
23. september 2025
ISO har netop publiceret en omfattende revision af standardserien ISO 22002, som Dansk Standard har stået i spidsen for. Serien beskriver forudsætningsprogrammer (PRP) og hører under fødevaresikkerhed.
Den nye basisstandard ISO 22002-100:2025 samler fælles krav til PRP for hele fødevarekæden èt sted. Udover denne findes nu også reviderede standarder med specifikke krav for fødevareproduktion, catering, emballage, transport, opbevaring og foder, så hele kæden dækkes af en fælles struktur og terminologi. Det gør det enklere for virksomheder at orientere sig i kravene og for auditorer at sammenligne praksis på tværs af led i fødevarekæden.
PRP, Prerequisite Program, er et forudsætningsprogram, der består af en samling grundlæggende procedurer og betingelser, der skal være på plads, før et egentligt fødevaresikkerhedssystem kan fungere. PRP’er omfatter blandt andet god hygiejnepraksis, rengøring, vedligehold, skadedyrsbekæmpelse, allergenstyring og sporbarhed
For første gang omfatter 22002-serien også en særskilt standard for detail- og grossistleddet. Her er de internationale krav samlet i ét dokument, som detail- og engrosvirksomheder kan bruge som reference. Også andre aktører, som emballageproducenter, transportører og cateringvirksomheder kan i de nye udgaver finde mere specifikke krav til deres områder, hvilket gør det nemmere at skabe sammenhæng i hele kæden.
”Den nye serie, der inkluderer en ny standard med fælleskrav på tværs, dækker alt fra hygiejne og modtagelse af varer til håndtering af køle- og frysekæder. Det betyder, at rigtig mange virksomheder vil kunne nøjes med standarden med fælleskrav og dermed få lettere ved at navigere i kravene og undgå bureaukratisering,” siger Carina Dalager, seniorkonsulent hos Dansk Standard, og fortsætter:
”De reviderede standarder med specifikke krav er for de virksomheder som ønsker dette, eller som har en forretning, der af forskellige årsager har brug for et certifikat – vi har forsøgt at skabe en løsning, der er fleksibel for virksomhederne.”
De nye standarder er udgivet af Dansk Standard, og du kan finde basisstandarden og alle de andre standarder i 22002-serien her.
Hvis du vil vide mere om standardiserings- og udvalgsarbejdet inden for fødevaresikkerhed, er du velkommen til at bruge nedenstående kontaktinfo.
I maj 2024 igangsætter Dansk Standard revisionen af den internationale standard for fødevaresikkerhed, ISO 22000. Det er første gang siden 2018, at standarden revideres, og arbejdet forventes at stå på i de kommende år. Revisionen giver dig og din...
Se eller gense dette webinar om madspild, og hvordan du kan få indflydelse på fremtidens marked inden for området. Hør bl.a., hvordan du kan få indflydelse på kommende internationale standarder for reduktion af madspild.
Med den nye udgivelse af de to standarder ISO 22003-1:2022 og ISO 22003-2:2022 er der tale om en lille revolution, idet de to standarder har potentiale til at harmonisere kravene til hundredtusindvis af upartiske og uafhængige audits af systemer o...
Hvordan kan man sikre, at maskinen til fødevarefremstilling er godt designet? Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter og stille af krav for at tage højde for, om det udstyr, man skal bruge til behandling af fødevarer, er sikkert og h...