Jo renere, jo bedre

18 maj 2018

Vi ved, at det er vigtigt med god hygiejne og rengøring på hospitaler og plejesteder for at minimere risikoen for sygdomme og infektioner. Hvorfor er det så så vigtigt med standarder for området?

Det er det først og fremmest, fordi rengøring ikke bare er noget, man gør. Det er et håndværk, som skal gøres på den rigtige måde, og det kan man definere i standarder. Derfor er standarder nødvendige, fordi de sætter rammer og stiller krav til niveauet, for hvornår et rum er rent, og hvordan det kan måles, om det er rent. Ellers kan man ikke vide, om rummet er hygiejnisk nok til det formål, som rummet bliver benyttet til. Sådan lyder det fra Hans Jørn Kolmos, Professor, overlæge, dr.med.

Hvem har glæde af rengøringsstandarder?
Man kan sige, at alle har glæde af rengøringsstandarder. Tænk hvis rengøring og hygiejne ikke var i orden? Sådan har det faktisk været engang. Man troede, man kunne trække folk ind fra gaden, og så blev der gjort rent. Men det er et håndværk at gøre rent, siger Hans Jørn Kolmos.

På politisk og ledelsesmæssigt niveau er standarder derfor et nyttigt værktøj, som hjælper både politikere og lederne på hospitalerne med at definere krav til de forskellige rum og lokalers rengøring samt til at kunne kontrollere og dokumentere, at der er gjort rent. Også personalet, som dagligt færdes i plejemiljøet, har glæde af standarderne. Men i sidste ende er det i høj grad patienterne, som har gavn af det niveau, som standarderne sætter for rengøringen, fordi man derigennem reducerer antallet af mikroorganismer og bakterier og dermed faren for smitte igennem miljøet.

Med standarder er det også nemmere for rengøringspersonalet at gøre korrekt rent, da det for dem er et værktøj til at gøre det så godt, som de skal, samt at synliggøre effekten af deres grundige indsats.

Hvordan definerer man, hvad der er de rigtige krav?

Standarder bygger på fagpersoners ekspertise. Når standarder skal udvikles, bliver der oprettet et udvalg af professionelle folk, som i dette tilfælde alle arbejder med rengøring eller hygiejne og pleje af patienter. Dermed afspejler standarderne den viden, man har - fra alle vinkler - på det tidspunkt, så man med standarderne kan opnå de bedst mulige resultater.

Eftersom der ud fra standarderne også bliver målt på resultatet af rengøringen, bliver der hele tiden opsamlet viden og evalueret på den rengøring, som standarderne foreskriver. Således kan man jævnligt revidere og forbedre standarderne og rengøringens kvalitet og effektivitet.

Færre patienter bliver syge, efter der er kommet standarder

Ifølge Hans Jørn Kolmos er der undersøgelser, som viser, at standarder bidrager til, at færre patienter bliver syge på hospitaler og plejesteder. I Skotland har man vist, at jo bedre man gør rent og måler på det, jo færre sygdomme opstår der igennem miljøet. Men for at sætte det i system, er man også nødt til at spørge, hvad er så ”rent”? Det er det, standarder er med til at definere.

- Og vi kan blive endnu bedre. I dag er kontrollen af rengøringen en visuel inspektion. For at måle og få valide data på rengøringens effekt, bør man også foretage en hygiejnisk inspektion, hvor man f.eks. kan tage aftryk for, hvor mange bakterier, der er på fladerne, siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

- Hvad det angår, befinder vi os i et vadested. Men Stephanie J. Dancer, professor i mikrobiologi på Edinburgh Napier University i Skotland, er gået skridtet videre for at definere bakterielle krav, som er inspireret fra fødevareindustrien. Hvis du rengør efter dem, så kolonitallet er under et vist niveau, så får du faktisk færre infektioner. Dvs., hendes resultater peger på, at jo renere, jo bedre. Men rengøring i miljøer er kun én vej til smitte. Det sker også på andre måder, fx ved mangelfuld håndhygiejne. Vi kan derfor ikke afskaffe hospitalsinfektioner ved bedre rengøring, men vi kan komme et godt skridt på vejen.

Standarder er et forbedringsværktøj

For at blive endnu bedre til at forebygge hospitalsinfektioner ved rengøring og blive klogere på dens effekt bør man ifølge Hans Jørn Kolmos også overvåge hospitalsinfektioner og måle på, hvornår der er tale om hospitalsinfektioner samt opsamle data omkring dem.

- Det er vi begyndt på nu, fordi det er blevet muligt at udnytte elektroniske data fra andre systemer via HAIBA-systemet, som er udviklet af Seruminstituttet. Her opsamler vi mikrobiologiske data, som vi genererer i laboratorier og indberetter. Her kan du måle på og føre statistik over diarre, blodforgiftning, urinvejsinfektioner osv., som er nogle af de typiske infektioner, man bliver smittet med via plejemiljøet, fortæller Hans Jørn Kolmos.

Med standarder for rengøring samt måling af dens kvalitet og effektivitet er vi, som Hans Jørn Kolmos forklarer det, på vej til, at rengøring er en hygiejnisk intervention. Jo mere vi måler med standarder og bliver teknisk bedre rengøringsmæssigt, jo tættere er vi på mål. Man tager nye teknikker i brug og måler på dem – på den måde forbedrer vi – og uden data kommer vi ingen vegne. Derfor er standarder også et vigtigt redskab til datadreven forbedring, og det gælder hele vejen rundt - ikke kun for standarder for rengøring på hospitaler.

INSTA 800-serien

Du kan købe eller læse mere om INSTA 800 i vores webshop.

Køb standarderne her Køb standarderne her