudvalg. I Danmark sidder der typisk 5-20 deltagere i hvert standardiseringsudvalg.