23. marts 2026 kl. 13.00-14.00

Webinar: Bæredygtighed i event-, møde-, og oplevelsesbranchen med ISO 20121 og Svanemærket 

Deltag i dette webinar og få indsigt i, hvordan du konkret og struktureret kan arbejde med bæredygtighed i event-, sport-, oplevelses- og turismebranchen gennem standarden ISO 20121 og Svanemærket.  

Oversigt over webinaret

Uanset om du arbejder med store festivaler, konferencer, sportsevents eller mindre firmaarrangementer, sætter hvert eneste event et aftryk på miljø, klima og samfund. Kravene til at kunne dokumentere indsatser relateret til bæredygtighed stiger – fra deltagere, samarbejdspartnere, ansatte, frivillige, kommuner og sponsorer – og det bliver stadig vigtigere at kunne vise, at man arbejder struktureret og ansvarligt.  

På dette webinar får du indsigt i, hvordan du helt konkret kan arbejde med bæredygtighed i event-, sport-, oplevelses- og turismesektoren gennem ISO 20121 og Svanemærket – to anerkendte værktøjer, som hjælper arrangører med at reducere deres negative aftryk og fremme deres positive muligheder samt sikre en troværdig og dokumenteret tilgang til bæredygtighed.  

Det får du ud af det 

  • Viden om værdien af ISO 20121, og hvordan det kan løfte jeres arbejde med bæredygtighed gennem en praktisk, systematisk og internationalt anerkendt metode  
  • Indblik i, hvordan Svanemærket stiller konkrete krav, der hjælper jer med at skabe dokumenterbare forbedringer  
  • Information om, hvad værdien er for dig som arrangør – fra omkostningsbesparelser og risikostyring til bedre dialog med leverandører og øget legitimitet over for kunder, publikummer og myndigheder  
  • Indblik i, hvordan de to værktøjer supplerer hinanden – og hvornår det giver mening at vælge det ene, det andet eller begge.  

Målgruppe 

Webinaret er relevant for dig, der gerne vil i gang med et mere struktureret og dokumenterbart arbejde med bæredygtighed og arbejder med: 

  • Events, konferencer og messer  
  • Kultur- og sportevents  
  • Oplevelsesbranchen  
  • Kommuner, destinationsselskaber og organisationer  

Program 

  • Velkommen  
    v/ Maria de Freiesleben Christoffersen, konsulent, Dansk Standard  
  • Bæredygtighed og fremtidssikring med den internationale standard ISO 20121  
    v/ Ulrika Mårtensen, Bee Sustain, forperson for Dansk Standards udvalg for bæredygtighed i event-, møde-, oplevelses- og turismebranchen

    Værdien af ISO 20121 – hvad får du ud af det, og hvordan virker metoden i praksis?  

  • Svanemærkede events – krav, proces og fordele: Hvordan kan Svanemærket bruges til at skabe troværdige og konkrete forbedringer? 
    v/ Sanne Nielsen, markedsrådgiver, Miljømærkning Danmark  
  • ISO 20121 vs. Svanemærket – ligheder og forskelle: Kort opsummering og overblik 
  • Q&A 
  • Sådan kommer du videre  
    v/ Maria de Freiesleben Christoffersen, konsulent, Dansk Standard 

Kontakt

Maria
Maria de Freiesleben Christoffersen Konsulent, bæredygtighed
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: mch@ds.dk
T: 39 96 62 87

Tilmelding 

Dato: 23. marts 2026 kl. 13.00 - 14.00 
Hvor: Online, webinar 
Pris: 0 DKK.

Telefon
Jobtitel
Virksomhed*


Privatlivspolitik

Læs hvordan vi indsamler og behandler data i vores privatlivspolitik.