22. september 2026
Da Danmark tilbage i 2025 overtog EU-formandskabet, var der allerede flere år i forvejen truffet en politisk beslutning om, at det skulle bæredygtighedscertificeres. Den koordinerende formandskabsenhed i Udenrigsministeriet fik ansvaret for at omsætte ambitionen til praksis og sikre, at indsatser på såvel miljø og klima, sociale forhold og ansvarlighed relateret til ledelse og drift blev tænkt ind i de mange aktiviteter og samarbejder, som et formandskab indebærer.
Til det anvendte de den internationale standard for bæredygtighed i event- og mødebranchen, ISO 20121. Og i årene op til formandskabet arbejdede man i ministeriet systematisk med at omsætte standardens krav til konkrete mål, handlinger og dokumentation, som efterfølgende dannede grundlag for certificeringen af organiseringen af det danske EU-formandskab i 2025.
Thomas Lehmann, tidligere kontorchef i Udenrigsministeriet og daværende chef for den koordinerende formandskabsenhed, fortæller:
”Et formandskab er en kæmpestor begivenhed, der strækker sig over et halvt år. Det kræver afvikling af en lang række møder, og det kræver, at man tager imod og er vært for tusindvis af delegerede – vi beregnede, at der var omkring 20.000 i Danmark i løbet af det halve år. Så der er selvfølgelig en fortælling og et potentiale i at kunne sige, at man kan gennemføre så store arrangementer ud fra bæredygtighedsprincipper.”
Miljø, forplejning, socialt ansvar, kommunikation og det gode værtskab. Det var de fem overskrifter for Udenrigsministeriets bæredygtighedsindsatser; herunder udarbejdede man konkrete målsætninger for fx transport på vedvarende energi, tilgængelighed på konferencesteder, økologi, reduktion af madaffald og -spild og kontraktsikrede arbejdsforhold. Samtidig var måling og måltal for deltagertilfredshed blandt de delegerede et vigtigt element i at sikre, at bæredygtigheden også gjaldt værtskabet.
Som koordinerende enhed for formandskabet og implementeringen af standarden var Thomas Lehmann og hans kollegaer ansvarlige for at planlægge og koordinere med en lang række samarbejdspartnere, som eks. konferencecentre, cateringfirmaer og flere andre involverede, som stod for afvikling af møderne, herunder transport, overnatninger, bespisning m.m. En omfattende proces, hvor bæredygtighed skulle tænkes ind i alle led:
”Vi indså hurtigt, at vi havde brug for at have eksperter til at hjælpe os. Det fik vi gennem Dansk Standard og en ekstern konsulent. Både til at bidrage til styring af processen, men også til at sikre os, at vi fik tænkt alle elementer ind. For det har været en vigtig læring for os: at bæredygtighed er mange ting. Det er ikke bare miljø og klima, og hvor stort dit CO₂-aftryk er. Det er også social bæredygtighed, fx ligestilling og arbejdsrettigheder, som var meget vigtigt for os. Og så er det også økonomisk ansvarlighed: at vi som en statslig institution skal sørge for, at skatteborgernes penge bliver brugt rigtigt og forsvarligt,” forklarer Thomas Lehmann.
Den eksterne konsulent, der bistod med implementeringen, var Ulrika Mårtensson, ejer af konsulentfirmaet BeeSustain, branchespecialist i bæredygtig omstilling og samtidig forperson for Dansk Standards udvalg for bæredygtighed i event-, møde-, turisme- og oplevelsesbranchen, S-337.
”Det er de færreste, der kan sætte sig ned og læse en ledelsesstandard og implementere den medmindre de både ved, hvordan en ISO-standard er bygget op, har god brancheerfaring samt viden om det emne, som standarden behandler – i det her tilfælde bæredygtighed – og derfor er det altid en god idé at søge rådgivning, når man skal arbejde med bæredygtighedsledelse,” forklarer hun og fortsætter:
”For at få succes i arbejdet med bæredygtig omstilling, er det afgørende, at man har en fælles sprog, så alle er klar over, at vi ikke alene taler om miljø og klima, men også sociale forhold og ansvarlighed relateret til ledelse og drift. Det er også afgørende, at man arbejder struktureret, og at indsatsen er forankret i det, man i ledelsesstandarder kalder topledelsen. ISO 20121 skal så vidt muligt tænkes ind allerede i opstart af projektet, fra koncept til værdikæde, og afspejles i et eventuelle udbud, udvælgelse af leverandører og krav i kontrakter. Og så skal indsatsen dokumenteres løbende med henblik på at sikre transparens og i sidste ende resultater.”
For Thomas Lehmann er der ingen tvivl om, hvor vigtigt det var at få alle med i processen, og ikke mindst det fælles sprog for bæredygtighed har været afgørende at få på plads.
