Dansk Standard er kommet med i én af ISO’s vigtigste bestyrelser
Maria Skou

08. september 2023

Dansk Standard er kommet med i én af ISO’s vigtigste bestyrelser

I de næste tre år er Dansk Standard med ved bordet, når ISO, den internationale standardiseringsorganisation, skal beslutte, hvilke internationale standarder der skal udvikles.

Med et overbevisende flertal er Dansk Standards direktør for international politik, public affairs og fondssekretariat, Maria Skou, netop stemt ind i bestyrelsen, Technical Management Board (TMB), i ISO.

TMB har det overordnede ansvar for udviklingen af alle standarder inden for ISO, idet TMB styrer den tekniske komitéstruktur i ISO. Dette indebærer bl.a. beslutninger om oprettelse, koordinering og nedlukning af ISO's tekniske grupper samt vedligeholdelse af reglerne for, hvordan de tekniske grupper arbejder.

- Det er en stor ære at være blevet valgt ind i TMB. Og det kan fx give Dansk Standard den fordel at få tidlig viden om, hvad der er på vej af tekniske emner, altså standarder. Desuden får vi mulighed for at være med til at sætte vores præg på, i hvilken retning ISO skal bevæge sig. Det vil være til gavn for danske interessenter og for det danske samfund, siger Maria Skou.

TMB består af 15 medlemmer fra forskellige lande, og det er ISO’s øverste bestyrelse, ISO Council, som vælger medlemmerne til TMB.

Vil arbejde for et endnu bredere samarbejde

Når Maria Skou træder ind i TMB til januar, vil hun have den fordel, at hun i forvejen kender til arbejdet i ISO Council, hvor hun ligeledes har beklædt en bestyrelsespost de seneste tre år. Den viden vil hun bl.a. trække på og arbejde for et endnu tættere samarbejde mellem de to bestyrelser.

- Jeg vil bl.a. arbejde for, at der bliver større sammenhæng mellem de strategiske beslutninger, som ISO Council træffer, og det tekniske arbejde i TMB. Dette kunne fx omfatte strategiske partnerskaber og samarbejder med andre, der laver standarder, og at vi bl.a. kigger på, om vi kan få udbredt al den viden, der ligger inden for standardisering, endnu bredere, end vi gør i dag. Der er mange muligheder, og jeg glæder mig til at komme i gang, fortæller Maria Skou.

Maria Skou er valgt ind i TMB for perioden 1. januar 2024 til og til 31. december 2026.

Maria Skou
Maria Skou Direktør | Director
International Policy and Public Affairs
E: msk@ds.dk
T: 39 96 61 90

Se også

ISO indfører klimakrav i alle ledelsesstandarder

03. april 2024

ISO indfører klimakrav i ledelsesstandarder

Med London-erklæringen forpligtede ISO sig til at bidrage til klimadagsordenen gennem standardisering – nu indføres krav om klimahensyn i ledelsesstandarder.

Første kvindelige præsident i ISO’s historie er nu trådt til

20. januar 2022

Første kvindelige præsident i ISO’s historie er nu trådt til

I januar 2022 skrev svenske Ulrika Francke historie, da hun som den første kvinde tiltrådte som præsident for ISO. Dansk Standard håber med den nordiske præsident at se større europæisk repræsentation i ISO og ser en vigtig signalværdi i forhold t...

Standarder for solvarmeanlæg forventes at bidrage væsentligt i klimaindsatsen

10. januar 2022

Standarder for solvarmeanlæg forventes at bidrage væsentligt i klimaindsatsen

Fælles internationale ISO-standarder skal nu sikre kvaliteten af solvarmeanlæg, hvilket eksperter mener vil gøre fremtidens solvarmeenergi mere tilgængelig og udbredt end nogensinde før.

Nu skal der sættes internationale standarder for vegetariske og veganske fødevarer

25. februar 2019

Nu skal der sættes internationale standarder for vegetariske og veganske fødevarer

Vegetar- og veganerkost er en stigende trend blandt forbrugere, men det kan være svært at finde rundt i junglen af produkter. Derfor skal der nu udvikles fælles internationale ISO-standarder med kriterier for vegetariske og veganske fødevarer.