Nye europæiske standarder for servicehunde

19. januar 2026

Nye europæiske standarder for servicehunde

Fem nye europæiske standarder for servicehunde skal gøre det lettere at ensrette krav til dokumentation.  

I flere kommuner bliver servicehunde anvendt som en del af den kompensation, borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan modtage.  

Servicehundene fungerer som et kompenserende hjælpemiddel, der har til formål at understøtte forskellige aktiviteter, som forhåbentlig kan være med til at øge borgerens mentale sundhed og livskvalitet.  

Der findes flere typer servicehunde såsom den fysiske og psykiske servicehund. Den fysiske servicehund hjælper mennesker med et fysisk handicap ved bl.a. at samle genstande op, bære ting, trække tøjet af, åbne skabe, lukke døre eller at vise vej til et friere og mere aktivt liv. Mens den psykiske servicehund hjælper mennesker med en psykisk funktionsnedsættelse ved fx at være der for og aflede borgeren i hverdagens udfordringer såsom indkøb, behandlinger og arrangementer, så de har mulighed for at have et mere selvstændigt liv og derved mindske ensomhed eller isolation.   

Uanset hvilken form for servicehund man har behov for, skal ejeren og hunden fungere sammen. Derfor dækker standarderne også flere typer servicehunde, hvor både faglighed og velfærd er i centrum. 

Men hvad skal der egentlig til for, at hunde er egnet til at være servicehund, og hvilke kvalifikationer skal træneren have?  

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver stillet, hver gang en borger får bevilliget en servicehund. For at hjælpe med at ensrette dette på tværs af Europa, er der blevet udviklet fem europæiske standarder for ensartede krav til servicehunde, og der er allerede en mere på vej.  

”Det er enormt positivt, at der nu er kommet standarder, som organisationer kan bruge som retningslinjer for deres dokumentation. Det skal hjælpe med, at hundene altid er i centrum, og at de hunde, der bliver udplaceret til borgerne, faktisk er klar”, fortæller Elisabeth Mærsk-Møller, der er dyrlæge, medlem af STH’s bestyrelsen og en del af det danske udvalg for servicehunde. STH – Servicehunde til Handicappede – er en nonprofitorganisation, der træner service- og socialhunde til mennesker med fysisk funktionsnedsættelse og er akkrediteret af Assistance Dogs International (ADI).  

Fælles retningslinjer 

For at skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa er der udviklet fem standarder under serien DS/EN 17984 med inspiration fra den internationale servicehundeorganisation ADI: 

Derudover er arbejdet med del 5, der omhandler at etablere og vedligeholde servicehundeteams, netop påbegyndt i den europæiske arbejdsgruppe. Den forventes offentliggjort i 2027.  

”Forhåbningen er, at standarderne kan skabe fælles retningslinjer på tværs af Europa. Det er vigtigt med ensartede overordnede rammer, men samtidig skal vi huske, at der ikke findes én rigtig måde at gøre det på – hunde er lige så forskellige som mennesker. Standarderne skal først og fremmest sikre, at hundene har det godt og bliver trænet ud fra den korrekte faglighed”, fortæller Trine Bargmann, der er formand i organisationen Trinitas og medlem i udvalget for servicehunde i Dansk Standard. Til dagligt uddanner og certificerer Trinitas psykiatriske servicehunde til psykisk sårbare borgere og for dem er det vigtigt, at faglighed om hunde og mennesker er i centrum, når man træner servicehunde.  

Hvorfor er det vigtigt? 

De nye standarder kan gøre det lettere for kommuner eller andre at stille krav til udbydere af servicehunde på et ensartet grundlag. Det betyder: 

  • Mere gennemsigtighed i krav til hundens træning og velfærd. 
  • Klarhed om kompetencer hos trænere og fagpersoner. 
  • Bedre kvalitetssikring for borgerne, der modtager en servicehund. 

”Vi skal huske på, at servicehunde også bare er hunde. Derfor er det vigtigt, at hundene får den rigtige træning og bliver vurderet egnede, inden de bliver servicehunde, der fx skal være en forlænget arm for et menneske med bevægelseshandicap. Standarderne giver derfor bl.a. kommunerne mulighed for at få et overblik over, hvilke krav de bør stille til leverandører – hvad hunde skal kunne, hvordan de skal trænes og ikke mindst deres velfærd,” uddyber Elisabeth Mærsk-Møller.  

“Standarderne gør det meget nemmere at navigere i og dokumentere, hvordan en servicehund skal have haft det, og hvilke træning den har været igennem, inden den bliver visiteret til borgeren”, fortæller Anna-Sophie Mikkelsen fra Dansk Standard, der er ansvarlig for det danske udvalg for servicehunde.  

Servicehunde

En servicehund er en specialtrænet hund, der kompenserer mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Den kan enten være udvalgt og trænet fra hvalp eller være en eksisterende hund, der gennemgår træning. 



Du kan læse mere om udvalget for servicehunde arbejde her: https://www.ds.dk/S-844 

 

Vil du vide mere?

Anne Sophie
Anna-Sophie Mikkelsen Konsulent, sundhed & life science
Standardisering | El, Sundhed & Forbruger
E: asm@ds.dk
T: 39 96 62 86

Se også

Ny ordliste til DS/INSTA 800-1 for rengøringskvalitet er nu tilgængelig

15. januar 2026

Ny ordliste til DS/INSTA 800-1 for rengøringskvalitet er nu tilgængelig

Standardiseringsudvalget S-841 har udarbejdet en ordliste, der samler og forklarer centrale begreber i INSTA 800-standarden og kan bruges som støtte i arbejdet med rengøringskvalitet.

Standard skal forebygge alvorlige hudproblemer hos frisører

22. december 2025

Standard skal forebygge alvorlige hudproblemer hos frisører

Den internationale standard ISO 374-6 for beskyttelseshandsker skal være med til at forbedre frisørers arbejdsmiljø og forhindre de mange tilfælde af hudeksem i faget.

Nye testmetoder til legetøj skal beskytte børn mod skadelige kemiske stoffer

20. november 2025

Nye testmetoder til legetøj skal beskytte børn mod skadelige kemiske stoffer

For at beskytte børn mod sundhedsskadelige stoffer har Danmark i tæt samarbejde med EU-Kommissionen siddet for bordenden i udviklingen af fem nye europæiske standarder. Standarderne skal imødegå konkrete kemiske risici og sikre, at legetøj på det...

Europæisk standard skal gøre cirkulært produktdesign til en konkurrencefordel

18. november 2025

Europæisk standard skal gøre cirkulært produktdesign til en konkurrencefordel

Den europæiske standard ’Metode til at opnå cirkulært produktdesign’ er nu tilgængelig på dansk. Standarden hjælper virksomheder med at tænke cirkularitet ind allerede i designfasen – og dermed gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen.