23. oktober 2020

Miljømærker og standarder fremmer bæredygtigt byggeri

Standarder og Svanemærket gør det nemmere at dokumentere de faktiske miljømæssige gevinster i byggeriet og letter omstillingen til et mere bæredygtigt og cirkulært byggeri, der kan betale sig både på den korte og den lange bane. I Gladsaxe Kommune er man lige nu i gang med at bygge verdens første cirkulære børnehus.

Byggeriet står for en stor del af den danske klimabelastning og for ca. en tredjedel af den samlede danske affaldsmængde. Derfor er der behov for, at alle aktører tænker på tværs af normale siloer og i fællesskab overvejer, hvordan man kan opnå en gennemført omstilling til bæredygtigt byggeri. Et bærende element i dette er cirkulær økonomi, hvor materialer bliver genbrugt og genanvendt fremfor blot at blive til affald. Og netop cirkulær økonomi er i fokus i Gladsaxe Kommune, hvor man lige nu er ved at bygge verdens første cirkulære børnehus.

Verdens første cirkulære og svanemærkede børnehus.

Som den første danske kommune har Gladsaxe besluttet, at alle nyopførte børneinstitutioner skal bære Svanemærket, som betyder, at der i både byggeproces, materialevalg og færdigt byggeri er fokus på bæredygtighed, miljø og godt indeklima. Desuden er energiforbruget i et svanemærket børnehus lavere end i en almindelig daginstitution. Men ambitionerne rækker endnu længere, og kommunen er nu gået i gang med verdens første cirkulære børnehus. Netop nu er den gamle Gladsaxe Skole ved at blive revet ned, og en stor del af byggematerialerne herfra skal genbruges i byggeriet af børnehuset Svanen, der kommer til at ligge samme sted.

”Vi har gode erfaringer fra de to svanemærkede børneinstitutioner, der allerede er åbnet, og med verdensmålene skrevet ind i kommunens strategi – den såkaldte Gladsaxestrategi – har vi tradition for at tænke klimaet ind i nye projekter. Men det cirkulære byggeri kræver da helt nye måder at tænke på,” siger Jan Rasmussen, der er arkitekt og teamleder i Gladsaxe Kommune.

Mere tid og større omtanke er noget af det, der er nødvendigt i den cirkulære nedrivning. Byggematerialerne bliver nemlig sorteret, for efter planen skal bl.a. mursten, teglsten, tagspær, stålplader fra facaden, cykelstativer, ribber og gulve fra gymnastiksalen genbruges i det nye børnehus.

”Det giver til gengæld det nye børnehus nogle uvurderlige gevinster, fordi det får sin helt egen fortælling lige fra starten. Forældre, som selv har gået på Gladsaxe Skole, vil eksempelvis kunne genkende uret fra skolegården i orangeriet, og kuplen fra skolens observatorium bliver et legehus på legepladsen,” siger Jan Rasmussen.

Men det kræver selvfølgelig, at der er lagt en plan før nedrivningen og tænkt over, hvilke materialer der kan indgå i bæredygtigt byggeri, og hvilke der ikke kan. Dette er for at sikre, at der kun bliver sendt ”sunde” materialer med videre i det nye byggeri.

Ny standard kan sætte skub i cirkulært byggeri

Netop muligheden for at adskille et byggeri og genbruge eller genanvende byggedelene er centralt i den cirkulære omstilling. Den nye standard DS/ISO 20887:2020, Bæredygtighed ved byggeri og anlægsarbejder – Design med henblik på afmontering og tilpasning kan være med til at sikre, at man i højere grad designer byggeri, så det kan skilles ad igen.

”Alle aktører i byggebranchen har gavn af standarder og miljømærker – lige fra bygherrer, entreprenører og arkitekter til pensionskasser og andre investorer,” siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard, som Miljømærkning Danmark er en del af.

En stor del af den danske klimabelastning skyldes byggeri, og ca. en tredjedel af den danske affaldsmængde stammer fra byggebranchen. Derfor bør den cirkulære omstilling af byggeriet ske igennem ensartede krav.

