Nye piktogrammer viser vej

20. marts 2017

Nye piktogrammer viser vej

Hvor er nedgangen til metrostationen? Hvor er der en internetcafé? Hvor er nærmeste stikkontakt? Og hvor er der wifi? Det og meget mere bliver det nu nemmere at oplyse om i indkøbscentre, hospitaler, museer, kontorbygninger og andre steder, hvor der kan være brug for at sætte skilte op. Dansk Standard har nemlig netop udgivet en revideret standard for piktogrammer, der indeholder en lang række nye skilte.

De er overalt – skilte med enkle tegninger, der viser, at her er der et toilet, her er et puslerum, her må du ryge – og her må du ikke. Der findes et hav af piktogrammer, der hjælper os med at navigere og afkode, hvad vi må og ikke må. Og nu har Dansk Standard opdateret den populære piktogramstandard fra 1987 med en helt ny version, der indeholder over 100 nye piktogrammer. Blandt nyhederne er en lang række skilte for bl.a. tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse eller folk med små børn.

 - Der er sket meget siden 1987, både i forhold til teknologi og digitalisering, men også i forhold til tilgængelighed, hvor der er kommet mere fokus på, at mennesker er forskellige og har forskellige behov. Det kan skyldes funktionsnedsættelse, fx pga. alder eller sygdom, eller der kan være tale om børnefamilier med små børn. Det har vi adresseret med en lang række nye skilte, fortæller Pernille Nyegaard, standardiseringskonsulent i Dansk Standard.

Hvad er nyt?

Der er således kommet en lang række nye piktogrammer inden for tilgængelighed til. Det gælder bl.a. for personer med funktionsnedsættelse og for gravide og personer med mindre børn. Det er blandt andet skilte med anvisning af kørestolsrampe og kørestolselevator samt skilte der viser, hvor der er adgang prioriteret for fx gravide eller krykkebrugere, eller sæder forbeholdt ældre eller personer med små børn.  

Piktogram: Kørestolsrampe | Adgang prioriteret krykkebruger

piktogrammer

Blandt nyhederne er desuden skilte, der viser, at her er en snackautomat, her kan man få vegetarmad, her er wifi, her er et rullefortov, her må selfiestrænger ikke bruges og her er brug af mobiltelefoner forbudt.

- Der ligger en masse overvejelse om bl.a. grafik, systematik og psykologi i de skilte, som skal vejlede os, men som risikerer at vildlede os, hvis de opfattes forkert. Hvordan skelner man fx mellem en restaurant og en vegetarrestaurant? Et godt skilt skal sige det nødvendige, men ikke mere end det, være let at forstå og få modtager til at reagere rigtigt.

Pernille Nyegaard
Standardiseringskonsulent
Dansk Standard

Og vegetarmaden, hvordan vises den? Med en gaffel til venstre og en gulerod til højre – selvfølgelig.

 

Kontakt

Se også

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

29. september 2026

Ny global standard gør madspild til en forretningsmulighed

Verdens første internationale ledelsesstandard for reduktion af madspild, ISO 20001, er nu klar. Standarden, som Danmark har taget initiativ til og ledet udviklingen af, giver virksomheder i hele fødevareværdikæden et konkret værktøj til at spare...

ISO 20121 satte rammen for et bæredygtighedscertificeret EU-formandskab

22. september 2026

ISO 20121 satte rammen for et bæredygtighedscertificeret EU-formandskab

Udenrigsministeriet anvendte den internationale standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen til at planlægge og gennemføre EU-formandskabet i 2025. Erfaringerne viser, hvordan en struktureret tilgang kan omsætte bæredygtighedsambitioner ti...

Standarder skal forebygge ulykker og tydeliggøre korrekt brug af hospitals- og plejesenge

14. september 2026

Standarder skal forebygge ulykker og tydeliggøre korrekt brug af hospitals- og plejesenge

Hospitals- og plejesenge bruges i dag i mange forskellige behandlings- og plejemiljøer. To internationale standarder, en ny og en revideret, skal bidrage til, at sengene anvendes korrekt, og at kendte risici reduceres.

Alle skal have adgang til naturoplevelser

17. juni 2026

Alle skal have adgang til naturoplevelser

Universelt design og tilgængelighed er afgørende for, at flere kan få oplevelser i naturen. I Dansk Standards nye håndbog Udearealer for alle får planlæggere og rådgivere inspiration og konkrete anvisninger til, hvordan uderum kan indrettes, så fl...