”Det er jo ikke os, der står ude i det yderste led og steger den økologiske kylling, det er heller ikke os, der sidder bag rattet i den eldrevne ministerbil. Men de beslutninger, der bliver truffet, og de mål, der bliver sat, det er os. Og det er også op til os at følge op på, om der bliver leveret på det,” siger han og fortsætter:
”Arbejdet med ISO 20121 gav en klar bevidsthed om at tænke bæredygtighed ind i alle led. Det var en meget systematisk proces, hvor vi gik frem skridt for skridt efter standarden. Nøgleordet er hele tiden dokumentation. Man beslutter nogle mål og udarbejder en handleplan, men det hele skal kunne dokumenteres. Og vi holdt mange workshops, så alle relevante medarbejdere og interessenter blev ordentligt inddraget i processen og udførelsen.”
Ulrika Mårtensson fortæller, at ISO 20121 foreskriver, at man kortlægger, hvor netop ens organisation har de største bæredygtighedspåvirkninger og sætter ind, hvor kan skabe størst forskel inden for rammen af, hvad der er realistisk. Det er altså ikke en tjekliste med minimumskrav, men et system, der sikrer væsentlighed, og som skal sikre, at man går fra strategi til implementering i drift og dermed handling og løbende forbedring:
”Du skal både forholde dig til, hvordan du skruer ned for de negative aftryk, men hvilket muligheder du har for at skure op for de positive aftryk. Har du et stort CO₂-aftryk eller genererer meget affald, skal du sætte ind på at reducere det. Men du skal også overveje, hvordan det står til med arbejdsforhold og inklusion. Og hvordan du efterlader det sted, du holder et arrangement i, i bedre stand, end da du rykkede ind, at du sikrer læring og udvikling,” siger hun, og fortsætter:
”Det er også et krav, at du forholder dig til klimaforandringer – både, hvordan du bidrager til dem med dine aktiviteter, men også hvordan de påvirker dine ansatte, fx i forbindelse med opgaver, der skal løses udenfor i høj varme, eller hvad det betyder for forsyningssikkerheden,” siger hun.
Thomas Lehmann fortæller, at Danmark indtil videre er det eneste medlemsland, der har gennemført et bæredygtighedscertificeret EU-formandskab, men at man fra dansk side har gjort meget ud af at kommunikere arbejdet med 20121; både under selve formandskabet og efterfølgende som overlevering til de kommende formandskabslande:
”Jeg er sikker på, at alle, når de gennemfører formandskabsevents, har bæredygtighedsovervejelser med. Nok bare ikke tilrettelagt så systematisk, som vi har gjort ved at følge standarden. Og det er det, vi i al beskedenhed har forsøgt at give videre. Men vi har også gjort klart, at det kræver en del ressourcer at gøre det. Vi havde to fuldtidsmedarbejdere på opgaven, og det skal man være klar til at prioritere,” siger han.
Spørger man ham, hvad der er kommet ud af hele arbejdet med en bæredygtighedscertificering, er svaret klart:
”Vi har formået at hæve ambitionsniveauet og skabe opmærksomhed omkring hele bæredygtighedsproblematikken. Vi har sat et positivt aftryk. Vores ambition fra starten var at give noget erfaring og legacy videre; først og fremmest internationalt, men også internt i Danmark til vores samarbejdspartnere – vi har kunnet demonstrere, at der er en business case i at kunne levere på bæredygtighed i forbindelse med afholdelse af events,” siger Thomas Lehmann og afslutter:
”Og så synes jeg, at vi er eksempel på, hvordan implementering og certificering efter denne standard ikke kun ligger hos private organisationer, men at også staten kan gå forrest og vise resultater”.
Hvis du vil vide mere om standardiserings- og udvalgsarbejdet inden for bæredygtighed i event- og oplevelsesbranchen, kan du læse mere her.
Er du interesseret i at deltage i udvalgsarbejdet eller har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at benytte nedenstående kontaktinformation.
For få år siden talte de færreste arbejdspladser om menstruation og overgangsalder. I dag efterspørger virksomheder, forskere og arbejdsmarkedets parter konkrete værktøjer til at håndtere et område, der kan påvirke halvdelen af arbejdsstyrken. Nu...
Mere end én million organisationer verden over anvender den internationale standard for kvalitetsledelse, ISO 9001. Nu er en ny udgave af standarden, der skal sikre fortsat relevans i en verden præget af digitalisering, klimaudfordringer og stigen...
Hospitals- og plejesenge bruges i dag i mange forskellige behandlings- og plejemiljøer. To internationale standarder, en ny og en revideret, skal bidrage til, at sengene anvendes korrekt, og at kendte risici reduceres.
En opdateret udgave af DS/EN ISO 14024 skal styrke troværdigheden af miljømærkede produkter og gøre det lettere at gennemskue, hvilke mærkningsordninger, der følger ISO-standarden og dermed på en troværdig og transparent måde sikrer, at de certifi...