”Byggebranchen er enormt afhængige af hinanden, og derfor er det nødvendigt, at alle er med på den grønne vogn. Her spiller standarder en vigtig rolle, fordi de giver en fælles ramme for, hvordan man kan skabe et marked for eksempelvis genbrugsmaterialer. At være med til at fremme cirkulær økonomi, er også noget, der faktisk kan betale sig. Det, vi hører fra bygherrer og entreprenører, der arbejder med Svanemærket, er bl.a. at det medfører bedre kvalitet, færre fejl samt ressourcebesparelser og driftsbesparelser af bygningen i sidste ende,” forklarer Anne Hasløv.

Dokumentation baner vejen for bæredygtigt byggeri

Erfaringerne fra Gladsaxe Kommune viser, at der også er uventede gevinster at hente, når det bæredygtige byggeri står færdigt. I de svanemærkede institutioner, der er åbnet, er sygefraværet blandt personalet faldet, og den generelle trivsel i bygningerne er vokset.

”Det har egentlig ikke givet en masse ekstra krav at bygge svanemærket. Mange af de tanker og valg, der bliver gjort i forhold til fx indeklima og materialer, er de samme som tidligere. Men miljømærkningen sikrer, at arbejdet bliver systematiseret og efterfølgende kan dokumenteres. Desuden giver det god mening at bruge Svanemærket, fordi forældrene kender det fra deres egen hverdag,” forklarer Jan Rasmussen.

Faktisk kender hele 93 procent af danskerne Svanemærket, og 66 procent ser efter Svanemærket, når de vælger varer.

Der findes altså rigtig mange redskaber til at bygge bæredygtigt, som byggebranchen kan tage fat i.

”Det er redskaber, som gør det nemmere at dokumentere de faktiske miljømæssige gevinster i byggeriet. Standarder og Svanemærket kan bruges, både når man køber og sælger byggevarer, opfører nybyggeri eller renoverer eksisterende bygninger. På den måde er man med til at sikre en hurtig og effektiv omstilling til et bæredygtigt og cirkulært byggeri,” siger Anne Hasløv, der forventer, at projekterne i Gladsaxe og andre bæredygtige byggerier vil sætte gang i udviklingen.

”Det er en motivationsfaktor for byggebranchen, når fx Gladsaxe Kommune melder ud, at alle nyopførte børnehuse i kommunen skal være svanemærkede, eller når Københavns Kommune i deres strategi for bæredygtigt byggeri melder ud, at alle kommunens nybyggerier til mere end 20 mio. kr. fremover enten skal certificeres med Svanemærket eller DGNB Guld – og at almene boliger samt kommunale og almene renoveringer til mere end 20 mio. kr. skal certificeres med Svanemærket, DGNB Sølv eller tilsvarende.”

Byggeriet af det cirkulære børnehus Svanen i Gladsaxe forventes at gå i gang i foråret 2021 og stå klar til indflytning i april 2022.

 

Kontakt

Anne Holm Sjøberg
Anne Holm Sjøberg Afdelingschef | Head of Department
Sekretariater, udvalg og netværk II
E: ahs@ds.dk
T: 39966145

Se også

09. juni 2020

Dansk guide til Smart Cities skal sikre omstilling til et bæredygtigt samfund

Smart Cities handler ikke kun om bedre udnyttelse af data, men i højere grad om at udvikle Smart Cities, hvor de digitale løsninger understøtter den bæredygtige udvikling. En dansk guide til bl.a. kommuner og virksomheder skal vejlede i, hvordan l...

18. juni 2020

Ny analyse: Byggeriet har brug for standarder til den grønne omstilling

Bygge- og anlægsbranchen står overfor for store forandringer, når hele branchen skal omstilles til cirkulær økonomi og en kraftig reduceret miljøbelastning. Store dele af branchen peger på, at der er gevinster for den grønne omstilling ved anvende...

23. september 2020

Få din virksomhed godt i gang med FN’s verdensmål

Danske virksomheder, der arbejder med FN’s verdensmål, kan få del i et milliardstort forretningspotentiale. Men mange virksomhederne savner konkrete værktøjer, og standarder kan være en vigtig del af løsningen.