18. maj 2018
Hvilket standardiseringsarbejde deltager du i?
Jeg har netop været med i standardiseringsarbejdet af INSTA 800, hvor jeg har været med i hele arbejdet med revideringen – jeg har ikke tidligere været med til at udvikle INSTA 800. Men jeg har været med i udviklingen af nogle af standarderne for infektionshygiejne, DS 2451.
Hvorfor deltager du i standardisering?
Qua mit job interesserer jeg mig for det. Og nu, hvor jeg i forlængelse af min hygiejnebaggrund arbejder med kvalitetskontrol på rengøringsområdet, synes jeg, at det er vigtigt at være med i revideringsarbejdet af INSTA 800, fordi vi arbejder med standarden til dagligt.
Hvorfor er det vigtigt at lave standarder på området?
Fordi vi er nødt til at have en fællesnævner eller en overligger at gå ud fra. Og det giver INSTA 800. Både de infektionshygiejniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, som nu er overtaget af Seruminstituttet med NIR (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring), samt hygiejnestandarder har det sigte at nedsætte risikoen for infektioner erhvervet i sundhedssektoren. Faktisk bygger Sundhedsstyrelsens retningslinjer på DS 2451. Retningslinjerne fortæller overordnet, hvordan der skal gøres rent, hvilke metoder man skal benytte osv. INSTA 800 er en nordisk kvalitetsstandard, som er vigtig for at kunne måle og sætte rengøringen i system, dvs. alt fra, hvad en rengøringsaftale bør indeholde, hvordan der sættes kvalitetsprofil på et lokale, til hvordan en stikprøvekontrol udtages og gennemføres. NIR henviser derfor bl.a. til INSTA 800 med henblik på at systematisere, monitorere og føre statistik over sin rengøringsydelse.
Hvad er den største udfordring i udviklingen af standarder?
Jamen, den største udfordring er at nå til enighed og finde ud af, om man har fået det hele med. Det er et kæmpe arbejde første gang en standard bliver til. Ved revideringer skal man passe på med ikke at revidere det, som fungerer godt, og smide barnet ud med badevandet. Med den revision, vi har lavet nu på INSTA 800, har det mest handlet om at præcisere uklarheder. Det er derfor ikke de store ændringer, der er foretaget, men forbedringer.
Denne gang har vi desuden lavet en komprimeret udgave – en slags pixie-bog til medarbejdere og ledere, som hænger sammen med standarden. Med den bliver man hurtigere ført ind i, hvordan standarden skal forstås og benyttes i hverdagen.
Hvorfor skal sundhedspersonale engagere sig i standarder?
Fordi så beror den praksis, man udfører på baggrund af standarderne, på faglig viden. Man kan ikke overføre det, som vi har lært hjemmefra om hygiejne og rengøring, til standarder. Infektionshygiejne handler som sagt om at minimere sundhedssektorerhvervede infektioner, mens almen viden om hygiejne mere baserer sig på æstetik. Derfor er det vigtigt, at praksis i sundhedsvæsenet er baseret på faglighed og ikke almene vurderinger.
Hvad har du fået ud af at deltage i standardiseringsarbejdet?
Ud over at bidrage til standarderne har jeg altid fået et godt netværk ud af det. Fra standardiseringsarbejdet kender jeg nu mange andre på tværs af landet, der på en eller anden måde arbejder indenfor området. Også udbydere af rengøring, hvilket er relevant for min nuværende stilling. Det er blevet til et godt netværk, som man kan spørge til råds, eller hvor man kan blive bekræftet i at være på rette spor. Et fagligt forum, man kan trække på.
