Verdens mest udbredte standard, ISO 9001 for kvalitetsledelse, skal revideres

05. september 2023

Verdens mest udbredte standard, ISO 9001 for kvalitetsledelse, skal revideres

Siden 2015, hvor ISO 9001 senest blev revideret, har feltet, kvalitetsledelse, været i en rivende udvikling. Derfor har ISO’s medlemslande besluttet at revidere ISO 9001 igen for fortsat at være et værdifuldt redskab for virksomheder til at sikre kvalitet i organisationen.

Over en million organisationer fordelt på 180 lande rundt om i verden er certificerede efter ISO 9001-standarden, og endnu flere bruger den uden at være certificeret. Det gør standarden for kvalitetsledelse til verdens mest udbredte standard, og nu er det tid til, at den skal revideres.

ISO’s kvalitetskomité vil revidere ISO 9001 for at afspejle en verden, hvor udviklingen går hurtigere og hurtigere. Derfor skal den populære standard nu revideres tidligere end planlagt, hvilket oprindeligt var sat til 2026.

- Der ligger allerede på nuværende tidspunkt et udkast til den kommende revision udarbejdet af kvalitetskomitéen. Dette udkast vil danne grundlag for de kommende diskussioner og arbejdsgrupper, som skal være med til at udvikle standarden. Der er særligt fokus på, at ISO 9001 skal opdateres i forhold til den generelle udvikling inden for kvalitetsledelse, samt at sikre at kvalitetskravene fortsat er relevante og implementerbare - også i forhold til certificering, forklarer Kasper Hillgaard Mühlbach, chefkonsulent i Dansk Standard og fortsætter:

- Dertil skal ISO 9001 opdateres i forhold til at blive endnu mere relevant for alle typer af organisationer, gøre det smidigere at integrere 9001 med andre ledelsessystemer samt sætte fokus på FN’s bæredygtighedsmål der, hvor kvalitetsledelse er relevant. Det er afgørende for virksomheder og organisationer rundt om i verden, at ISO 9001-standarden fortsætter med at være relevant og værdifuld. Og siden 2015, hvor den seneste version blev udgivet, er der sket betydelige udviklinger og ændringer i markedet, fortæller Kasper Hillgaard Mühlbach, chefkonsulent i Dansk Standard.

En pålidelig ramme for god praksis

Den foreslåede revision er baseret på omhyggeligt analyseret feedback og nye tendenser inden for kvalitetsledelse. Det skal bidrage til, at den nye udgave af ISO 9001-standarden fortsat er en pålidelig ramme for god praksis i virksomheder og organisationer, der ønsker at indføre god kvalitetsledelse.

- Ved forsat at tilpasse standarden til nutidens behov og fremtidige udfordringer forventes den reviderede standard at bidrage til at fremme god kvalitetsledelse og øge pålideligheden og kvalitet på tværs af industrier, siger Kasper Hillgaard Mühlbach.

For at sikre dette skal der nu nedsættes en international arbejdsgruppe (WG), som med bidrag fra ISO’s medlemslande skal udarbejde den næste version af ISO 9001, verdens mest udbredte standard.

Hos Dansk Standard er det medlemmerne af udvalget S-1000/03 Kvalitetsledelse, som skal sørge for de danske bidrag til ISO 9001-arbejdsgruppen. Alle med viden om kvalitetsledelse kan deltage i arbejdet.

Hvis du er interesseret, kan du læse mere om udvalget her: https://www.ds.dk/da/udvalg/kategorier/ledelsessystemer/kvalitetsledelse 

Du kan også læse mere om ISO 9001 her
https://www.ds.dk/da/om-standarder/ledelsesstandarder/iso-9001-kvalitetsledelse 

Kontakt

Kasper Hillgaard Mühlbach
Kasper Hillgaard Mühlbach Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: kahm@ds.dk
T: 39 96 62 41

Se også

Standarder styrker konkurrenceevnen og baner vejen for den bæredygtige udvikling

20. marts 2023

Standarder styrker konkurrenceevnen og baner vejen for den bæredygtige udvikling

Hos KE Fibertec AS i Vejen har arbejdet med standarder været en del af hverdagen i næsten 25 år. I dag er standarderne med til at sikre kvalitets- og miljøindsatsen, højne arbejdsglæden og give et positivt afkast på bundlinjen.

Standarder er vejen til konkurrence på kvalitet og bæredygtighed

20. marts 2023

Standarder er vejen til konkurrence på kvalitet og bæredygtighed

Hos Aage V. Larsen A/S er arbejdet med standarder blevet en del af virksomhedens DNA. De første standarder blev implementeret i virksomheden for cirka seks år siden, og i dag er standarder for bl.a. kvalitets-, energi- og miljøledelse en integrere...

Undersøgelse: ISO 9001 betaler sig på bundlinjen

06. februar 2023

Undersøgelse: ISO 9001 betaler sig på bundlinjen

En undersøgelse om ISO 9001 viser, at standarden fortsat er et vigtigt strategisk ledelsesværktøj.

Produktionsvirksomhed om ISO 9001

21. december 2022

Produktionsvirksomhed om ISO 9001: ”Nu kan vi vise, at vi opfylder kundernes krav”

Jægerspris Finmekanisk er certificeret efter ISO 9001. Det betyder, at der er styr på virksomhedens processer og fremtidsplaner - og flere ordrer i ordrebogen.