Standarder kan være med til at styrke cirkulær plast-økonomi

05. maj 2022

Standarder kan være med til at styrke cirkulær plast-økonomi

Standarder er en forudsætning for effektive og skalerbare løsninger indenfor den cirkulære plast-økonomi. Derfor opfordres industriens eksperter til at være med til at sætte fremtidens standarder på området.

Når det begynder at gå op for én, at der er plast overalt i vores hverdag, så forstår man, hvilken kolossal opgave det er at få dette fantastisk alsidige materiale integreret i den cirkulære økonomi. Men der er ingen vej udenom.

Cirkulær økonomi handler om at forbruge mindre, genbruge mere og genanvende så meget som muligt af resten. På mange måder er plast et materiale med både forbandelser og velsignelser, set med cirkulære briller:

På minus-siden tæller, at det er et olieprodukt. Desuden findes det i enormt mange forskellige typer og kvaliteter. Dermed bliver det svært at håndtere. Og ikke mindst kombineres det ofte med andre materialer, f.eks. metal, der gør det om muligt endnu sværere at genanvende.

På plus-siden tæller, at god plast er et robust materiale, der kan anvendes igen og igen, inden det til sidst brændes af.

Svært at genanvende plast

Ifølge Henrik Beha Pedersen fra Plastic Change har vi et Wild West inden for plast.

- Der er frit slag med hensyn til, hvordan man kan designe sine produkter. Man kan anvende alle mulige typer plast, stabilisatorer, solfiltre, blødgørere osv. Det er et kæmpe Wild West, som vi nu skal prøve at få lidt mere hånd i hanke med, siger han og fortsætter:

- Vi står i et kaos, og nu begynder vi at ordne et frit marked. Men der er mange forskellige interesser derude. I et frit marked vil mange helst fortsætte, som de altid har gjort. Det går bare ikke. Se på de mange forskellige plastpolymerer, der bruges. Alene det, at der er så mange forskellige typer plast i supermarkedet, er et kæmpe problem. Det gør genanvendelse så godt som umulig.

Ifølge Henrik Beha kan vi standardisere os ud af det problem, men det er ekstremt komplekst, fordi plast ikke er et mono-materiale.

- Derfor er det interessant, at plastindustrien i Danmark selv er ude at sige, at vi bliver nødt til at nedbringe antallet af polymerer, vi bruger i produktionen.

- Hvor skal vi hen med plast i fremtiden? Jeg ser to holdninger i debatten, som er afgørende for den måde, vi skal standardisere på. Det handler om, i hvilke systemer vi skal standardisere i fremtiden. Industrien ønsker, at vi laver produkter, der er designet så de kan sorteres og genanvendes. Men de bruges kun én gang før de genanvendes.

- Den anden holdning er at begynde at stille krav om, at produkter kan genbruges, før de genanvendes. Det handler om emballager, der kan rengøres, repareres og sendes tilbage i retursystemer. Det er her, jeg mener, at vi skal satse, for det er her, de store energi- og miljøbesparelser ligger. Det er det koncept, jeg mener, vi skal have standardiseret, siger Henrik Beha.

Standarder er en del af løsningen på plastudfordringerne

Maibritt Agger, afdelingschef i Dansk Standard, er enig i, at det er en kompleks opgave at sikre cirkularitet på plastområdet, og at der er brug for standarder for at løse den.

- Når vi kigger på cirkularitet på plastområdet, så er cirklerne lige nu meget små.

- Det er typisk en plastproducent, der går i samarbejde med en detailvirksomhed om f.eks. genanvendelse af en specifik type kasse til mælk. Her ved man præcis, hvad materialet består af, hvilke egenskaber det har, og hvordan man skal håndtere det for at lave det om til plast-pellets, som enten kan bruges til at producere nye kasser eller andre produkter.

- Her er der tale om et lille loop, men vi skal have plast-cirkulariteten op i meget større skala. For at det kan ske, skal samme slags præcise materiale-kendskab fra det lille loop være defineret for forskellige typer plastressourcer - i stor skala og tilgængeligt for alle typer producenter.

