Nøglen til et nyt erhvervseventyr er standarder. Og her har danske virksomheder gode kort på hånden.

12. juni 2023

Nøglen til et nyt erhvervseventyr er standarder. Og her har danske virksomheder gode kort på hånden

Markedspotentialet for de grønne brændstoffer er enorme, da det er samtlige industrier og sektorer, der i fremtiden kommer til at anvende dem. Men for at danske virksomheder kan påvirke de kommende internationale standarder og dermed markedskravene, kræver det, at de investerer tid og viden i det. Heldigvis kan Danmark trække fra tidligere erfaringer med vindenergi.

Grønne PtX-brændstoffer bliver, ligesom energi fra vind, bedst udnyttet over korte afstande. Derfor er der en logistisk udfordring med at levere PtX-brændstoffer over længere afstande. Her handler det især om sikkerhed, men for PtX-brændstoffer i flydende form eller som gas, er der også en ekstra dimension af udfordringer, da der ryger en del af den klimamæssige effekt ved en lang transport. Så for at klimaregnskaberne kan blive positive for både CO2-reduktionen og på selve produktionen, er det væsentligt først at få udviklet og udrullet et ordentligt rørsystem. Først og fremmest skal der lægges rør til Tyskland, lyder det fra Dansk Industri, hvorfra vicedirektør Troels Ranis siger:

”Den indenlandske efterspørgsel skal nok stige på brændstoffer til tung transport og skibsfart, men Tyskland har aktuelt den største efterspørgsel især på grund af omfattende tung industri, der skaber et stort behov for grøn brint og alternative brændstoffer for at kunne leve op til klimamål. Den vesttyske delstat North Rhine Westphalia forventer alene at kunne aftage 30 procent af det samlede tyske brintforbrug. 90 procent af dette skal importeres. Hvis vi vil være med i legen og virkelig vækste, er det nu, vi skal handle og have gang i produktionen og leverancen til disse markeder”.

Danmark har teknologi og viden til at producere grønne brændstoffer, og det første brintanlæg med stor volumen er under opbygning i Herning. Samtidig kan vindenergi sikre billig strøm til produktionen af grønne brændstoffer, og rørsystemer kan sikre billig transport. Troels Ranis mener derfor, at Danmark står godt i opløbet til at udleve det næste erhvervseventyr, men han peger også på udfordringer:

”PtX har et enormt erhvervspotentiale, der lige nu er i gang med at bliver bygget op, og Danmark har gode kort på hånden i forhold til ejerskabsstruktur og investeringslyst i produktionsapparatet. Vi oplever stigende interesse fra tyskerne, og det er ekstra interessant, da Danmark har et historisk energisamarbejde med flere delstater samt den geografiske nærhed til andre store aftagere i Holland og Belgien. Der mangler dog endnu nogle klare rammer og beskrivelse af standarder, før producenter, markedsaktører og investorer for alvor kan sætte i gang.”

Danmark har gode muligheder for at sætte standarderne

Dansk Standard er enig i synspunktet og har øje for kompleksiteten. Der er blandt andet behov for standarder for, hvordan vi måler og dokumenterer klimaaftrykket fra produktionen af de grønne brændstoffer. Men der er også behov for standarder for renheden af den CO2, som man skal bruge til at forædle brinten med, ligesom der skal være standarder til de rør, som skal transportere de grønne brændstoffer gennem Danmark og på tværs af Europa. Direktør i Dansk Standard, Jens Heiede siger:

”Det er hele sektorkoblingen på tværs af værdikæden, der er behov for især globalt, hvor aktører mere handler end taler sammen. Standarder sætter de tekniske rammer, så parterne ikke behøver at forhandle om alle dele og indgå individuelle aftaler hver gang. Som altid med standarder er det dem, der formulerer dem, som har det største forspring i forhold til at indtage et nyt marked”.

Jens Heiede er fortrøstningsfuld, for Danmark er langt fremme, men potentialet på PtX er også så stort, at der er en vis tilbageholdenhed i forhold til at dele viden. Fra Dansk Standard lyder der derfor en stor opfordring til at blande sig i både europæiske og globale fora, så standarder ikke bliver formuleret i andre lande eller regioner af verden, som måske ikke har de samme krav til kvalitet og sikkerhed i værdikæden. De grønne brændstoffer er fremtiden for fly, tung transport og industri, og produktionen er nyt land for de fleste. Men det er ingen forhindring, mener Jens Heiede fra Dansk Standard:

”Ja, markedet for PtX er nyt, men des flere erfaringer, der bliver opbygget, des lettere bliver det også at byde ind med forslag til standarder. De danske virksomheder har gjort det før på vindenergi. Hvis de kan gøre det igen, står Danmark ufatteligt stærkt. Men standarderne kan vi ikke beslutte politisk. Det er virksomhederne, der har den nødvendige viden til at formulere fremtidens standarder og dermed forme markedet og sætte fremtidens markedskrav. Derfor er det dem, der sidder med nøglen til grønt brændstof som erhvervseventyr.”

Programmet på Dansk Standards Klimaeftermiddag i teltnr. F37

15.00 – 15.15 Velkommen til årets Klimaeftermiddag
15.15 – 15.25 Klimaquiz
15.25 – 15.55 Findes modeindustrien i fremtiden?
15.55 – 16.25 Hvordan minimerer vi madspild i produktion og detail?
16.25 – 16.50 Den varme stol
16.50 – 17.20 Hvordan sætter Danmark standarden for PtX globalt?
17.20 – 17.30 Klimaquiz
17.30 – 18.00 Dilemmaer i cirkulært byggeri – hvem har løsningen

Se også

Grønne brændstoffer i skibsfart kræver mere standardisering

05. december 2023

Grønne brændstoffer i skibsfart kræver mere standardisering

Brændstoffer som metanol og ammoniak er fremtiden i den maritime verden. Men nye brændstoffer kræver også nye sikkerhedsforanstaltninger – og her mangler der standarder.

Vindmøller skaber muligheder i PTX-værdikæden – men det kræver standarder

29. september 2023

Vindmøller skaber muligheder i PTX-værdikæden – men det kræver standarder

Næste skridt i den grønne omstilling er PtX og grønne brændstoffer. Også her kan standarder bane vejen for konkurrencedygtige løsninger og eksportsucces. Alle med viden på området kan være med til at sætte fremtidens markedskrav.

CCS og Power-to-X – sådan får du indflydelse på markedet

27. marts 2023

CCS og Power-to-X – sådan får du indflydelse på markedet

Se eller gense dette webinar, hvor du kan høre om CCS og Power-to-X og mulighederne for indflydelse på de kommende markedsvilkår.

Hvad er Power-to-X?

13. februar 2023

Hvad er Power-to-X?

Power-to-X bliver en afgørende brik, hvis vi skal reducere CO2-udslippet med 70 % i 2050. PtX kan nemlig anvendes flere steder i transportsektoren og industrien, hvor elektrificering ikke er en oplagt mulighed. Hvad er PtX, og hvorfor er det relev...