01. januar 2024
- I Dansk Standard modtager vi løbende en række spørgsmål fra branchen, som til dagligt anvender de nationale annekser eurocodes (DK NA). Det kan være spørgsmål om fortolkning, forståelsesmæssige udfordringer eller tekniske problemstillinger med DS NA’er. Derfor har vi i et par af vores eurocodes udvalg og i tæt dialog med Social- og Boligstyrelsen gennemgået og revideret en række nationale annekser, fortæller Erling R. Trudsø, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Følgende seks nationale annekser er opdateret med præciseringer og tekniske detaljer:
De nye nationale annekser er gældende fra 2024-01-01, og de kan frit downloades her: https://www.ds.dk/da/fagomraader/byggeri-og-anlaeg/eurocodes/nationale-annekser/gaeldende
|
Nationale annekser |
Ændringer |
|
DS/EN 1990 DK NA:2024 |
Anneks E1 DK NA er ændret i relation til vurdering og dokumentation af robusthed Tabel A1.4 for egen frekvenser og grænseaccelerationer er opdateret |
|
DS/EN 1991-1-1 DK NA:2024 |
Tabel 6.2 er opdateret i relation til interne adgangsveje m.v. Noter vedr. tagrum og loftsrum er præciseret |
|
DS/EN 1991-1-2 DK NA:2024 |
Annex H er ændret grundlæggende. |
|
DS/EN 1991-1-3 DK NA:2024 |
Der er tilføjet tekst vedr. tykkelsen af snelag Der er foretaget en rettelse i 5.3.6(5) NA Der er tilføjet supplerende information om sneophobning på altaner (Anneks H) |
|
DS/EN 1991-1-4 DK NA:2024
|
Der er foretaget ændringer i Tabel 1a DK NA i relation til retningsfaktorens kvadrat |
|
DS/EN 1991-1-7 DK NA:2024
|
Der er sket ændringer i relation til nøgleelementer, lokale svigt og påkørselslast |
Dansk Standard ændrer formatet for sine publikationstyper for at understøtte det kommende helhedsorienterede bygningsreglement med fokus på den grønne omstilling og samtidig gøre det lettere for byggebranchen at navigere i.
På baggrund af dansk viden og erfaring, skal EU's energisystem arbejde på tværs af sektorer og dermed i fællesskab bidrage til CO2-reduktioner, energieffektivitet og forsyningssikkerhed.
Gense webinaret om EU-taksonomien og den danske byggebranche: Nye vejledninger, erfaringer og fremtidens forventninger.
Dansk Standard og DTU Construct har udviklet tre vejledninger, der oversætter EU-taksonomiens tekniske krav til en fælles dansk forståelse.