Ny international standard mod madspild kan blive erhvervslivets license to operate

29. september 2025

Ny international standard mod madspild kan blive erhvervslivets license to operate

Danske virksomheder har nu en unik mulighed for at præge en ny global ledelsesstandard, der skal hjælpe erhvervslivet med at reducere madspild. Standarden, der er i høring, kan blive en fremtidig "license to operate" – og et stærkt værktøj til at dokumentere arbejdet med madspild. 

Madspild er en global udfordring med alvorlige konsekvenser for både klima og økonomi. Faktisk udleder madspild mere CO₂ end hele verdens flytransport. I Danmark alene blev der i 2023 smidt over 103.906 ton mad ud i detailhandel og fødevaredistribution, hvilket er en stigning på mere end 6.000 ton siden 2019, ifølge Miljøstyrelsen. 

Det er ikke kun et etisk og klimamæssigt problem, men også en økonomisk udfordring, hvor ressourcer går tabt og værdi forsvinder. 

Et konkret værktøj til erhvervslivet 

Den nye internationale standard giver virksomheder et systematisk og dokumenterbart værktøj til at reducere madspild. Samtidig styrker den virksomheders bæredygtighedsprofil og konkurrenceevne. 

Siden 2021 har Danmark stået i spidsen for udviklingen af verdens første internationale standard mod madspild. Standarden er nu næsten færdig og er i gang med at blive testet globalt. 

Standarden er bygget op omkring ISO 22000 og FSC, og den har samme struktur som øvrige ISO-ledelsessystemer, hvilket gør den nem at integrere i eksisterende kvalitets- og miljøstyringssystemer. Den kommende standard hjælper organisationer med at styre processer og aktiviteter effektivt for at nå deres mål i forhold til madspild. 

EU-krav skærper behovet 

Udgivelsen af standarden falder sammen med nye krav i EU’s affaldsdirektiv, som stiller skærpede krav til dokumentation og reduktion af madspild. Virksomheder skal bl.a.: 

  • Reducere madspild med 10 % i fødevareforarbejdning og -produktion sammenlignet med gennemsnittet i perioden 2021–2023. 
  • Reducere madspild med 30 % per capita i detailhandel, restauranter, fødevaretjenester og husholdninger sammenlignet med samme periode. 

Standarden kan derfor blive en central brik i ESG-arbejdet og en fremtidig "license to trade" for virksomheder, der vil arbejde kontinuerligt med at reducere deres madspild. 

Høring er åben 

Standarden er netop nu i høring, hvilket betyder, at alle med interesse kan læse med og kommentere på indholdet. Det er en unik mulighed for at være med til at præge den endelige version. 

- Standarden er en strategisk mulighed for danske virksomheder til at reducere madspild i praksis og dokumentere deres indsats. Derfor er vi også stolte af at have stået i spidsen for at udvikle en standard, der kan gøre en reel forskel, siger Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard. 

Høringen løber frem til slutningen af november, og den endelige udgave forventes at være klar i starten af 2026. Derudover er man allerede nu i gang med at udvikle supplerende standarder for målesystemer og en audit.  

Når høringsperioden er afsluttet, mødes det danske udvalg for madspild at gennemgå og drøfte alle indkomne kommentarer. Udvalget sikrer, at de kommentarer, der sendes videre til den internationale ISO-arbejdsgruppe, afspejler danske behov og perspektiver, er velargumenterede og ligger inden for standardens anvendelsesområde. 

Læs mere og deltag i høringen:
https://forslagskommentering.ds.dk/Home/Details/25700  

Vil du vide mere? 

CAD
Carina Dalager Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | El, Sundhed & Forbruger
E: cad@ds.dk
T: 39 96 61 42

Se også

Madspild

21. september 2023

Madspild – få indflydelse på fremtidens marked

Se eller gense dette webinar om madspild, og hvordan du kan få indflydelse på fremtidens marked inden for området. Hør bl.a., hvordan du kan få indflydelse på kommende internationale standarder for reduktion af madspild.

Det skal være slut med at smide 1/3 af al mad ud på verdensplan

09. juni 2023

Det skal være slut med at smide 1/3 af al mad ud på verdensplan

Madspild er en direkte kilde til op mod 10 % af verdens CO2-udledning, da madspild ikke bliver håndteret ens på tværs af landegrænser. Men det vil Dansk Standard gøre op med, da de sidder for bordenden i et internationalt samarbejde. Madspild bliv...

Dansk Standard i front mod madspild

08. maj 2023

Dansk Standard i front mod madspild

Dansk Standard står i spidsen for et internationalt arbejde med udvikling af en helt ny ISO-ledelsesstandard, der skal sikre, at indsatsen for at reducere madspild bliver håndteret ens i hele verden – og tilmed sikret sig dansk lederskab.

Danmark går forrest mod globalt madspild

22. november 2021

Danmark går forrest mod globalt madspild

Madspild er et kæmpe problem, som fælles internationale standarder skal være med til at gøre noget ved. Danmark står i spidsen for arbejdet med de kommende ISO-standarder, hvilket giver danske virksomheder en unik mulighed for indflydelse.