- Producenterne skal kunne finde præcis det materiale, de har brug for i tilstrækkelige mængder og samtidigt kunne sende præcist definerede ressourcer videre til andre producenter fra hele deres egen produktcirkel - både pre- og post-consumer. Det kræver et fælles sprog, dvs. standarder, der præcist beskriver et materiale og gør det muligt for forskellige producenter at vurdere, om det kan anvendes i deres produktion.

Maibritt Agger lægger ikke skjul på, at opgaven er enorm. Men den kan løses. Det, som standarder kan bidrage med, er at skabe en fælles forståelse for produkter, processer og metoder, der kan gøre den cirkulære plast-økonomis cirkler større og stærkere.

Arbejdet er allerede begyndt. Lige nu afsluttes et europæisk standardiseringsarbejde, der fokuserer på definitionen af begreber inden for cirkularitet af plast. Her handler det om at have troværdigheden i behold, når man markedsfører sit plastprodukt som miljøvenligt. Hvornår må man kalde et produkt bionedbrydeligt? Hvornår er der tale om genanvendt plast? Hvornår er det bæredygtigt?

Samtidig igangsætter EU en ny fase i standardiseringsarbejdet, der går i dybden med det tekniske. Man foreslår f.eks. at etablere standarder for beskrivelse af genanvendelig plast, bl.a. ABS, og kvalitetsstandarder for sorteret plastaffald, bl.a. HPDE, LPDE og PET.

Industriens eksperter bør deltage

- Vi har brug for industriens eksperter til at sikre et dansk aftryk på standardiseringsarbejdet, forklarer Maibritt Agger.

- Det, vi herhjemme især har fokus på, er emballageområdet. Der er en kæmpe interesse her, både hos producenter og forbrugere. Det handler bl.a. om at tænke mulighederne for cirkularitet ind helt fra designfasen og om at arbejde meget mere med standarder for design-for-recycling og design-for-disassembly. Her kan vi gøre rigtig meget, f.eks. anvende færre typer materialer, især sammensatte materialer, der er svære at skille ad igen.

- Det ville være et kæmpe skridt fremad, hvis vi kunne blive enige om at bruge bestemte typer plast til bestemte typer produkter og dermed gøre dem lettere at genanvende.

- Det er rigtigt, at det er en kæmpe opgave at fremme cirkularitet på plastområdet. Men hvis vi lykkes med at snævre antallet af forskellige typer af plast og kompositter ned, samt sikre at produkter let kan skilles ad og sorteres, så får vi lettere omsættelige puljer af ressourcer. Når det er sket er vi kommet et stykke ad vejen. Og hvis vi dertil kan blive enige om at definere kvalitetskrav til flere forskellige typer af plast, så er vi endnu længere, slutter Maibritt Agger.

Alle med interesse og viden på området har mulighed for at deltage i Dansk Standards udvalg for miljø og bæredygtighed for plast og emballage

 

Kontakt

Maibritt Agger
Maibritt Agger Afdelingschef | Head of Department
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: mag@ds.dk
T: 39 96 61 26
Berit Holbech Asmussen
Berit Holbech Asmussen Chefkonsulent | Chief Consultant
Sekretariater, udvalg og netværk I
E: bha@ds.dk
T: 39 96 62 36

Se også

Ny undersøgelse: Standarder for cirkulær økonomi skal gøre plastik bæredygtigt

11. oktober 2019

Ny undersøgelse: Standarder for cirkulær økonomi skal gøre plastik bæredygtigt

Vi bruger det som emballage omkring vores fødevarer, vi putter vores indkøb ned i det på vejen hjem, og vi opbevarer vores madrester i det. Plastik er et materiale med mange funktioner. Desværre er der også en bagside – plastik udgør i dag et kæmp...

Nye standarder skal gøre det nemmere at genanvende plast

27. august 2019

Nye standarder skal gøre det nemmere at genanvende plast

Plastik og mikroplast i naturen er et kæmpe miljøproblem, der bliver ved med at vokse. Nu skal der sættes fælles europæiske miljøstandarder for plast og emballage, der skal hjælpe i kampen mod plastikforurening.

Sådan bliver emballage mere bæredygtig

05. juli 2019

Sådan bliver emballage mere bæredygtig

Hver dag smider vi kæmpe mængder af emballage fra eksempelvis fødevarer ud. Så hvordan hænger emballage og bæredygtighed egentlig sammen, og kan det overhovedet forenes?